Drengegymnastik på Hornslet Skole i 1932 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Syddjurs Kommune

I Syddjurs Kommune var en stor del af befolkningen beskæftiget inden for landbrug i perioden fra 1920 til 1970. Her er såning i gang på Helgenæs i begyndelsen af 1920’erne. Billedet er taget fra Smedehalden mod Borup, og i baggrunden ses Stoksø.
.

Befolkningsudviklingen svingede mellem vækst og tilbagegang, og der var forskelle inden for det område, der i dag udgør Syddjurs Kommune. Industrien var begrænset, og turisme var i stedet af afgørende betydning, bl.a. som følge af anlæggelsen af sommerhusområder og feriekolonier. Færgeforbindelsen Ebeltoft-Sjællands Odde sejlede fra 1966, derimod blev Ebeltoftjernbanen nedlagt i 1968.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte det nuværende kommuneområde sig på 21 kommuner, der alle lå i Randers Amt. I 1966 blev Ebeltoft Købstadskommune udvidet, da Ebeltoft Landdistrikts Sognekommunes område blev indlemmet i købstadskommunen. Samme år blev Nødager Sognekommune og Kolind-Ebdrup-Skarresø Sognekommune sammenlagt til Kolind Sognekommune. I 1968 sammenlagdes Feldballe og Thorsager-Bregnet Sognekommuner til Rønde Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 var der 28.755 indbyggere i området, der i dag udgør Syddjurs Kommune. Befolkningsvæksten i perioden skete primært i købstaden Ebeltoft og i sogne med jernbanestationer, men samlet var befolkningsvæksten kun på 3,9 % fra 1921 til 1930.

Fra 1930 til 1955 oplevede området en befolkningsvækst og nåede op på 30.708 indbyggere. Der var imidlertid tilbagegang i 14 sogne, bl.a. med ca. 25 % i Rosmus Sogn, hvor kalkindustrien i Balle var for nedadgående. Ebeltoft derimod voksede til 2.265 indbyggere. Efter 1955 skete en tilbagegang i befolkningstallet. Det nuværende kommuneområde havde i 1960 29.987 indbyggere, mens det i 1970 dog var vokset til 31.091. Der var fortsat store lokale udsving.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Mols-Liniens første sejlads mellem Ebeltoft og Sjællands Odde d. 18. maj 1966.

.

De ældste veje forblev infrastrukturens grundstamme, og vigenes betydning som transportveje ophørte. DFDS’ dampskibsrute Ebeltoft-Grenaa-Anholt-København blev nedlagt i 1921, men i perioden 1922‑63 erstattet af Rederiet Anholt. Aarhus-Bugtens Dampskibs-Selskab stoppede sejladsen til Djursland i 1935. Aarhus-Skødshoved-ruten, der går tilbage til 1907, lukkede i 1961. Mols-Linien åbnede i 1966 forbindelse til Sjællands Odde og skabte vækst i Ebeltoft. Derudover tiltrak området turister fra Grenaafærgerne. De små anløbspladser udviklede sig til lystbådehavne, bl.a. i Knebel, Nappedam, Skødshoved og Kongsgårde.

Et flertal af sognekommunerne vedtog at nedlægge Ebeltoftbanen pr. 31. marts 1968. Den sydlige del af det nuværende kommuneområde oplevede samme situation som i 1877, da jernbanerne blev anlagt uden om den sydlige del af Djursland, og området på den måde gik glip af udvikling. I 1968 var der dog den forskel, at bilismen nu kompenserede for en stor del af vare- og persontransporten, som jernbanerne før havde varetaget.

Under Besættelsen blev Aarhus Lufthavn (i dag Aarhus Airport) anlagt i Tirstrup af tyskerne 1943‑44. Ved anlæggelsen blev indbyggerne i landsbyen Stabrand tvunget til at forlade deres hjem. Efter krigen blev lufthavnen overtaget af staten.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Der pakkes smør på Ebeltoft Andelsmejeri i 1940. Mejeriet havde været andelsmejeri siden 1905.

.

Statshusmandsbrugene skabte nye bebyggelser i det åbne land, bl.a. i Nimtofte i 1918 og i Nøruplund i 1921.

Efter 1920 skabte feriehuskolonierne og sommerhusbebyggelser langs hele kysten det største brud med landsbymiljøerne.

De største landsbyer mod øst var Boeslum, Hyllested, Tirstrup og Balle. Mod vest var det Grønfeld, Vrinners, Knebel, Tved, Dejret og Strands. I Ebeltoft blev rammerne for den gamle by sprængt med en aflastningsvej langs kysten og nye bebyggelser efter 1945.

Fra 1950’erne blev andelsselskaberne enten overtaget af større virksomheder eller nedlagt.

I området var der fortsat ingen dominerende industri. I 1970 var der 13.328 erhvervsaktive i området, der i dag udgør Syddjurs Kommune, fordelt på følgende måde: fremstillingsvirksomhed 24,3 %, landbrug/fiskeri 22,7 %, administration og liberale erhverv 14,2 %, bygge- og anlægsvirksomhed 12,3 %, handel 11,6 %, transport 6,1 %, andre erhverv 5,5 % og uoplyst 3,3 %. Erhvervsfordelingen og -strukturen var stort set ensartet i hele området. Turismen, der især udviklede sig stærkt efter 1945, blev et bærende erhverv. Afgørende for sommerhusturismen var arkitekten Egil Fischer, som 1920‑22 opkøbte og siden bebyggede ca. 350 tønder land mellem Fuglsø og Femmøller.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

I Ebeltoftkredsen fik Venstre flertallet alle årene bortset fra ved valgene i hhv. 1960 og 1966, hvor Socialdemokratiet fik flest stemmer. I Hornsletkredsen stemte flest på Venstre 1920‑35 og 1943‑57. I 1939 samt fra 1960 stemte flertallet i kredsen socialdemokratisk.

I 1968 åbnede Entreprenørforeningen kursusstedet Entreprenørskolen. På social- og sundhedsområdet opførte Ebeltoft Kommune i 1933 De Gamles Hjem, og sygehuset blev udvidet 1935‑36, 1940 og 1944. I 1970 blev det overtaget af Århus Amt. Socialforsorg blev en større del af de kommunale opgaver. Det psykiatriske plejecenter Råmosegård blev nedlagt i 1998.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Syddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links