Fladså ved Mogenstrup
Fladså ved Mogenstrup. Af . Begrænset anvendelse

Ferske vande i Næstved Kommune

Fladså ved Mogenstrup. Her løber åen gennem skov, men på hovedparten af åens forholdsvis korte løb snor den sig gennem agerland. Åen er et populært fiskevand for lystfiskere, som især går efter havørred og bækørred.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Hvert år siden Bjørnebæk Sø blev skabt i 2018, har man kunnet se forholdsvis mange gråstrubede lappedykkere i søen. Arten er ofte pionerart i nyoprettede vådområder, men forsvinder tit efter en årrække, hvorefter andre fuglearter bliver mere almindelige.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Man forsøger nu at genetablere en bestand af hvidfinnet ferskvandsulk i Suså. Ferskvandsulken kræver et vandløb med klart vand og gruset eller stenet bund. Ferskvandsulken er let at kende på sit meget brede og flade hoved og næsten hvide bugfinner. Den opholder sig på bunden, hvor den søger efter små krebsdyr og nymfer og larver af forskellige insekter. Den kan også æde æg og yngel af andre fisk. Ferskvandsulken er aktiv om natten. Om dagen hviler den sig mellem vandplanter og sten, og den kan med sit camouflerede udseende være svær at få øje på.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Suså er Danmarks femtestørste å. Samtidig udgør den Sjællands mest vandrige system af åer og bække. Indtrykket af åen kan være vidt forskelligt på de forskellige strækninger. Her virker åen fredelig, men man skal måske ikke mange kilometer væk, før indtrykket er et helt andet. Det gælder fx åens løb i Næstved, hvor åen løber gennem byens centrum, ved større vejkryds dog igennem rør.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Der er stor interesse for at sejle i kano på Suså. Derfor kan man leje kanoer og sejle ned ad åen, noget, mange skoler benytter sig af. Det er også muligt at sejle i egen kano eller kajak. Alle både skal være forsynede med en nummerplade, og der må højst være 220 udlejede kanoer i åsystemet på én gang. Det har været nødvendigt at lave disse og andre restriktioner om fx landgang, for at naturen ikke skal forstyrres for meget. Når det årlige Susåløbet afholdes, sejler folk i kanoer og kajakker ned ad åen dels for konkurrencens skyld, dels for oplevelsens skyld.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Et kig ud over Tystrup Sø set fra sydøst. Billedet er taget, omtrent hvor der er et smalt løb mellem Tystrup Sø og Bavelse Sø. De to søer betragtes i daglig tale som en enkelt enhed, Tystrup-Bavelse Søerne, og er en af Sjællands største søer. Søernes beliggenhed i en dyb tunneldal har bevirket, at der er meget få øer – de eneste øer af betydning kan ses i forgrunden.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Næstved Kommune har over 3.500 søer samt omkring 1.300 km vandløb. De to største søer, Tystrup-Bavelse Søerne, er 755 ha tilsammen. De fleste søer er dog små vandhuller. Nogle af kommunens sårbare arter, fx stor vandsalamander og løvfrø, er tilknyttet disse. Enkelte andre søer skiller sig ud i størrelse: Glumsø Sø (25 ha), Gødstrup Engsø (46 ha), Søgård Sø (9 ha), Ravnstrup Sø (3 ha) og Bjørnebæk Sø (20 ha). Søerne er næringsrige og har et rigt plante- og dyreliv. Gødstrup Engsø og Bjørnebæk Sø er skabt som fladvandede søer, som skal forbedre vandmiljøet. Tystrup Sø og Glumsø Sø er så rene, at man kan bade i dem. Ravnstrup Sø har siden 1983 været ejet af Fugleværnsfonden. Her er der iagttaget 159 fuglearter, og der er fugletårn, fugleskjul og shelter.

De store vandløb Suså, Fladså og Saltø Å er regulerede, men naturgenopretningsprojekter har genskabt dele af de tidligere rige vandløb. Ved Præstø Fjord ligger den lille Brødebæk, som er et rent og uberørt vandløb med mange sjældne vandløbsinsekter. Vandløbet er pga. naturtilstanden udpeget som videnskabeligt referencevandløb. Et vådområdeprojekt ved Saltø Å vil de kommende år skabe et stort nyt naturområde med genslyngede vandløb, enge og søer.

Ferskvandsulk og malermusling vender tilbage

Den hvidfinnede ferskvandsulk levede tidligere i Suså, som var det eneste kendte danske levested. Den blev sidst fanget i åen 1978‑80. Ulken lever i rent strømmende vand mellem sten og grus. Den har ingen svømmeblære, men lever på bunden. Den er værtsfisk for larver af tykskallet malermusling. Muslingen var tidligere udbredt i Suså og i få andre vandløb i Danmark. Men i dag er den kun kendt i to vandsystemer herhjemme, Suså og Odense Å, og den er stærkt truet i hele EU. Muslingen lever nedgravet i bunden i frisk strømmende vandløb. Den filtrerer vandet for alger og andre partikler. For at muslingen kan formere sig, kræver larverne en værtsfisk. Hunmuslingen passer æggene, til de klækker, og larverne sprøjter hun op over vandet, så de ligner små insekter, der lander på vandet. Det tiltrækker fiskene, og larverne sætter sig fast på fiskenes gæller. Efter tre til fem uger har muslingelarverne fået næring nok, de falder af og synker til bunds. Her graver muslingen sig ned og kan leve helt op til 90 år.

Muslingen bruger primært elritse og ulk som værtsfisk, og uden dem kan den ikke formere sig. I dag findes kun nogle få gamle muslinger tilbage i Suså. For at hjælpe både den hvidfinnede ferskvandsulk og den tykskallede malermusling har Næstved Kommune igangsat et stort naturgenopretningsprojekt, og siden 2018 er der blevet genudsat ulk fra Skåne samt elritse med muslingelarver fra Fyn.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande