Op gennem næstsidste istid, Saale, blev Danmark flere gange helt eller delvis dækket af is. Sidst det skete, var for ca. 140.000 år siden, hvor isen fra en østlig retning bevægede sig helt frem til det sted, hvor Jyllands vestkyst ligger i dag. Det er aflejringer fra disse nedisninger, som danner kernen i Billund Kommunes bakkeølandskab.
I sidste mellemistid, Eem, lignede landskabet på bakkeøerne de unge morænelandskaber fra sidste istid med bakker, dale og sø- og mosedækkede lavninger, som man i dag kan opleve øst for Hovedstilstandslinjen. Det ændrede sig dog i sidste istid, Weichsel, hvor bakkeølandskabet blev forvandlet til et forblæst tundralandskab med en sparsom vegetation af dværgbirk og polarpil. Ude foran isen trængte kulden dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Kun om sommeren tøede de øverste jordlag op og blev mættet med vand, hvilket fik dem til langsomt at flyde ned ad bakkeøernes skråninger. Ved at udfylde lavninger i terrænet og begrave mellemistidens tørvelag blev bakkeølandskabet udjævnet, og de istidstræk, som ellers kendetegner et ungt morænelandskab, forsvandt.
For 23.000‑20.000 år siden stod Nordøstisen ved Hovedstilstandslinjen, og smeltevandet havde frit løb mod vest. Her fordelte og aflejrede et fletværk af strømløb sand og grus ud over de lavereliggende dele af Saaleistidens landskab og skabte Grindsted Hedeslette. Fra Grindsted Hedeslette løb smeltevandet nord og syd om Varde Bakkeø ud til den delvis isfri Nordsølavning. Flere steder eroderede smeltevandet stejle skrænter i bakkeøerne. Det skete fx på Hejnsvig Bakkeø, hvis nordside i dag har en 25 m høj skrænt, mens sydsiden har en erosionsskrænt, der visse steder er skjult af trævækst.
Mod slutningen af sidste istid satte storme sandet i bevægelse ude på de tørre, nøgne flodsletter og blæste det flere steder op på bakkeøerne. Lokalt præges landskabet derfor af sandflugt i form af såkaldte indsander, der fremstår som toppede klitterræner med vindbrud. Flere steder har vestenvinden skabt langstrakte sandrygge, der følger den fremherskende vindretning mod øst; andre steder har den formet parabelklitter, en Uformet klittype, der vender benene mod vindretningen. Flyvesandet kan også optræde som dæksand, der er et jævnt dække af flyvesand, som følger landskabets konturer. Kommunens mest kendte flyvesandsområde er Billund Indsander på Grindsted Hedeslette, men indsander og indlandsklitter optræder også på Hejnsvig Bakkeø i form af bl.a. Risbøl Sande, Donslund Sande og Klink Sande. Andre steder, som i Simmelmose nord for Billund, er istidens lag af flyvesand efterfølgende blevet dækket af tørvelag eller skjult ved anlæggelsen af oldtidshøje.
Sandflugten genopstod i jernalderen og i 1700-tallet, hvor bl.a. agerdyrkningen havde bidraget til at blotlægge jordoverfladen, så vinden atter kunne få fat i sandet.
