Den store åbne moseflade i Holmegaards Mose kan overskues fra et udsigtstårn, som er bygget ude i det åbne landskab. Men hvis man for alvor skal opleve de specielle planter i mosen, må man bevæge sig ud på stierne, der ofte kan være fugtige. Man skal derimod ikke gå ud på hængesækken. Her risikerer man at synke langt ned gennem det fugtige tørvemos.
.
Vibefedt er en af vores fire arter af insektædende planter på land. Den vokser i moser, som er fattige på vigtige næringsstoffer, som fx kvælstof og fosfor. Planterne fanger insekter og andre smådyr i slim, som udskilles på bladene af en række kirtler. Efterhånden bliver dyrene helt omgivet af slim, så de dør. Derefter begynder andre kirtler at udskille et enzym, som opløser dyrenes bløddele. De opløste stoffer kan så opsuges af bladet og dermed udgøre et vigtigt supplement af næringsstoffer.
.

Holmegaards Mose ligger i lavningen nord for Fensmark og er Sjællands største højmose. I slutningen af sidste istid lå der en issø i området. Efterhånden som den omkringliggende dødis smeltede, ændredes området til en almindelig sø i Ældre Dryas for 14.000 år siden. I Præboreal tid for 11.000 år siden lå der stadig en sø i området, men nu med en 200‑300 m bred bræmme af tørvemos mod syd. I midten af Atlantisk tid var søen groet helt til og var blevet en mose omgivet af elleskov. I slutningen af Atlantisk tid for ca. 6.000 år siden begyndte typiske højmoseplanter at indvandre. Efterhånden som tørvelaget voksede i tykkelse, mistede det kontakten til grundvandet, og alt vand og næring til højmosen kommer nu fra nedbøren, hvilket har dannet en hængesæk.

Plantevæksten domineres af en mosaik af tørvemosser og dværgbuske. Mosen er af international betydning, da pollendata fra de mange aflejringer indeholder informationer om områdets geologiske og klimatiske udvikling.

De første tegn på mennesker i området er ca. 9.000 år gamle rester efter Maglemosekulturen. Fra middelalderen har der været gravet tørv i området, og med anlæggelsen af Holmegaard Glasværk i 1825 blev tørvegravningen mere intensiv. Tørvegravningen i mosen stoppede i slutningen af 1940’erne.

I 1987 blev 326 ha af højmosen fredet. En ny fredning på 563 ha i 2006 sikrede, at det blev muligt at påbegynde genopretningen. Mange af de gamle dræn blev derfor lukket. Siden har Naturstyrelsen og Næstved Kommune med to store Life-projekter hævet vandstanden i mosen, fjernet mange af træerne og lukket to store spildevandstilløb.

På højmosefladen vokser hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng, smalbladet kæruld og tuekæruld samt rundbladet og liden soldug. De to insektædende soldug supplerer næringsstofferne fra jordbunden med næring fra de insekter, som de fanger på deres klæbrige blade. I kanten af mosen op mod Fensmark Skov vokser kongebregne.

Insekt- og edderkoppelivet omfatter sjældenheder som bølleblåfugl, foranderlig blåfugl, moserandøje, hedegræshoppe og stor rovedderkop. Mange fugle yngler i mosen, bl.a. trane og rørdrum. Der er offentlig adgang fra Fensmark Skov og Holmegaard Værk.

Et rigkær i højmosen

Højmoser er næringsfattige og sure med et artsfattigt planteliv, hvoraf mange er specialister med hensyn til voksested. I den nordlige del af Holmegaards Mose ligger et lille tørveskær, som går under navnet Kær 40. Det adskiller sig fra resten af moseområdet ved at være et såkaldt rigkær. Det særlige kær er formentlig opstået, fordi man under tørvegravningen har ramt et lag af sneglegytje, og der derved er trængt kalkrigt grundvand op. Kalken neutraliserer syren, men binder fosfor, som bliver utilgængeligt for planterne. Der opstår således en fosforbegrænsning, som mange truede nøjsomhedsplanter er afhængige af. Plantelivet i rigkær er artsrigt, og det adskiller sig tydeligt fra højmosens øvrige artssammensætning.

I Kær 40 vokser bl.a. hirsestar, hvas avneknippe, uldtuekogleaks, kødfarvet gøgeurt, pors og vibefedt. Blandt de mest bemærkelsesværdige arter er den sjældne mygblomst, som blev opdaget i kæret i 1969, og hvis bestand i årene 1988‑90 blev anslået til 2.000 individer. Siden er arten gået tilbage, og i dag er der næppe mere end et par håndfulde blomstrende mygblomst tilbage i kæret. Den største trussel mod rigkæret er tilgroning, og i et forsøg på at holde bl.a. pors, hvas avneknippe og tagrør nede blev kæret afgræsset af får i hhv. 2018 og 2019.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land