Helshøj/Melhøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte J.V. Nissen i 1889 Villersø sogn og beskrev lokaliteten således: "Den er nu overpløjet og afrundet i Toppen, hvilket vist skyldes en tidligere Gravning i dens Top. Jordblandingen vidner ogsaa derom. En stedslig kyndig Mand meddelte mig at for henved 40 Aar siden gravede daværende Ejers Tjenestekarl i Højens Top og fandt en "meget pæn Hirtsfænger". Den blev solgt til en "Stamand" paa Grenaa Marked for 2 Mark; men Meddeleren syntes, at Stamanden lo da Sælgeren vendte Ryggen til, saa Kjøberen gjorde vist en god Handel. Ordet "Stamand" har jeg ikke hørt før; men dermed menes en Mand, der havde sit bestemte Stade paa Torvet hvert Marked. Saavidt jeg kan forstaa var Fundet en Dolk af Bronce. Højen har endnu kjendelige Spor af en Gravning fra Foden mod sydvest til henimod Toppen. Denne Gravning er fra 1864, og udført af en Kommando under en en fjendtlig Officer, som fandt en Hob Smaasten uden om nogle flade Stenne med Leer imellem. (Meddelt af nuværende Ejer, som dengang selv var tilstede)."

Gårdejer Rasmus Sørensen meddelte, at han ved pløjning var stødt på en oldtidsgrav.

Efter gårdejer Rasmus Sørensen meddelelse blev højen besigtiget. Højen kaldtes "Melhøj" og havde oprindelig været meget stor, men efter flere års dyrkning var højden nu kun 1-1,5 m. Højen skønnedes at have haft en diameter på ca. 20 m. Ved bortkørsel af jord var man i 1934 stødt på en stenkiste med en stor flad dæksten, liggende i retning N-S (Grav IV). Graven indeholdt foruden brændte ben; en halsring, 2 armringe, 3 tutuli, 2 dobbeltknapper, en syl og 2 spiralfingerringe. Dobbeltknapperne er fra begyndelsen af yngre bronzealder, mens de andre genstande stammer fra ældre bronzealder. Dette kunne tyde på, at dobbeltknapperne og de brændte ben har udgjort en sekundær gravlæggelse i en ældre stenkiste. Lidt øst fra denne grav, skulle man i 1936 have påtruffet et mindre gravkammer (Grav V). Heri fandtes et par nu forsvundne bronzegenstande, hvoraf den ene muligvis var en bælteplade eller en tutulus.

I 1938 stødte man ved pløjning på endnu 3 gravkamre. Den ene (Grav I) var en aflang stenkiste med længderetning NV-SØ. Graven målte 0,90 x 0,40 m og var dækket med dæksten. Graven indeholdt brændte ben, men ingen oldsager. Den anden grav (Grav II) var ligeledes en aflang stenkiste i retning NØ-SV og dækket med store dæksten. Graven målte 1,83 m i længde og 0,43 m i bredden. I graven lå et lag tøj- og skindrester, brændte ben, en bælteplade og en lille dobbeltknap af bronze. Også den sidste grav (Grav III) var en stenkiste med dæksten. Den lå i retning VSV-ØNØ og målte 1,10 x 0,70 m. I graven fandtes en lille åbning, hvorigennem ejeren havde fremfisket 2 bronzearmringe. Tilbage i graven lå en bælteplade af bronze, brændte ben og tøjrester. Alle gravene var anlagt på den oprindelige jordoverflade.

Dækket af en stendynge.

Længde: 0,9 m; bredde: 0,4 m (opmålt i 1938)

Længde: 1,83 m; bredde: 0,43 m (opmålt i 1938)

Længde: 1,1 m; bredde: 0,7 m (opmålt i 1938)