En væsentlig del af Glostrup Kommune er dækket af bebyggelse og infrastruktur, men i bl.a. parkerne og Vestskoven kan konturerne af det oprindelige landskab, som blev skabt af isen og smeltevandet mod slutningen af sidste istid, stadig erkendes. Vestskoven strækker sig som en smal kile ind mellem Hvissinge og Ejby i den nordlige del af kommunen. På grænsen mellem Vestskoven og Ejby er landskabet dog gennemgribende ændret af Frederikssundmotorvejen og dens udfletning i Motorring 3, hvis fortsættelse sydpå langs Vestvolden følger grænsen til Rødovre Kommune. I den østlige del af Vestskoven er jord og byggeaffald blevet bulldozet sammen til bakken Oxbjerget, som rager knap 20 m op over den omgivende slette nord for Hvissinge. Bakkens top ligger i en højde på 39,8 m.o.h., hvilket gør den til kommunens højeste punkt.

Glostrup Kommunes landskab er en del af den sammenhængende, frugtbare morænelerslette, som karakteriserer trekantområdet Heden mellem København, Roskilde og Køge. I størstedelen af kommunen ligger det jævne moræneterræn ca. 20 m.o.h. og kulminerer syd for Frederikssundmotorvejen, sydvest for Ejby, ganske umærkeligt i kommunens højeste naturlige punkt 24 m.o.h. Mod vest fortsætter morænesletten ind i Albertslund Kommune i næsten samme niveau. Nord for Ejby falder terrænet jævnt mod nord til Harrestrup Ådals mosedrag, der danner skel til Ballerup Kommune. Nordøst for Ejby, tæt på kommunegrænsen, ligger Ejby Mose som nabo til Vestforbrænding. Bakkerne langs mosens nordlige kant er kunstige og består af affald fra den nedlagte losseplads, som i dag er forvandlet til et rekreativt område. Kommunen ligger således på tværs af en jævn, ganske svagt hvælvet bakkeryg, der hælder mod nord og syd.

Overalt i Glostrup Kommune hviler morænesletten på lag af kalksten, som blev aflejret i et hav i Danien for 63‑66 mio. år siden. Isens bevægelser har under sidste istid slebet kalkoverfladen, så den i dag har form af en jævn bakkeryg. I det centrale Glostrup ligger bakkeryggens top ca. 14 m.o.h., mens den nær kommunens nord- og sydgrænser falder ned til havniveau. I hele kommunen er morænedækket kun få meter tykt, og derfor følger morænesletten i store træk den afslebne kalkoverflade.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Glostrup Kommune.

.

Under sidste istid blev Nordsjælland flere gange overskredet af isen, hvilket medførte, at de metertykke lag af isaflejret moræneler blev adskilt af smeltevandsaflejringer af sand og grus. Disse istidsaflejringer er flere steder op til 50 m tykke og kendes fra talrige boringer og grusgrave nord og vest for Glostrup Kommune.

Nordøstisens hovedfremstød for 23.000 til 20.000 år siden efterlod flere markante spor i Nordøstsjællands landskab, heriblandt fremtrædende randmorænebakker, som senere isfremstød ikke formåede at udslette. I Glostrup Kommune har de ældre isstrømme ikke sat synlige spor i landskabet. Landskabet er i stedet formet af Bælthavisen, der for 18.000 år siden gled op gennem Østersølavningen fra sydøst. Langt størstedelen af det ler, sand, grus og sten, som isen slæbte med sig, blev aflejret inde under isen som et lag af kompakt moræneler. Fordi isens overflade på Glostrupegnen stort set var ren, smeltede den jævnt tilbage og efterlod et landskab, som var formet inde under isen. Dette såkaldte bundmorænelandskab udgør i dag den jævne slette af kompakt moræneler, der har vist sig at være et ideelt fundament for byggeri.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Glostrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber