Trundselykkehøi

Ved at rydde sten på gårdmand Lars Sørensens enkes mark fandt husmand Anders Jensen en guldarmring (edsring) fra yngre bronzealder. Ringen lå ca. 1/2 dybt i jorden og omtrent 2 favne neden for en "stendysse". På samme sted fandt enkens søn, Ole Larsen, en bronzespydspids, ligeledes fra yngre bronzealder. Den lå i en fordybning, som var fremkommet, da en stor sten blev fjernet. Muligvis udgør armringen og spydspidsen en samlet nedlæggelse.

"Den laa paa Trundselykkehøien; der fandtes i denne et Guldarmbaand og en Pilespids af Bronze, hvilke begge Dele skulle være indsendte til oldnordisk Museum."

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1881 Raklev sogn og beskrev lokaliteten således: "Vest for frg.: En rund stenfyldt Høj, hvori en Endesten og en omvæltet Sidesten af en rektangulær Kiste i NØ-SV. En Guldarmring er for 22 Aar siden [1856] funden i Højen og godtgjort med 72 Rdl."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1941 var P.V. Glob i Raklev sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev erklæret ikke fredningsværdig: "Rester af Høj med sprængte Stenrester. Græsklædt i Agerhjørne."

I forbindelse med nyberejsningen i den nordlige del af Vestsjællands amt kunne det konstateres, at en del C-fredede høje enten var overpløjede eller på anden måde sløjfede. De vil derfor ikke blive tinglyst. Det gælder også for denne høj med fredn.nr. 3120- 33.