I anden halvdel af 1800-tallet steg befolkningstallet forholdsvis meget, men væksten var knap så stor i slutningen af perioden. Landbrug var det bærende erhverv, og industri spillede en meget begrænset rolle. Turisme begyndte derimod at få betydning fra 1870’erne. I 1901 kom der jernbaneforbindelse fra Ebeltoft over Trustrup til Grenaa.
Gymnastikpiger fra Rønde Højskole i 1912. Af Jørgensens Atelier/Lokalhistorisk Arkiv i Herning.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Syddjurs Kommune
Ved Birkesig vidner tre bevarede kalkbrændeovne om den mangeårige industrielle udnyttelse af kalk i Syddjurs Kommune. De tre kubeovne er opført i årene 1928‑29 og var kun i brug i få år. Ovnene var bygget ind i en skrænt, så de kunne fyldes med kalksten og kul igennem en åbning øverst i ovnrummet. De tre ovne, som var blevet fredet i 1996, blev restaureret i 2002.
Efter 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 blev sikringsstyrken indkaldt for at sikre dansk neutralitet. Under hele krigen var den danske flåde krigsbemandet. Her ses ubåde i havnen i Ebeltoft omkring 1916.
En gruppe gymnastikpiger foran Rønde Højskole i 1912. Højskolen fungerede fra 1897 som indremissionsk højskole.
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte den nuværende Syddjurs Kommune sig over 22 kommuner, heraf en købstadskommune, nemlig Ebeltoft. De lå alle i Randers Amt. Ved delingen af Aarslev-Hørning-Lime Sognekommune i 1852 opstod Hvilsager-Lime Sognekommune, hvis areal nu ligger i Syddjurs Kommune, mens det resterende af den oprindelige sognekommune ligger i Randers Kommune. I 1858 blev en lille eksklave af Vivild-Vejlby Sognekommune, der ellers lå i det nuværende Norddjurs kommuneområde, indlemmet i den omkringliggende Nimtofte-Tøstrup Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 var der i det nuværende kommuneområde 18.221 indbyggere. Frem til 1901 steg befolkningstallet i området til 25.262, dog med store lokale udsving. Eksempelvis gik Skader Sogn tilbage fra 286 til 270 indbyggere, hvorimod Kolind Sogn voksede fra 212 til 632 indbyggere. Udviklingen skete primært i stationsbyerne. I perioden 1901‑20 steg indbyggertallet i området knap så meget, og i 1921 var der 28.755 indbyggere i det område, der i dag udgør Syddjurs Kommune.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Det kuperede terræn og landtangerne opdelt af vigene Kalø, Knebel, Begtrup og Ebeltoft udfordrede landtransporten. Ebeltoft blev forbundet med Randers via hovedvej 21, og hovedvej 15 mellem Grenaa og Aarhus gik fra ca. 1855 gennem den nuværende kommunes sydlige og midterste del. Langs kysten lå anløbsbroer, hvor Aarhus-Bugtens Dampskibs-Selskab (etableret 1874) og andre fartøjer lagde til og medbragte varer og turister.
Kommunens nordlige del fik jernbane fra Randers i 1876 og den sydvestlige og midterste del fra Aarhus i 1877. Ganske vist fik Ebeltoft i 1901 jernbaneforbindelse via Trustrup til Grenaa, men den sydlige del af kommunen lå noget isoleret fra jernbanenettet og blev præget af stagnerende handel og næsten ingen industri. Byer uden jernbane blev betjent med rutebil, og i 1920’erne blev Rønde en vigtig rutebilcentral.
Ved Ebeltoft Havn blev der i 1902 anlagt et gasværk og i 1909 et vandværk.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Erhvervsstrukturen var mangesidet med landbruget som det dominerende erhverv. Mod øst var regulært græsmarksbrug med tægter, der skiftevis var udlagt til græs eller blev brugt til afgrødedyrkning, mest almindeligt. Dog var der trevangsbrug i sognene omkring Ebeltoft. Også ved Skarresø og Thorsager gik dyrkningssystemet over i trevangsbrug mod sydvest, mens der nordvest i Sønderhald Herred overvejende var græsmarksbrug. Kolindsund blev udtørret i årene 1872‑80 og frigav land til landbrugsjord. Plantager ved bl.a. Mols Bjerge og Skærsø blev anlagt fra 1880’erne.
De store forekomster af kalk og grus i Rosmus Sogn blev industrielt udnyttet fra sidst i 1800-tallet. Også omkring Balle og Birkesig var der kalkværker.
De øvrige erhverv var fordelt på handel og håndværk. Industrien var begrænset og fordelt på få virksomheder. Fiskeriet var frem til 1901 af mindre betydning. Først da Ebeltoft blev koblet på jernbanenettet i 1901 og samme år fik trafikhavn, voksede fiskerierhvervet. I ca. år 1900 fik Skødshoved en lille anløbsbro til dampskibe og både, og enkelte erhvervsfiskere benyttede sig af havneanlægget. I 1905 blev Pindstrup Mosebrug etableret. På Helgenæs var der småskibsfart og ålegårdsfiskeri indtil 1920’erne.
Områdets manglende industriudvikling var imidlertid med til indirekte at fremme turismen, idet Ebeltoftegnen bevarede sine bindingsværkshuse og en stort set uberørt natur. De første dampskibsturister kom fra 1874, og i 1886 åbnede Ebeltofts første søbadeanstalt. Med jernbanen fra 1901 og den gryende biltrafik blev Ebeltoft, Mols og Femmøller turistmål. Ebeltoft stiftede en turistforening i 1906, og turismen blev et bærende erhverv. Der blev også iværksat en målrettet markedsføring af Ebeltoft med plakater, rejsebøger og turistfilm.
Andelsbevægelsen fik stor lokal betydning med slagteri i Ebeltoft i 1903 og mejerier i bl.a. Grønfeld og Hornslet i 1887, Kolind og Korslund i 1888 samt Hylleslevholm og Thorsager i 1893. Privatmejeriet Nimtofte fra 1888 blev andelsmejeri i 1892, og Ebeltoft Andelsmejeri, privatmejeri i 1896, blev andelsmejeri i 1905. Indre Mission oprettede søndagshvilende mejerier i Skårup i 1902 og Rønde i 1918. Rønde og Korslund blev i 1925 til Andelsmejeriet Kalø-Vig.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Ebeltoft- og Hornslet-kredsen var domineret af Venstrefolk. I Ebeltoft valgte kredsen 1852‑53 og 1854‑66 en Højremand. I Hornslet var kredsen 1852‑53 og 1864‑66 repræsenteret af De Nationalliberale, 1898‑1906 af Venstrereformpartiet og fra 1910 af Det Radikale Venstre.
Der var især grundtvigske bevægelser omkring Ebeltoft og Rønde. Indre Mission derimod stod stærkest i den centrale del af Djursland omkring Rougsø, Sønderhald og Øster Lisbjerg Herreder, hvor Rønde fik væsentlig indflydelse i kraft af Rønde Højskole.
Uddannelse og social omsorg
Ebeltoft fik teknisk skole i 1872 og Kolind i 1901, mens Ebeltoft også fik en handelsskole i 1915. Ebeltoft Højskole fra 1874‑91 var målrettet landbruget. Rønde Højskole blev stiftet af grundtvigske kredse i 1894, men overtaget af Indre Mission i 1897 og blev et betydeligt skolecentrum.
Ebeltoft fik kolerasygehus i 1853; i samme bygning blev der i 1864 indrettet et egentligt sygehus, Ebeltoft Amtssygehus. Derudover havde byen private hjælpeforeninger. På landet bestod socialhjælpen af fattiggårde i bl.a. Skarresø, Kolind og fra 1880 Råmosegård i Tirstrup; denne blev i 1902 kommunalt plejecenter til psykiatriske patienter.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Syddjurs Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Syddjurs Kommune
- Middelalderen i Syddjurs Kommune
- 1536-1850 i Syddjurs Kommune
- 1920-1970 i Syddjurs Kommune
- 1970-2007 i Syddjurs Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
