1970-2007 i Silkeborg Kommune | lex.dk

Optagelse af tv-programmet »Bytinget« i 1979, som fandt sted i en ombygget sal i Silkeborg Teater. Det særdeles populære debatprogram blev sendt i årene 1975‑85, og det blev til i alt 42 udsendelser. Programmet skulle illudere en retssag, og de 100 silkeborgensere, der medvirkede som dommere eller nævninge, skulle repræsentere de almindelige danskere. De to »advokater« var udvalgte eksperter med hver deres modsatte synspunkt; de skulle fremlægge argumenter for et aktuelt debatemne.

Ekstraposten/Silkeborg Arkiv.

Licens: Begrænset anvendelse

Størstedelen af den nuværende Silkeborg Kommune havde fortsat befolkningsvækst igennem perioden, og det pressede de eksisterende forsyningsanlæg. Områdets indbyggere fandt i stigende grad beskæftigelse inden for servicefag og mod slutningen af perioden i it-virksomheder, mens meget af den traditionelle tekstilindustri og produktionsvirksomheder blev afviklet. Landbruget blev effektiviseret og omlagt til stordrift, med mindre variation i dyrkningen til følge.

Administrativ inddeling

I begyndelsen af 1970 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 23 kommuner, og efter kommunesammenlægningen senere samme år langt overvejende på fire: Gjern, Silkeborg, Them og Kjellerup Kommuner. Eneste undtagelse var et enkelt løsrevet område af Bjerringbro Kommune, der i 1973 blev tillagt Kjellerup, ligesom et mindre stykke af Silkeborg Kommune samme år blev tillagt samme kommune. Med kommunesammenlægningen blev Kjellerup (og Bjerringbro) lagt i Viborg Amt, de resterende i Århus Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

De fire kommuner, der efter Kommunalreformen i 1970 kom til at ligge inden for det nuværende kommuneområde, var meget forskellige i størrelse og forudsætninger. Silkeborg Kommune var i 1970 en stor kommune med 42.672 indbyggere, Kjellerup Kommune var med sine 13.187 indbyggere en middelstor kommune, mens Gjern og Them var mindre landkommuner med hhv. 6.356 og 4.539 indbyggere. Silkeborg var i hele perioden en lokal vækstkommune, og det fik afsmittende effekt på Gjern og Them Kommuner, mens Kjellerup Kommune til stadighed måtte kæmpe mod stagnation. Befolkningsvæksten var derfor ujævnt fordelt på kommunerne mellem 1970 og 2006. Kjellerup Kommune oplevede en befolkningstilvækst på 6,4 %, mens Silkeborg, Them og Gjern Kommuners tilvækst var hhv. 31 %, 57,5 % og 30,5 %.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Alle kommuner inden for det nuværende kommuneområde havde store udfordringer med tidssvarende rensningsanlæg. Silkeborg Kommune, der efter Kommunalreformen i 1970 var blevet en storkommune, nedlagde mange af de små lokale rensningsanlæg og opførte i stedet det store Søholt Rensningsanlæg. Det samme gjorde sig gældende i forhold til vandværker; i 1974 åbnede det kommunale Hvinningdal Vandværk. I løbet af 1980’erne lukkede mange af de private vandværker eller blev lagt ind under den kommunale vandforsyning. Infrastrukturen i perioden var nok så meget præget af udbygning af kloakering, vandforsyning, varmeforsyning, elektricitetsforsyning m.m. som den stadige og massive udbygning af vejnettet. Motorvejsplaner ved Silkeborg var jævnligt til diskussion, men i perioden blev det ved snakken.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Erhvervsmæssigt var perioden præget af landbrugets dalende betydning, stigning og kulmination af den industrielle masseproduktion og en massiv udbygning af den offentlige sektor og servicefagene generelt.

Udviklingen inden for landbruget gik mod stordrift og specialisering, og tidligere tiders alsidige drift forsvandt næsten helt. Husmandsbrugene forsvandt tidligt i perioden, og gårdbrugene blev færre og større. I Kjellerup Kommune faldt antallet af beskæftigede i landbruget med ca. 40 % mellem 1970 og 1976. Denne udvikling fortsatte i hele perioden. Det fik også betydning for de lokale dyrskuer i Silkeborg og Kjellerup, der ophørte. Et efter et var de lokale andelsmejerier lukket fra 1960’erne. Denne udvikling blev understøttet af mælketransport i tankbil og køleanlæg på gårdene, hvilket gjorde de små lokale mejerier unødvendige og urentable. Et af de sidst tilbageværende var Sinding Mejeri, der efter 100 år lukkede i 1985. Them Mejeri fra 1888, der blev kendt for sin osteproduktion, overlevede som det eneste af egnens gamle andelsmejerier. Inden for markbrugene blev roemarkerne langt færre, mens majsmarker blev almindelige. Andre jorder indgik i produktionen af juletræer og pyntegrønt.

De fire kommuner var alle fuldt bevidste om industriens betydning for lokal vækst og beskæftigelse. Det gav sig bl.a. udtryk i anlæggelse af industrikvarterer. I Them Kommune drejede det sig især om Knudlund, i Gjern Kommune blev der satset på industri ved Fårvang, Kjellerup Kommune havde store industriområder især ved Kjellerup, men også i Thorning, mens Silkeborg Kommune udbyggede sit industrikvarter ved Ringvejen og den nye ydre ringvej, Højmarksvej. Af mindre industrikvarterer i Silkeborg Kommune var områder ved Hårup og Virklund.

Den gamle Silkeborg Maskinfabrik indgik fra 1960’erne i en række fusioner. Virksomheden flyttede til det nye industrikvarter, fra 1977 som Pasilac A/S og fra 1987 som APV. Produktionen var fortsat især målrettet levnedsmiddelbranchen med avanceret procesteknologi og udstyr i rustfrit stål. Midt i 1990’erne blev koncernen i tidens ånd divisionsopdelt i mindre enheder, som blev startskuddet til en række nye lokale virksomheder inden for branchen, bl.a. Silkeborg Maskinfabrik, Au2mate A/S, Wila og DanSpån ApS. Silkeborg fik hermed en hel industriklynge inden for området.

Silkeborgs traditionelle, store tekstilindustri sygnede hen i perioden, mens den lokale møbelindustri ekspanderede. Egon og Lissi Kristiansen skabte med Tvilum Møbelfabrik den lokale drivkraft i denne ekspansion. Med tiden blev mange af de lokale konkurrenter inddraget i koncernen. Hovedproduktionen flyttedes til Fårvang. Koncernen skiftede navn til Tvilum-Scanbirk og siden Tvilum.

Designa Køkken blev dannet i 1992 og blev hurtigt en stor virksomhed i Kjellerup. Firmaet Reimar Nielsen A/S (grundlagt 1923) havde siden 1960’erne været storleverandør af træ til den ekspanderende møbelindustri, periodens parcelhusbyggeri, håndværkere og materialer til gør-det-selv-folket. Reimar Nielsen A/S voksede sig stor på Århusbakken i Silkeborg, men da konjunkturerne skiftede, afviklede firmaet i 2002 på kort tid tømmerhandel og byggemarkeder.

Mange traditionelt betydningsfulde lokale produktionsvirksomheder lukkede i perioden, bl.a. Silkeborg Papirfabrik i år 2000, Lysbro Teglværk i 2001, Koopmanns Slagteri i 2002 og busfabrikken DAB i 2003. I takt med denne udvikling trådte en række nye virksomheder markant frem, heriblandt Jyske Bank. Jyske Bank gik fra egnsbank til landsdækkende bank i 1980 efter overtagelsen af Finansbanken, og banken fremstod efter årtusindskiftet som egnens dominerende private arbejdsplads med diverse knopskydninger, heriblandt JN Data. Sidst i perioden er en del nye it-virksomheder kommet til kommunen. Silkeborg Kommune købte i 1987 institutionen Vejlsøhus’ bygninger og park, der blev stillet til rådighed for Ferskvandscentret. Silkeborg Papirfabriks gamle fabriksanlæg er siden år 2000 blevet omdannet til bydelen Papirfabrikken.

Turistbranchen var ligeledes et erhverv i vækst. Den største lokale investering på området var åbning af Søhøjlandets Ferie- & Kursuscenter ved Gjern i juni 1990. Silkeborg Kommune ønskede i 1990’erne at styrke Silkeborg som turistdestination ved massive investeringer inden for kultur og oplevelsesøkonomi. Museer blev udbygget, og KunstCentret Silkeborg Bad og AQUA Akvarium & Dyrepark etableret.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og uddannelse

Politisk var Silkeborgegnen på mange måder gennemsnitlig. Denne kendsgerning var en medvirkende årsag til, at Danmarks Radio i 1975 valgte Silkeborg som udgangspunkt i en stor tv-satsning, »Bytinget«. 100 silkeborgensere skulle her tage stilling til aktuelle landspolitiske spørgsmål, netop fordi Silkeborg kunne repræsentere de almindelige danskere.

Kommunalpolitisk var der dog flere politiske nuancer. Socialdemokratiet og Venstre var egnens største partier, men i Them og Gjern Kommuner spillede lokalt forankrede borgerlister en vigtig rolle. Socialdemokratiet spillede først og fremmest en stor rolle i Silkeborg Kommune, hvor borgmestrene Ernst Thomsen og Jørn Würtz vandt position som bykonger. Venstre og andre borgerlige partier stod stærkere i Kjellerup, Gjern og Them Kommuner. Men såvel Kjellerup som Gjern Kommuner havde socialdemokratisk borgmester i hhv. otte og fire år. I landkommunen Them gjorde det samlede byråd i 2002 den eneste indvalgte SF’er til borgmester.

På tværs af alle politiske forskelle og nuancer var den lokale politik præget af mænd, og der var påfaldende få kvinder i byrådene. Alle borgmestre var også i denne periode udelukkende mænd med én undtagelse; Venstrekvinden Ella Porskær overtog i år 2000 borgmesterposten i Gjern Kommune og beholdt den efter valget i 2001.

Kjellerup og Silkeborg Kommuner gennemførte en vis centralisering af det kommunale skolevæsen ved lukning af skolerne i bl.a. Vium-Hvam, Nørskovlund, Levring og Lemming 1990‑91. Gjern Kommune satsede på en decentral udviklingsstrategi, og åbnede i 1993 en ny landsbyskole, Grauballe Skole. Det var så forskelligt fra, hvad man ellers gjorde, at begivenheden fik national opmærksomhed.

Th. Langs Gymnasium, der siden grundlæggelsen i 1907 havde ligget ved Skoletorvet i Silkeborg midtby, flyttede i 1977 som Silkeborg Amtsgymnasium til Oslovej på Gødvad Bakke.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Silkeborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007