Den Grønne Vestkile, som presser sig ind mellem Helsingør og Teglstrup Hegn, udgør resten af den gamle købstads overdrev. I dag fremstår Vestkilen som et naturområde, der veksler mellem lysåbne overdrev, mindre skovpartier, enge, søer og moser. Mens den nordlige del i mange år har fungeret som græsningsareal, har den midterste del været opdyrket. Dele af området bærer derfor tydeligt præg af tidligere gødskning, og plantelivet har her en overvægt af mere almindelige, næringskrævende arter. I den kuperede, sydlige del findes flere søer, vandhuller og moser, heriblandt det store moseområde Pindemose. Indtil 1820’erne blev der gravet tørv i moserne, mens de omkringliggende områder blev udnyttet til græsning.
De åbne områder er levested for en række forskellige dagsommerfugle. Særlig talrige er de arter, hvis larver lever på græsser. De omfatter bl.a. græsrandøje, engrandøje, alm. blåfugl, lille ildfugl og stor bredpande. I områdets søer og moser flyver den ret sjældne plettet smaragdlibel sammen med stor kærguldsmed, som er en af Danmarks blot tre fredede guldsmede. Vandhullerne fungerer desuden som ynglested for padder som stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. De spidssnudede frøer tilhører en bestand, hvor hannerne bliver blå i yngletiden.
Den Grønne Vestkile blev fredet i 2010. Knap 6 ha af fredningens i alt 51 ha er privatejede, mens næsten hele arealet på 45 ha syd for den gennemgående Esrumvej ejes af Helsingør Kommune. Ud over at have stor betydning for naturen har Den Grønne Vestkile også en stor rekreativ værdi og danner sammen med Færgevejskilen og Rørtangkilen en »grøn ring« omkring Helsingør.
