Grene Sande. Af . Begrænset anvendelse

Billund Kommunes landskaber

Kort over de overfladenære jordarter i Billund Kommune. Mod nord og syd ligger de store bakkeøer, som er resterne af smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale. Mellem bakkeøerne finder man såkaldte extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer fra sidste istid, der ikke har været overskredet af isen. Disse smeltevandsområder blev dannet af store flodsystemer og udgør i dag de flade vestjyske hedesletter.
.

Artikelstart

Landskabet i Billund Kommune er en del af det vestjyske bakkeø- og slettelandskab, der ligger vest for Hovedstilstandslinjen, som markerer grænsen for isens maksimale udbredelse under sidste istid. Bakkeøer udgør resterne af næstsidste istids landskab og rager op som øer omgivet af sidste istids flodsletter. Størstedelen af Billund Kommune ligger på den vidtstrakte Grindsted Hedeslette, hvis sydøstlige del også kaldes Billund Hedeslette. Mod øst afgrænses Grindsted Hedeslette af Hovedstilstandslinjen, mod syd af Hejnsvig Bakkeø og mod nord af den mindre Stilbjerg Bakkeø, mens sletten i vest strækker sig helt til Varde Bakkeø i Varde Kommune.

I den sydlige del af Billund Kommune hæver Hejnsvig Bakkeø sig op over det omliggende, flade landskab og kulminerer vest for Vorbasse i kommunens højeste punkt, Trindhøj, 96,5 m.o.h. Nordligst i kommunen løber Omme Å, som er en del af Skjern Å-systemet, mens Grindsted Å, Ansager Å og Holme Å længere mod syd alle indgår i Varde Å-systemet. Den sydøstlige del af kommunen er stærkt præget af flyvesand; ikke blot ude på Grindsted Hedeslette, men også oppe på de tilstødende bakkeøer.

Landskabets dannelse

Op gennem næstsidste istid, Saale, blev Danmark flere gange helt eller delvis dækket af is. Sidst det skete, var for ca. 140.000 år siden, hvor isen fra en østlig retning bevægede sig helt frem til det sted, hvor Jyllands vestkyst ligger i dag. Det er aflejringer fra disse nedisninger, som danner kernen i Billund Kommunes bakkeølandskab.

I sidste mellemistid, Eem, lignede landskabet på bakkeøerne de unge morænelandskaber fra sidste istid med bakker, dale og sø- og mosedækkede lavninger, som man i dag kan opleve øst for Hovedstilstandslinjen. Det ændrede sig dog i sidste istid, Weichsel, hvor bakkeølandskabet blev forvandlet til et forblæst tundralandskab med en sparsom vegetation af dværgbirk og polarpil. Ude foran isen trængte kulden dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Kun om sommeren tøede de øverste jordlag op og blev mættet med vand, hvilket fik dem til langsomt at flyde ned ad bakkeøernes skråninger. Ved at udfylde lavninger i terrænet og begrave mellemistidens tørvelag blev bakkeølandskabet udjævnet, og de istidstræk, som ellers kendetegner et ungt morænelandskab, forsvandt.

For 23.000‑20.000 år siden stod Nordøstisen ved Hovedstilstandslinjen, og smeltevandet havde frit løb mod vest. Her fordelte og aflejrede et fletværk af strømløb sand og grus ud over de lavereliggende dele af Saaleistidens landskab og skabte Grindsted Hedeslette. Fra Grindsted Hedeslette løb smeltevandet nord og syd om Varde Bakkeø ud til den delvis isfri Nordsølavning. Flere steder eroderede smeltevandet stejle skrænter i bakkeøerne. Det skete fx på Hejnsvig Bakkeø, hvis nordside i dag har en 25 m høj skrænt, mens sydsiden har en erosionsskrænt, der visse steder er skjult af trævækst.

Mod slutningen af sidste istid satte storme sandet i bevægelse ude på de tørre, nøgne flodsletter og blæste det flere steder op på bakkeøerne. Lokalt præges landskabet derfor af sandflugt i form af såkaldte indsander, der fremstår som toppede klitterræner med vindbrud. Flere steder har vestenvinden skabt langstrakte sandrygge, der følger den fremherskende vindretning mod vest; andre steder har den formet parabelklitter, en Uformet klittype, der vender benene mod vindretningen. Flyvesandet kan også optræde som dæksand, der er et jævnt dække af flyvesand, som følger landskabets konturer. Kommunens mest kendte flyvesandsområde er Billund Indsander på Grindsted Hedeslette, men indsander og indlandsklitter optræder også på Hejnsvig Bakkeø i form af bl.a. Risbøl Sande, Donslund Sande og Klink Sande. Andre steder, som i Simmelmose nord for Billund, er istidens lag af flyvesand efterfølgende blevet dækket af tørvelag eller skjult ved anlæggelsen af oldtidshøje.

Sandflugten genopstod i jernalderen og i 1700-tallet, hvor bl.a. agerdyrkningen havde bidraget til at blotlægge jordoverfladen, så vinden atter kunne få fat i sandet.

Billund Indsander

Billund Indsander er en samlebetegnelse for Grindsted Hedeslettes vidtstrakte flyvesandslandskaber, der kan opleves på Randbøl Hede, i Rækkebjerge i Simmelmose og i Grene Sande i Gyttegårds Plantage. Indsanderne blev dannet i slutningen af sidste istid, efter den sidste gletsjer var smeltet bort, og optræder både som klitter, der er dannet af sandets vandring, og som et jævnt dække af flyvesand (dæksand). I tilknytning til indsanderne kan man flere steder se afblæsningsflader, hvor sandet er blæst væk og har efterladt vindpolerede sten og grus.

I Rækkebjerge er flyvesandet repræsenteret af en ca. 2 km lang, 25‑30 m bred og op til 9 m høj flyvesandsryg, der udgør midteraksen i Simmelmose.

Landskabet i Grene Sande på grænsen af Hejnsvig Bakkeø er mere varieret og præges i nord af små klitter samt en 7 m høj parabelklit med en afblæsningsflade, mens der mod sydøst findes en anden, mindre parabelklit.

Randbøl Hede, som grænser op til både Hejnsvig Bakkeø og morænelandskabet øst for Hovedstilstandslinjen, har flyvesandet dannet et landskab af talrige op til 17 m høje klitter med nordvest-sydøstorienterede rygge. Mod sydøst er klitterne dog kun op til 10 m høje og mere uregelmæssige.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Billund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber