Vordingborg Kommune er overordentlig rig på fortidsminder. Af de ca. 4.300 registrerede fortidsminder er 958 fredede gravhøje. Ved kyststrækningen findes kystbosættelser fra hele oldtiden, og fra indlandet kendes både bopladser og grave.
Broskovvejen nord for Præstø er en af de mest velbevarede oldtidsveje i landet. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Vordingborg Kommune
Tidslinje over oldtiden i Vordingborg Kommune.
Den store dobbeltjættestue, eller tvillingejættestue, Klekkendehøj, ca. 10 km sydvest for Stege blev anlagt omkring 3200 f. Kr. Det todelte gravkammer, som man kan komme til via en lang gang, er i alt 9 m bredt. Højen blev allerede udgravet i slutningen af 1700-tallet og er siden blevet sikret, for at højen kunne besøges. De genstande, der blev fundet ved den første udgravning, er udstillet dels på Nationalmuseet, dels i det ene af gravkamrene.
Skallerupvognen blev fundet i 1895, da en mand udgravede Trudshøj, der lå på hans grund. Han fandt en kiste med adskillige oldsager, bl.a. Skallerupvognen, en såkaldt kedel‑ vogn i bronze, der blev brugt som gravurne. Den enestående vogn fra ca. 1300‑1100 f. Kr. er fra Centraleuropa og vidner om en fornem begravelse
Broskovvejen nord for Præstø er en af de mest velbevarede oldtidsveje i landet. Vejen blev opdaget i 1949 og viste sig ved udgravning at være bevaret over en strækning på 70 m i længden og 3,5 m i bredden. Vejen har været i brug i flere hundrede år, og der er fundet spor efter brug og ombygninger fra jernalderen (ca. år 300-400) og fra middelalderen. Der findes formodentlig også endnu ældre veje i området. Broskovvejen har i sin tid gjort det muligt at færdes i det dengang meget våde område; den omhyggelige placering af stenene i vejen minder om romerske veje fra samme periode.
Skovgårdefibulaen, eller Udbyfibulaen, fra 200-tallet blev fundet i de rige jernaldergrave ved Udby. Indskriften, »Lamo skar«, kan betyde, at en person med navnet eller tilnavnet Lamo skar runerne på spændet. Fibulaen, der har siddet som et spænde på en dragt, blev fundet som en del af et rigt gravgods i en ca. 20-årig kvindes grav. Kvinden menes gennem analyse af hendes tænder at kunne forbindes til magtdynastiet bl.a. knyttet til Himling øjegravene i Stevns Kommune.
Ældre stenalder
De ældste fund i kommunen er gjort ved Knudshoved Odde, hvor istidens jægere jagede rensdyr. Odden bestod dengang af høje bakker med udsigt over sletterne mod syd. Et eksempel på denne tidlige bosættelse på odden før slutningen af istiden er bopladsen Rundebakke fra feder messerkulturen (ca. 12.000‑11.000 f. Kr.).
Fra tiden efter istiden er der fundet spor af befolkningen i indlandet, særligt i moserne som ved Lundby Mose, hvor jægere omkring 9700 f. Kr. har ofret elge. I flere moser er fundet bopladser fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.), bl.a. i Køng og Sværdborg samt i Barmose, som er en af de ældste bopladser fra Maglemosekulturen.
Ertebøllekulturens jægere (ca. 5400- ca. 3950 f. Kr.) var tilpasset et liv ved kysterne. Ved fjordene og langs kysten var der en høj befolkningstæthed og mange bopladser; bl.a. i bunden af Borre Sømose findes en klynge bopladser fra Ertebøllekulturen.
Storstrømmen i ældre stenalder
Farvandet Storstrømmen mellem Sydsjælland og Falster var, da de første mennesker ankom til området omkring år 12.000 f. Kr., et stort dal- og lavlandsområde med tundrasteppe, smeltevandsfloder og søer. Menneskene havde fulgt flokkene af rensdyr, der i takt med afsmeltningen af Det Skandinaviske Isskjold rykkede mod nord. Der findes i dag kun sporadiske spor efter rensdyrjægere i området i form af små jagtstationer eller lejrpladser.
En plads fra federmesserkulturen (ca. 12.000-ca. 11.000 f. Kr.) findes 13 m under det nuværende havniveau på Storstrømmens bund i farvandet mellem Vordingborg og Orehoved på en passage mellem to daværende søer. På pladsen er fundet en pilespids og lidt flintaffald. Lokaliteten repræsenterer sandsynligvis kun et ganske kortvarigt ophold på få dage eller endog timer.
Fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) findes ligeledes lokaliteter i farvandet mellem Vordingborg og Orehoved. Disse ligger ca. 12 m under havniveau, men har i deres samtid ligget på kanten af søer omkranset af åben skov. De små pladser har næppe været beboet året rundt, men har nok været sæsonpladser til ferskvandsfiskeri, jagt og indsamling af mad.
I løbet af Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) blev havvand presset ind gennem Storebælt og Storstrømmen, og området blev et brakt fjordlandskab omgivet af tæt urskov. Pladserne Orehoved Sejlrende og Kalverev, som ligger 5 m under det nuværende havniveau, lå oprindelig i vandkanten på hver sin side af den daværende Storstrømsfjord. Der er fundet store mængder redskaber og dyreknogler samt enkelte menneskeknogler fra bosættelserne.
Mod slutningen af den ældste del af stenalderen (ca. 12.800-ca. 9000 f. Kr.) nærmede vandstanden i Storstrømmen sig den nuværende. Cirka 0,5-2 m under det nuværende havniveau findes kystbopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400ca. 3950 f. Kr.).
Yngre stenalder
Yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) er repræsenteret af de mange velbevarede dysser og jættestuer. Blandt de mest interessante er den 100 m lange Grønsalen på Vestmøn fra ca. 3500 f. Kr., der er en af landets længste langdysser fra perioden, og længere indlands Kong Asgers Høj fra ca. 3200 f. Kr., der har et usædvanlig stort gravkammer, samt dobbeltjættestuen Klekkendehøj ligeledes fra ca. 3200 f. Kr.
Ved Bårse er udgravet en samlingsplads fra yngre stenalder, hvilket tyder på, at området har spillet en vigtig rolle for periodens samfund. I et vådområde i nærheden er der fundet ofrede knogler og lerkar. Ved Møns Klint brugte befolkningen flinten til redskaber og forarbejdede den til flintplanker til handel. Flere bopladser ved den sydlige del af klinten viser, at befolkningen i perioden var bosat nær flintdepoterne i området.
Bronzealder
De mange bronzealdergravhøje er især bevaret uden for de opdyrkede arealer, bl.a. nord for Stensved, i Viemose Skov og i Klinteskoven ved Møns Klint. I en kæmpehøj ved Skallerup er fundet en egekiste med bl.a. et sværd, en armring af guld og en ragekniv dateret til ca. 1300-1100 f. Kr. Den gravlagte, som menes at have været en høvding, var brændt, og knoglerne lagt i en bronzekedel på hjul dekoreret med fugle og formodentlig fremstillet i Centraleuropa. På Timmesøbjerg i Klinteskoven ligger et af Danmarks ældste fæstningsværker med tre koncentriske volde og palisader, der afskærer en markant bakketop. Usædvanligt nok er her både fundet spor fra hhv. yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) og yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.); måske har fæstningsværket været i brug gennem mange perioder.
Befolkningens forestillingsverden kan ses i skåltegn indhugget i store sten og nedgravede depoter med smykker og våben af bronze. Ved Busene på Østmøn er der fundet en brønd, hvori der i yngre bronzealder er ofret bælteplader, spiralarmringe og dyreknogler.
Jernalder
Hustomter, grave og metalfund fra jernalderen (ca. 500 f. Kr.-800 e.Kr.) findes spredt over hele kommunen. Dog er bosættelsesmønsteret uklart, da der ikke er undersøgt større sammenhængende arealer. Enlige eller spredte langhuse er fundet flere steder, mens der er fundet bosættelser med 3-5 gårde fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) ved Stensved og ved Keldby på Møn. Ved Keldby er der også er fundet et bronzekar fremstillet i Middelhavsområdet i ca. 300 f. Kr.
Ved Bøgebjerg nær Røstofte er der udgravet skeletter fra en større gravplads. De fattige grave må stamme fra lokale bønder, men blandt dem er et unikt fund af en gravlagt fra Den Arabiske Halvø fra ca. år 200. Langt rigere er gravene fra Skovgårde ved Udby, hvor 18 grave med fortrinsvis kvinder og børn er fundet. I gravene lå guldringe, forgyldte dragtsmykker samt glasbægre og farvestrålende glasperler fra Romerriget. Et fornemt dragtspænde fra 200-tallet bar en af Nordens tidligste runeindskrifter, »Lamo skar«.
Jernalderens samfund var forbundet af veje som Broskovvejen fra ca. 300-400 ved Hulebæk i bunden af Præstø Fjord. Vejen er stenlagt og kantet af højere randsten og har tilladt vogne at krydse den våde ådal på alle årstider.
Vikingetid
Der findes kun få synlige spor i landskabet fra vikingetiden (ca. 800-1050), men enkelte fund fra tiden peger på, at området har været bosat. Ved Næs i Avnø Fjord er fundet et gård anlæg, der har ligget samme sted i ca. 200 år, samt næsten 70 grubehuse, der har fungeret som værkstedshytter. Der er produceret benkamme, smedet knive og nagler samt produceret hørtekstiler. Næs har fungeret som anløbsplads i en lang periode, hvor skibe kunne lægge til og handle.
Ved den fredede Risbyvej ved Bårse, tæt på hvor landevejen i dag krydses af motorvej E47/E55, lå et vadested i vikingetiden anlagt omkring år 1000. Her anlagde befolkningen en stenlagt vej over Risby Å, som viser, hvor vigtig bevægeligheden i landskabet var i perioden.
Fra Vordingborg Kommune kendes to runesten. Bårsestenen er bevaret som et lille fragment, hvor tre runer, »þes«, endnu er bevaret. Vordingborgstenen, der stammer fra ca. 800-950, har indskriften »Gjorde Thjodver(?)/ Thjodve efter Adils …«. Runestenens oprindelige plads kendes ikke. Den blev fundet i grundmuren af en accise bod (en tidlig toldbod) i begyndelsen af 1600-tallet.
I 1874 blev Mandemarkeskatten fundet i en skibssætning fra vikingetiden ved kysten nær Busene på Østmøn. Skatten vejede næsten 1 kg og bestod af to torshamre af sølv, en sølvkæde med dyrehoveder samt arm- og halsringe i guld og sølv.
Videre læsning
Læs mere om historie i Vordingborg Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Vordingborg Kommune
- 1536-1850 i Vordingborg Kommune
- 1850-1920 i Vordingborg Kommune
- 1920-1970 i Vordingborg Kommune
- 1970-2007 i Vordingborg Kommune
Se alle artikler om Oldtid
