I første del af middelalderen oplevede området en befolkningsvækst; der opstod en række landsbyer og rejstes mange kirker. Der opstod en købstad, Skive, og der anlagdes to klostre: Ørslev og Grinderslev. Fra ca. 1350 hærgede pesten efterfulgt af den senmiddelalderlige krise.
Middelalderborgen Spøttrup. Af Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Skive Kommune
Guldfingerring med Kristi åsyn i glorie indridset på pladen, dvs. en vera icon-fremstilling. Ringen, der er et detektorfund fra Åsted Sogn i det nordvestlige Salling, er dateret til 1300-tallet.
I Skives gamle kirke, Vor Frue Kirke, er kirkens fem hvælv i 1522 blevet udsmykket med kalkmalerier. Arbejdet er formodentlig betalt af lensmanden på Skivehus, Niels Høg.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Skive Kommune.
Administrativ inddeling
Den nuværende Skive Kommune dækker et areal, som i middelalderen bestod af Harre, Nørre, Rødding og Hindborg Herreder samt den nordlige del af Fjends Herred, dvs. halvøen Nordfjends. De fem herreder udgjorde sammen med de to herreder på øen Mors Sallingsyssel, opkaldt efter halvøen Salling. Skive var ifølge Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231 kongelev, dvs. at den var knyttet til kongemagten som institution. I kirkelig henseende indgik hele den nuværende kommune i Viborg bispedømme.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningsudviklingen i den nuværende Skive Kommune var positiv i store dele af middelalderen. Det afspejles fx i landsbyernes udvikling og stednavneendelser. Landsbynavne som Durup og Bøstrup vidner om, at bebyggelserne blev anlagt i middelalderen eller sidst i vikingetiden, mens andre landsbynavne som Hem og Oddense afslører, at de er ældre. Landsbystrukturen lå nogenlunde fast ved indgangen til middelalderen, men i løbet af perioden fandt den sin endelig form. Tilvæksten af landsbyer afspejler en generel demografisk vækst i første del af middelalderen. Den fandt især sted i rige landbrugsområder som fx Salling, hvor en høj andel af jorden var opdyrket. Den positive udvikling ses også ved opførelsen af de mange kirker, der ligger jævnt fordelt i hele området. I Skive Kommune er 47 kirker, hvoraf de 42 er opført i romansk tid, dvs. perioden 1100-1250, og består af et mindre kvadratisk kor i øst og et større rektangulært skib mod vest. Det mest udbredte byggemateriale i disse første stenkirker på egnen var granitkvadre. De fleste kirker i kommunen fik i løbet af senmiddelalderen tilføjet et kirketårn og ofte andre tilbygninger, fx våbenhus, af teglsten. Ud over de mange stående middelalderkirker er der i Skive Kommune også påvist flere ødekirker. Et eksempel var Sankt Peders Kirke i købstaden Skive, et andet kirken i Grættrup i det nordøstlige Salling. Nedlæggelsen af i hvert fald visse kirker i kommunen var antagelig forårsaget af pestens hærgen fra ca. 1350 og den efterfølgende senmiddelalderlige krise.
Pestens negative betydning for den demografiske udvikling ses i et interessant dokument fra 1377. I Lyby Kirke i Nørre Herred i Salling erklærede kongens lensmand på Skivehus sammen med 12 andre herremænd fra Sallingsyssel, biskoppen af Viborg og andre gejstlige, heriblandt abbeden af Grinderslevkloster, at de ville beskytte kirkens privilegier og ejendom for at formilde Gud, da landet var ramt af en række ulykker, bl.a. fejlslagen høst og »pludselig død«. Sidstnævnte må vel knytte an til den pest, som ramte Nordeuropa i netop 1377.
Selv om befolkningen i Skive Kommune oplevede pest og kriser i landbruget, var middelalderen som helhed dog en vækstperiode, hvor flere områder blev inddraget som landbrugsland, og nye bebyggelser opstod.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I middelalderen levede befolkningen som bønder i landsbyer. De frugtbare jorder bidrog til et rigt og intensivt landbrug i praktisk talt hele den nuværende kommune. Bønderne dyrkede især korn, men heste- og især okseopdræt med eksport for øje blev stadig mere udbredt. Via markeder i Holstebro og Viborg samt handelen i Skive blev okserne ad Hærvejen ført til bl.a. Ribe og nordtyske byer.
Bebyggelsen på Sallings agerland var i middelalderen domineret af små og mellemstore tætliggende landsbyer, hvor bebyggelsen fulgte terrænet. Nordfjends’ magre, sandede jorder og hedestrækninger stod i modsætning hertil, idet denne var præget af væsentlig mindre landsbyer samt en højere andel af enestegårde. Nærheden til Limfjordskysten betød tillige, at den mest kystnære bebyggelse etablerede et mere varieret næringsgrundlag, delvis baseret på fjordens ressourcer.
Egnens middelalderlige landbebyggelse har været genstand for flere arkæologiske undersøgelser. 2015-16 blev der således undersøgt middelalderlige bebyggelsesspor ca. 200 m øst for Hindborg Kirke i det centrale Salling. I den forbindelse blev der fundet flere etskibede bygninger med jordgravede vægstolper, to hegnsforløb samt et arbejdsområde med en mulig smedehytte. Herudover er der også fundet etskibede hustomter og hegnsgrøfter fra tidlig middelalder nord for Krarup Møllebæk lige vest for Skive. I selve Skive er der også fundet spor af landbebyggelse fra vikingetiden og tidlig middelalder. På Fur er der ligeledes fundet spor af middelalderbebyggelse, bl.a. mellem landsbyerne Debel og Nederby og ved Stisager.
Fiskeri i især Karup Å og Limfjorden var et vigtigt supplement til landbruget. I senmiddelalderen spillede sildefiskeriet i fjorden en stadig større rolle, og også silden blev i nedsaltet form eksporteret. De fire herreder i Salling samt Fjends Herred udgjorde oplandet for købstaden Skive, og på torvedagene drog bønderne til byen for at afsætte deres varer og samtidig skaffe sig produkter af byens handlende og håndværkere.
Skive, områdets eneste købstad, voksede antagelig frem i 1100-tallet på et centralt sted for trafikken til og fra Salling. I middelalderen havde byen blot nogle få hundrede indbyggere, som ernærede sig ved handel og håndværk, men som også bedrev landbrug på bymarken nær købstaden.
Ved dette trafikale knudepunkt opførtes den kongsgård eller -borg, der omtales i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231 som Skivegård, siden omtalt som Skivehus (Gammel Skivehus). I middelalderen administrerede lensmanden kongens besiddelser på egnen fra Skivehus, og fra ca. år 1400 kom et kongeligt birketing. Det var også på Skivehus, kongerne tog ophold, når de befandt sig i Salling. I 1326 tog den ganske unge kong Valdemar 3. byboerne i Skive under sin beskyttelse og stadfæstede byens privilegier. På denne tid sad marsk Ludvig Albrektsen Eberstein som lensmand på Skivehus, og privilegiet kan være foranlediget af marskens støtte til Valdemar 3., der blev indsat som konge af den alliance, marsken havde indgået med bl.a. grev Gerhard af Holsten. Året efter gav kongen en tredjedel af byen til Erik Valdemarsen, en datter af kong Erik Plovpenning og en søn af den svenske konge. I 1328 forlenede kong Valdemar 3. den nu afdøde marsks børn med Skive og Hindborg Herred, og året efter var byen og Hindborg Herred en del af det pant, som blev givet Ebersteins enke og børn af grev Johan 3. af Holsten.
I denne ustabile tid opførte stormænd borge eller voldsteder mange steder i den nuværende kommune, bl.a. det anlæg, som i dag er kendt som Sallingholm i Åsted Sogn. Man ved ikke med sikkerhed, hvornår borgen blev anlagt, men den var i funktion i det sene 1300-tal og blev enten anlagt eller udbygget i 1372. Måske tilhørte borgen Krabbeslægten, som havde andre besiddelser på egnen, fx Østergård, der også lå i Åsted Sogn. Slægten Krabbe sad i 1400-tallet også på Kærgårdsholm, Bustrup og Hostrup i Rødding Herred i det sydlige Salling. I alt findes i kommunen ca. 15 herregårde, der kan føres tilbage til middelalderen.
Der eksisterede to klostre i kommunen i middelalderen. Ørslev Kloster nævnes første gang i 1268, men blev nok allerede omkring år 1200 grundlagt som nonnekloster, formentlig tilknyttet benediktinerordenen. Klosteret erhvervede sig betydelige godsmængder i senmiddelalderen. Ved Reformationen overgik klosteret til kronen. Grinderslevkloster blev etableret ca. 1175 som et augustinermunkekloster. Klosteret ejede en del gods på egnen, fx i landsbyen Grinderslev, men en særlig godsrig gejstlig institution var der ikke tale om. Ved Reformationen blev også Grinderslevkloster overdraget til kronen.
Da den nuværende Skive Kommune i kirkelig henseende var en del af Viborg bispedømme, havde kirken i Viborg også betydelige jordbesiddelser i området. Eksempelvis Spøttrup, der omtales første gang i 1404. Stedet blev administrativt centrum for bispedømmets gods i Salling, og der opførtes et stærkt befæstet borganlæg. Under Grevens Fejde 1534-36 sluttede mange bønder i den nuværende Skive Kommune sig til Skipper Clements oprør, og flere af egnens herregårde blev plyndret, måske også Spøttrup. Oprøret blev nedkæmpet, men den lutherske reformation blev gennemført i 1536, og Spøttrup overgik til kronen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Skive Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Skive Kommune
- 1536-1850 i Skive Kommune
- 1850-1920 i Skive Kommune
- 1920-1970 i Skive Kommune
- 1970-2007 i Skive Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
