Geologisk tidslinje over Næstved Kommune.

.
Den store åbne moseflade i Holmegaards Mose kan overskues fra et udsigtstårn, som er bygget ude i det åbne landskab. Men hvis man for alvor skal opleve de specielle planter i mosen, må man bevæge sig ud på stierne, der ofte kan være fugtige. Man skal derimod ikke gå ud på hængesækken. Her risikerer man at synke langt ned gennem det fugtige tørvemos.
.
Nord for Mogenstrup ligger en grusgrav, der i dag drives og ejes af Henrik Wolff-Sneedorff Grevensvænge ApS samt Gavnø Gods. Midt i det frodige morænelandskab ligger den 10 km lange, smalle bakke Mogenstrup Ås, der består af smeltevandssand og -grus. Flere steder mangler dele af åsen, der er gravet væk i forbindelse med råstofproduktion af sand og grus.
.

Den nordligste del af Næstved Kommune, egnen øst for Tystrup Sø, består af et stærkt bølget-bakket morænelandskab med sydøst-nordvest orienterede bakker, der mod øst er omgivet af brede lavninger med plan bund. Den centrale og sydlige del af kommunen deles i en østlig og en vestlig del af den sydsjællandske højderyg, der med få afbrydelser og en højde på 50‑60 m.o.h. strækker sig fra Herlufmagle mod syd forbi Fensmark, øst om Næstved og videre mod sydøst til egnen øst for Vordingborg. Sydligst i kommunen krones højderyggen af en sydvest-nordøst orienteret bakke 74 m.o.h. Flere steder danner en 30 m høj skråning overgangen fra højderyggen til det lavtliggende moræneland, som udgør en del af den sydvestsjællandske moræneslette og gennemstrømmes af bl.a. Saltø Å. Vest og syd for Mogenstrup brydes det jævne landskab af et antal stejle grusbakker som Lille Marbjerg på 35 m. Den sydvestsjællandske moræneslette, der strækker sig langs Karrebæksminde Bugt og videre nordpå langs Storebælt i Slagelse Kommune, kan opleves i egnen omkring Fodby, Hyllinge og Sandved.

Øst for højderyggen domineres landskabet af en kuppelformet bakkeknude med højder over 100 m og med et dødispræget morænelandskab med talrige lavninger og bakker. Øst for Storskov på grænsen til Faxe Kommune når området en højde på 121 m, der er kommunens højeste punkt. Bakkepartiet strækker sig videre nordpå ind i Faxe Kommune, hvor det kulminerer i Kobanke, 123 m.o.h., der er Sjællands højeste naturlige punkt. Fra bakkeknuden og det jævne moræneland omkring Holme-Olstrup og Fensmark falder terrænet mod nord til et fladt bassin med Porsmose og Holmegaards Mose, mens landskabet i den sydøstlige del af kommunen sænker sig jævnt ned mod Præstø Fjord.

Næstved Kommune gennemskæres af et markant dalstrøg, der kan følges fra Jungshoved i Vordingborg Kommune til Mogenstrup. Det træffes igen fra Næstved og videre mod nordvest, hvor det rummer Susås nedre løb og Tystrup Sø og Bavelse Sø. På strækningen mellem Mogenstrup og Næstved ligger den 10 km lange Mogenstrup Ås, der består af mere end 50 m høje sand- og grusbakker. Omfattende grusgravning har gjort indhug i åsen, men store dele er dog stadig intakte.

Langs kommunens kyst ud mod Smålandsfarvandet er øer og fremspring blevet eroderet af bølger. Øst for Klinteby Klint er kysten udformet som en dobbeltkyst med en indre lækyst omkring Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord med Gavnø og Lindholm og en udlignet yderkyst, hvor klinter på Enø og Dybsø veksler med feddenes strandvoldssletter som Enø Overdrev.

Landskabets dannelse

Dannelsen af Mogenstrup Ås 1) Da Bælthavisen smeltede tilbage, efterlod den store områder med stilleliggende dødis. Isen dækkede bl.a. en randmoræne, der var dannet af den tidligere Nordøstis. Inde under isen dannede smeltevandet en tunnel, hvor der blev aflejret sand. 2) Med tiden smeltede dødisen så langt ned, at de højeste områder af landskabet var isfri. Taget på tunnelen var smeltet væk, og smeltevandet løb nu i en åben kanal mellem store masser af dødis. I kanalen blev der aflejret store mængder sand og grus, der dækkede aflejringerne fra tunnelen. 3) I dag står aflejringerne tilbage, som en afstøbning af den tidligere åbne kanal i dødisen og udgør Danmarks største ås.

.

Det markante bakkedrag, der udgør rygraden i det sydsjællandske landskab, er en randmoræne skabt under et af Nordøstisens genfremstød for 20.000 år siden. Den fremrykkende is brød det foranliggende landskab op i flager og knuste toppen af de højtliggende lag af kalksten. Som en bulldozer skubbede isen flagerne sammen og dannede højdedraget. Materialet, der indgår i højderyggen, blev taget fra Præstø Fjord og lavningen med Holmegaards Mose. Ligesom den sydsjællandske højderyg er det kuppelformede bakkeparti øst for Næstved en rest af en ældre landskabsform.

I Næstved Kommune fik istidslandskabet sin endelige udformning under Bælthav Fremstødet, hvor isen trængte frem gennem Østersølavningen og gled ind over det sydøstlige Danmark for 18.000‑17.000 år siden. En gren af Bælthavisen trængte nordpå gennem Storebælt-lavningen og ind over det vestlige Sjælland, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler, der i store træk følger det tidligere landskab, som Nordøstisen efterlod. Den fremadglidende is dannede også de smalle langstrakte bakker, der kendetegner landskabet i den nordlige del af kommunen.

Inde under isen har en smeltevandsflod på sin vej mod nordvest gravet i isens underlag og dannet en tunneldal, der fungerede som et dræn for de store vandmasser, der fra isen i syd skulle ledes nordpå ud mod de isfrie områder i Kattegat. Smeltevandsdalen udgør i dag dalstrøget fra Jungshoved i sydøst via Glumsø Sø, Bavelse Sø og Tystrup Sø til Saltbæk Vig i nordvest. Ved Mogenstrup skar smeltevandet sig vej gennem Nordøstisens randmoræne, der lå dækket af is. Et genfremstød af Bælthavisen dannede talrige bakker på toppen af den sydsjællandske højderyg og dødispræget moræne videre mod nordøst. På denne tid var smeltevandstunnelen i isen nordvest for Mogenstrup styrtet sammen, så smeltevandet løb i en åben kanal omgivet af dødis og aflejrede store mængder sand i kanalen. I dag står Mogenstrup Ås tilbage som en afstøbning af den tidligere kanal i dødisen. Nu kunne smeltevandet ikke længere løbe mod nordvest, men fra gletsjerporten ved Mogenstrup bredte det sig i stedet som en vifte mod vest og sydvest ud over Bælthavisens tilbageværende rester af dødis. Her aflejrede smeltevandet sand og grus i sprækker og huller i dødisen, der i dag udgør de stejle bakker, som hæver sig mere end 20 meter over det omgivende terræn i egnen mellem Vejlø, Myrup, Lov og Dybsø Fjord.

Under afsmeltningen af Bælthavisen lå Holmegaardsområdet og lavningerne nordøst for Herlufmagle hen som et område med dødis og issøer, hvorfra smeltevandet først løb mod nordvest til Ringsted og herfra videre gennem Gyrstinge Sø til Store Åmose og Saltbæk Vig. Da Storebæltegnen og Karrebæksminde Bugt blev isfri, ændredes vandstrømmens retning, idet vandet løb mod syd gennem Tystrup Sø, Bavelse Sø og Susås nedre løb, hvor smeltevandsstrømmen gennem tiden skar sig ned i sin egen dalbund, så der opstod terrasser langs dalens sider.

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Næstved Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i slutningen af sidste istid. Både mod øst og vest ligger et kuperet dødislandskab, og tværs gennem kommunen løber en tunneldal, der i dag gennemstrømmes af Suså. Flere steder mod syd ligger aflejringer fra tidligere issøer og randmorænebakker, der er skubbet sammen foran isen. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Flere steder langs kysten ligger marine aflejringer fra efter istiden.

.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Næstved Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber