Oldtiden i Skive Kommune

De ældste spor af menneskelig aktivitet er fundet ved Lundbro og stammer fra Brommekulturens (ca. 11.000-10.500 f.Kr.) jægere ved istidens slutning. I løbet af de efterfølgende ca. 5.000 års klimaforandringer ændrede landskabet sig, og nye dyre- og plantearter fandt vej til området. Der er fundet spor af Maglemosekulturens jægere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) ved Lundbro, Estvad, Granlygård og Estvadgård langs Karup Å.

I det varme klima mod slutningen af ældre stenalder var området præget af tæt urskov, og det omkringliggende Stenalderhav, Littorinahavet, rummede et righoldigt marint dyreliv. Spor efter Ertebøllekulturens kystjægere (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) findes da også i stort tal langs den daværende kyststrækning. Især måltidsrester i form af milliarder af østersskaller har hobet sig op i de såkaldte køkkenmøddinger, og imellem skallerne ligger madrester som knogler fra dyrevildt, havpattedyr, fisk og muslingeskaller, bl.a. på den delvis overskyllede halvø Hjortholm. I Krabbesholm Skov ligger desuden en af Danmarks ni fredede køkkenmøddinger. Udgravninger af møddingen har vist, at yngre stenalders mennesker fortsatte med at udnytte havets ressourcer på stedet helt frem til ca. 2700 f.Kr.

Introduktionen af landbruget og rydningen af skoven omkring 3950 f.Kr. medførte mange samfundsændringer. Slægterne begyndte at markere sig med opførelsen af monumentale gravanlæg opbygget af træ eller sten. Ved Volling er udgravet dele af et træbygget gravanlæg, hvori der blev fundet 11 ret beskedne lerkar, der har givet navn til keramikstilen Vollingstil. Størstedelen af gravanlæggene, herunder også storstensgravene, er ødelagte; tilbage står kun jættestuen ved Ginnerup nær Krejbjerg. Ofringer knyttet til tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) findes i stort antal, heriblandt ravfundet fra Mollerup, der med ca. 13.000 ravperler er et af landets største.

Enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f.Kr.) er repræsenteret ved de fredede gravhøje ved Dommerby Hede, barnegravpladsen ved herregården Strandet samt bopladsspor ved Jegstrup nær Skive, hvor der er udgravet to toskibede huse med forsænkede gulve. Desuden omfatter de senneolitiske (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) bopladsspor ved Resengård 26 velbevarede toskibede hustomter med forsænkede gulve. Herudover er der på Fur fundet et af de sjældne hybridhuse, dvs. et hus, der er toskibet i den ene ende og treskibet i den anden. Hustypen, der betragtes som en overgangsform, peger fremad mod ældre bronzealders treskibede huse.

På de højeste steder i terrænet ligger i dag et stort antal fredede gravhøje, heriblandt højgrupperne Bjørnshøje ved Glyngøre, Smedjehøje på Fur og Bruddal Høje ved Højslev. I højene var individer fra de ledende familier gravlagt med deres våben, magtsymboler, smykker og kostbare klæder. De rige fund bekræfter, at egnens folk i ældre bronzealder var en del af et større kulturområde, som strakte sig fra Sydskandinavien og ned i det nuværende nordtyske område.

I de følgende årtusinder blev gravhøjene ofte genanvendt, som i Nordsalling, hvor der ca. 500 m nord for Sæby Kirke er udgravet en gravplads ved foden af en ødelagt jættestue.

En af ældre bronzealders største hustomter er udgravet ved Virksund. Huset var 53 m langt og 7,5 m bredt og menes at have været en høvdingebeboelse. Fra Skiveområdet kendes også store hustomter fra flere undersøgelseslokaliteter, hvor der i øvrigt også er fundet spor efter bronzestøbning. Fra yngre bronzealder kendes hustomter fra hele Skive Kommune, bl.a. ved Oddense, Hejlskov, Glattrup, Årbjerg, Vinde og på Fur.

Jernalderen, der ses knap så tydeligt som de forudgående perioder, viser sig i tiden ca. 500 f.Kr. ved nogle få, sjældne gravfund med smykker udført i jern fundet ved Kluborg nær Skive og Sønder Hald. I århundrederne frem mod Kristi fødsel dukker der flere og flere jernalderlandsbyer op, heriblandt ved Siggård og Glattrup.

Siden år 2000 har udgravninger i området ført til fund af flere bebyggelser fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800), heriblandt Bilstrup nær Skive, Vinde, Hvidbjerg, Roslev og Resen. Områdets gårde bestod på denne tid gerne af flere bygninger, som ofte lå samlet i landsbyer. Ved Bilstrup er der fundet en landsby fra ca. år 400, der kunne inddeles i fire faser, og som udgjordes af 20 gårdanlæg, heraf 46 langhuse og 49 grubehuse.

Endelig er der ved Viumgård lidt nord for Viummølle Å udgravet en gravplads fra ca. år 500, hvis grave bl.a. indeholdt noget så sjældent som smykker, der vidner om kontakter til både England og det vesteuropæiske kontinent.

• Siggård – jernalderbebyggelse

I Salling er der let adgang til den omgivende Limfjord, hvilket har sat sit præg på fundene fra området. Der er bl.a. fundet to store bådnauster, dvs. bådhuse, ved Harre Vig, hvor skibene kunne lægges op for vinteren og blive repareret og vedligeholdt.

Foruden nausterne var nogle få rige grave fundet ved Rødding, Lihme, Ramsing og Hald i mange år de eneste kendte fund fra vikingetiden i området. Den første regulære bopladsudgravning blev udført på Fur i 1980’erne. Her blev der påvist en meget stor, ca. 2,5 km lang og 300 m bred, bebyggelse ved Nederby. Ved Begonievej i Resen er der udgravet en bebyggelse fra overgangen til vikingetid. Her blev der fundet 37 grubehuse, der har været anvendt til forskellige håndværk. Ved en række undersøgelser i Sønderup ved Harre, Rybjerggård, Rødding, Ørum, Roslev, Hald, Sæby, Vium, Holmgård ved Sæby og ved Thise i 2018 er der ligeledes fundet spor af vikingetidens bebyggelser.

Endelig indleveres der i disse år et stort antal detektorfund. Særligt et guldfund fra Grønning, dateret til 900-tallet, er guldsmedekunst af høj kvalitet. De mange detektorfund fortæller, at der ligger mange uudgravede gravpladser og bebyggelser i Skive Kommune, der kan øge forståelsen af Skiveegnens betydning for Limfjordsområdet i vikingetiden.

Læs mere om historie i Skive Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabet i oldtiden i Skive Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Skive Kommune
• 1536-1850 i Skive Kommune
• 1850-1920 i Skive Kommune
• 1920-1970 i Skive Kommune
• 1970-2007 i Skive Kommune

Se alle artikler om Oldtid