På Voderup Klint kæmper to store guldløbere om en nyfanget sneorm, som må opleve at ende sine dage i et lille tovtrækkeri nede i græsset. Længe var stor guldløber kun kendt fra enkeltfund, og selv om Victor Hansen i 1941 skrev, at den »kunde muligvis træffes ogsaa hos os, snarest vel i det sydligste Jylland«, blev en egentlig dansk bestand ikke fundet før 1996, da arten blev opdaget på Voderup Klint. I 2010 blev klintens bestand anslået til under 250 individer, og i rødlisten fra 2019 klassificeres arten som sårbar.
.
En havlit vugger hjemmevant på det oprørte hav og ænser knap vandet, der rytmisk plasker op over dens fjerklædte krop. Den lille farvestrålende dykand tilbringer det meste af livet langt til havs, hvor den ernærer sig af muslinger, snegle og andre bunddyr, som den fanger på helt ned til 100 m’s dybde. Sommerhalvåret tilbringer den på ynglepladserne i Arktis, men om vinteren er den en almindelig gæst i danske farvande, og omkring Ærø og Als kan den optræde i flokke på flere hundrede individer.
.

Forvaltningen af Ærø Kommunes landskab sker i en vekselvirkning mellem et omfangsrigt landbrug, som samlet set er en af øens største arbejdsgivere, og naturarealerne, herunder den lange kyst, som tiltrækker turister og spiller en vigtig rolle i bosætningen. Samtidig ligger stort set hele Ærø inden for kystnærhedszonen, hvilket stiller krav om særlige overvejelser i udviklingen og udnyttelsen af øens landskab.

For at prioritere naturindsatsen har Ærø ligesom landets øvrige kommuner udarbejdet et Grønt Danmarkskort. I den forbindelse er der bl.a. udpeget en række potentielle økologiske forbindelser, fx fra Skydsbæk syd om Øster Bregninge samt fra Vindeballe mod nord langs Borgnæs Grønvej, samt flere potentielle vådområder som Kattemose, Store Rise Mose, Skovsø og Stokkeby Mose.

Desuden har kommunen en række særlige geologiske landskabskaraktertræk som klintkyster, dødislandskaber og drumlinbakker. Sammen med de sydfynske kommuner arbejder Ærø Kommune derfor på at få Ærø og det øvrige Sydfynske Øhav udpeget som UNESCO Global Geopark.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

Ud over de knap 700 små og store arealer med eng, hede, mose, overdrev, strandeng og sø, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, rummer Ærø Kommune også nogle få natur‑ og landskabsfredninger. Langt den største er den ca. 228 ha store fredning af Vitsø Nor og Søbygård fra 2009, efterfulgt af den ca. 80 ha store fredning af Voderup Klint fra 1957. De resterende fredninger er små og beskytter kirker, træer, udsigtspunkter og et enkelt vandhul.

En del af kommunen indgår i Natura 2000‑området Sydfynske Øhav, som på Ærø bl.a. omfatter Voderup Klint, Stokkeby Nor, Urehoved, Gråsten Nor og Ommelshoved med Trillerne. Mange af disse områder indgår desuden i Ramsarområdet af samme navn. Derudover støder Natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als op til Ærø i nordvest.

Endelig er en stor del af Det Sydfynske Øhav udlagt som vildtreservat, hvilket bl.a. inkluderer havområderne mellem Marstal i øst og Urehoved i nord.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Ærø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning