Omtrent hvor den nuværende Fur Havn ligger, blev der i begyndelsen af 1900-tallet bygget mole og færgeleje. Det nye færgeleje betød, at større skibe kunne lægge til, og allerede samme år sejlede Furs første motorfærge, Sleipner, over Fur Sund til Branden.
I perioden oplevede området en kraftig befolkningsvækst, der fra år 1900 især koncentrerede sig til de nye stationsbyer. Anlæggelsen af jernbaner satte skub i udviklingen af industri i købstaden Skive, mens landbruget fortsat spillede en vigtig rolle i landsognene. Her gav jernbanen dog også mulighed for udvikling, fx for Rønbjerg Tørvefabrik.
Fiskeriet var stadig et udbredt erhverv på Fur og langs Limfjorden, og i Glyngøre voksede fiskeindustrien med Priess & Co.
I 1850 var det nuværende kommuneareal fordelt på 25 sognekommuner og en købstadskommune, Skive. Estvad-Rønbjerg Sognekommune lå i Ringkøbing Amt, mens resten af området lå i Viborg Amt. I hhv. 1896 og år 1900 blev et par mindre områder nord for Skive Købstadskommune tillagt købstadskommunen på Skive Landsogn-Resen Sognekommunes bekostning, og i 1901 blev et mindre område omkring Lem overdraget Lem-Vejby Sognekommune fra Håsum-Ramsing.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Fra 1850 til 1901 voksede befolkningen i det område, der i dag dækkes af Skive Kommune, fra 17.787 til 30.166. Alle sogne oplevede da også en befolkningsvækst i perioden. Landsognenes samlede befolkningstal steg fra 15.809 til 24.529, og i Skive Landsogn, Roslev og Rødding blev befolkningstallet mere end fordoblet mellem 1850 og 1901. Væksten var dog endnu mere markant i købstaden Skive, der voksede fra 1.256 indbyggere i 1850 til 4.591 i 1901.
De første 20 år af 1900-tallet var også en udpræget vækstperiode, idet indbyggertallet i området ved folketællingen i 1921 var steget til 36.132. Men udviklingsmønsteret var mere differentieret end tidligere. Mens Durup, Grinderslev, Højslev, Nautrup, Resen og Roslev Sogne samt Skive Landsogn alle noterede kraftig vækst, var der beskeden eller moderat tilbagegang i ti andre sogne. Væksten var i høj grad koncentreret til de nye stationsbyer, der voksede frem langs Sallingbanen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Jernbanen kom til området i 1864 med åbningen af strækningen Viborg-Skive på Langå-Struer-banen. For at undgå at skulle føre banen over Karup Å blev endestationen placeret øst for Skive. Allerede året efter blev banen dog ført over åen, nu ved Lundbro, da strækningen førtes videre til Struer. Skive Station blev dog ikke til en gennemkørselsstation, men en såkaldt rebroussementstation, hvor toget måtte bakke til hovedsporet for at kunne fortsætte mod Struer.
I årene 1868-69 blev der anlagt en havn i Skive, og allerede i 1870 blev en bane ført fra stationen uden for byen og ned til havnen. I begyndelsen blev denne bane drevet ved hjælp af trækheste, og Skive Havnebane havde derfor tilnavnet »Hestebanen«. Fra 1873 var der færgefart fra Glyngøre til Nykøbing M. Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede i 1884, og året efter overtog De Danske Statsbaner færgeruten, så der i 1889 kunne åbnes en jernbanefærge til Mors.
I 1896 anlagdes et kommunalt gasværk ved Brårupgade i Skive, og ti år senere blev et elværk opført ved siden af. I 1905 anlagde et konsortium Skive Vandværk, og i 1910 blev også dette overdraget til kommunen.
Mere om infrastruktur i kommunen
Landbruget spillede en betydelig rolle i landsognene mod 1800-tallets slutning. En stor del af arealet var udlagt til enge og græsområder, men i de fleste sogne fandtes også stadig områder med hede. Især på Fur udgjorde heden en betragtelig del af arealet.
Foruden landbruget levede befolkningen primært af håndværk eller industri og fandt fx beskæftigelse på teglværker eller mejerier. Fiskeriet beskæftigede en del beboere i områderne ud mod Limfjorden. Især på Fur spillede fiskeriet en vigtig rolle for de jordløse husmænd, og i 1911 byggede Furfiskerne selv fiskerihavnen Koldkilde Havn (senere Gammel Havn) ved en nedlagt mergelgrav.
I købstaden Skive spillede industrien en stadig vigtigere rolle igennem anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Anlæggelsen af havnen og især jernbanen fremmede denne udvikling, og fra 1880’erne begyndte et industrikvarter at vokse op omkring stationen øst for byen. Her blev bl.a. Skives to slagterier, Skive Svineslagteri og Skive Andelsslagteri, etableret i hhv. 1889 og 1902.
I anden halvdel af 1800-tallet blev der taget initiativ til tørlægning af Brokholm, Spøttrup og Tastum Søer for at anvende arealerne til græsproduktion og studeopdræt. I 1872 blev der i Tastum etableret et aktieselskab, A/S Søvang, til at drive landbrug i det tidligere søområde, og frem til slutningen af 1900-tallet var det en af Danmarks eneste aktionærejede landbrugsvirksomheder.
I 1800-tallets sidste årtier udviklede Rønbjerg Sogn en erhvervsstruktur, der adskilte sig meget fra de omliggende sogne. Etableringen af et læssespor ved Rønbjerg togholdeplads 1889-90 gjorde det langt mere rentabelt end tidligere at grave tørv i området, og i 1899 blev der etableret et interessentskab med det formål at drive Rønbjerg Tørvefabrik. Selskabet opkøbte en lang række parceller, hvor der i de følgende årtier blev gravet tørv.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Dommerby, Højslev, Lundø, Ørslevkloster og Ørum Sogne var i perioden en del af Viborgkredsen, mens Skivekredsen kom til at bestå af alle de øvrige sogne i den nuværende Skive Kommune. Skivekredsen var fra begyndelsen af 1900-tallet en af Radikale Venstres højborge. Den stærke radikale position må bl.a. ses i lyset af, at den indflydelsesrige avis Skive Folkeblad, der oprindelig var et Venstreblad, blev radikal fra 1920, og at bl.a. Salling havde en stærk husmandsbevægelse i begyndelsen af 1900-tallet.
Ligesom i mange andre dele af Danmark var årtierne omkring år 1900 en gennembrudstid for folkelige bevægelser og organisationer. Især afholdsbevægelsen formåede at organisere mange mennesker i Skive og opland. Ved århundredeskiftet var Salling Afholdskreds’ medlemstal på ca. 1.000 medlemmer, og der fandtes en afholdsforening i samtlige sogne.
I 1854 blev amtssygehuset opført i Skive. Det blev hurtigt for småt, og allerede 1885-88 blev der opført et nyt og større i det daværende Skive Landsogn.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Læs mere om historie i Skive Kommune
Læs også om
Se alle artikler om 1850-1920
