Politik og planer i Hedensted Kommune

I maj 2000 samledes de tre kommuner Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde i samarbejdet »De digitale kommuner«. Det var et projekt med deltagelse af bl.a. Kommunernes Landsforening (KL) og det daværende forskningsministerium. Formålet var at udvikle opgaveløsningen ved hjælp af digitalisering.

Debatten om kommunale sammenlægninger var på det tidspunkt så småt i gang, men hovedsigtet var ikke at forberede en sammenlægning. Projektet byggede primært på, at der var opgaver, det kunne være praktisk at gå sammen om. I første omgang blev der oprettet fælles skatteinddrivning (den opgave lå dengang i kommunerne) og fælles inkasso, lønafdeling og it-afdeling. Blandt modstanderne af mulige sammenlægninger var der også kræfter, som håbede, at sådanne praktiske samarbejder kunne være et alternativ.

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var der opbygget et fællesskab mellem de tre landkommuner, men beslutningen om sammenlægningen krævede alligevel mange debatter. I Tørring-Uldum holdt man otte borgermøder. Interessen var bl.a. stor i forhold til, hvordan det ville gå med amterne, når de blev regioner – og herunder spørgsmålet om, hvilke sygehuse man ville komme til at høre under. De tre kommuner var centralt placeret i Vejle Amt og kom efter reformen til Region Midtjylland.

I Tørring-Uldum førte debatterne til, at der d. 13. juni 2004 blev gennemført en afstemning, hvor borgerne fik tre muligheder: at gå sammen med enten Vejle, Hedensted eller Horsens Kommune. Resultatet blev, at 64,8 % stemte for Hedensted, 27,2 % for Vejle, mens kun 5,7 % ville til Horsens.

Et område gav imidlertid særlige problemer; i Grejs Sogn i Tørring-Uldum var mange af den opfattelse, at der ved Kommunalreformen i 1970 var begået en fejl. Tørring-Uldums daværende borgmester, Kirsten Terkilsen (V), var ikke enig og ville helst gå med i den nye Hedensted Kommune med en intakt kommune. Hun og byrådet anerkendte imidlertid borgernes mulighed for at tage stilling til sagen, og d. 19. april 2005 stemte 71,5 % for at komme til Ny Vejle, mens kun 27,8 % foretrak Hedenstedmodellen.

I Juelsminde Kommune havde man haft overvejelser om en sammenlægning med Horsens, men det etablerede samarbejde trak i sidste ende stærkere, og dermed var den nye Hedensted Kommune en realitet.

Det store politiske projekt i den sammenlagte Hedensted Kommune var at opretholde en decentral struktur med institutioner i hele kommunen.

Ud over at de små skoler er blevet bevaret, har det betydet, at de tre rådhuse alle har beholdt funktioner: Borgmesteren sidder på rådhuset i den gamle Hedensted Kommune, i Juelsminde er der byrådssal samt løn- og personaleadministration. Det gamle rådhus i Uldum skal i 2020-21 rømmes for at give plads til byudvikling, men byrådet besluttede i 2018 at bygge et nyt administrationshus i Tørring. Det forventes færdigt i 2021 og skal blandt andet rumme medarbejdere fra Fritid- og Fællesskabs-forvaltningen.

Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 kæmpede to erfarne politikere om borgmesterposten: den 51-årige Kirsten Terkilsen (V), borgmester i Tørring-Uldum Kommune siden 2002, og den 48-årige Jørn Juhl Nielsen (S), borgmester i Hedensted Kommune siden 1998. Venstre og Socialdemokratiet fik hver 11 af de 27 pladser, og Jørn Juhl Nielsen, der havde sikret over halvdelen af partiets stemmer som personlige, fik borgmesterposten ved konstitueringen. Som flere andre borgmestre i de nydannede kommuner tabte Juhl Nielsen ved valget i november 2009.

Venstre gik frem, og Kirsten Terkilsen fik comeback som borgmester. Jørn Juhl Nielsen ønskede ikke at forblive borgmesterkandidat, og den tidligere landbetjent vendte tilbage til et job i politiet. Han forblev dog i kommunalpolitik frem til valget i 2017, hvor han trak sig efter 24 år.

Socialdemokraternes næste borgmesterkandidat blev boligforeningsdirektør Henrik Alleslev, men heller ikke han kunne vinde over Kirsten Terkilsen ved valget i 2013.

Dansk Folkeparti har i perioder stået stærkt i Hedensted Kommune med Hans Kristian Skibby i spidsen, og ved kommunalvalget i 2013 gik partiet frem til fire pladser. Venstre valgte at konstituere sig med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti følte sig snydt ved konstitueringen, og det fik betydning efter valget i november 2017. Her blev Socialdemokratiets nye spidskandidat, Kasper Glyngø, borgmester fra d. 1. januar 2018, da Hans Kristian Skibby valgte at støtte Socialdemokratiet frem for Venstre. Hans Kristian Skibby, der også er medlem af Folketinget, blev viceborgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kirsten Terkilsen, som med Venstre havde været tæt på at opnå absolut flertal, ønskede ikke længere at være partiets spidskandidat. I oktober 2018 valgte Venstre efterskoleforstander Ole Vind, der havde været byrådsmedlem siden 2002 (først i Tørring-Uldum Kommune), til sin nye spidskandidat.

Socialdemokratiet gik frem med enkelt plads ved valget i november 2021, men Venstre tog borgmesterposten med støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige. De fire partier havde tilsammen 15 mandater ud af 27 og Kasper Glyngø (S) måtte overdrage borgmesterposten til den 57-årige efterskoleforstander Ole Vind (V). Dansk Folkeparti blev halveret til to mandater, men Hans Kristian Skibby (DF), der denne gang valgte at støtte Venstre, beholdt posten som viceborgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Hedensted Kommune har et udgiftsbehov, der er lidt mindre end på regions- og landsplan. Det skyldes de socioøkonomiske forhold, der samlet betyder, at kommunens borgere er mindre udgiftskrævende.

Kommunen prioriterer folkeskolen højt med et udgiftsniveau i 2018 på 69.039 kr. pr. folkeskoleelev, hvilket svarer til 6 % mere end regionsgennemsnittet.

Samlet er kommunens serviceniveau lidt mindre end på regions- og landsplan. Hedensted Kommune har henvist til, at udviklingen i de kommunale udligningsordninger har forringet kommunens økonomi i årene efter Strukturreformen.

Udskrivningsprocenten var i 2018 på 25,4 og dermed tæt på landsgennemsnittet, men lidt højere end i nabokommunerne.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Den nye Hedensted Kommune samledes fra begyndelsen om en vision for en vækstorienteret landkommune med lokalsamfund, hvor borgerne skulle være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service. Der blev etableret 27 lokalråd, som siden har taget mange initiativer og medvirket til at skabe lokal fællesskabsfølelse.

Det decentrale som rød tråd i kommunens liv fik i 2013 navnet Hedenstederne, der er et fælles navn for kommunens 31 lokalområder. Det bruges aktivt i markedsføringen af kommunen som den populære bosætningsmulighed midt mellem Horsens og Vejle. Hvert af de 31 områder har her sin egen særlige profilering.

Selve navnet Hedenstederne har ikke været lige populært hos alle politikere. Borgmester Kasper Glyngø sagde fra begyndelsen af sin borgmesterperiode i 2018, at han ville arbejde på at få navnet væk. Det endte med en afstemning i byrådet, hvor ni stemte imod og 18 stemte for at bevare Hedenstederne som brandingprojekt.

Selv om de små bysamfund har været omdrejningspunkt for kommunen, viser kommuneplanen fra 2017, at politikerne også vil fokusere på de tre største byer: Hedensted, Juelsminde og Tørring. Hedensted Kommune vil have »imødekommende centerbyer«, med hver sin identitet og tiltrækningskraft. En strategi og handlingsplan for hver af byerne skal sikre en byudvikling, der gør dem til »lokomotiver« for de omkringliggende landsbyer.

Den lavtliggende kystby Juelsminde er udpeget som et af de ti områder i Danmark, hvor der er særlig høj risiko for omfattende skader ved ekstreme oversvømmelser.

Hedensted Kommune har ansvaret for de lovpligtige planer, der inddrager hensyn til miljø, borgernes sundhed, kulturarven og de økonomiske aktiviteter.

Et afgørende konkret element er en planlagt forhøjelse af diget ved Juelsminde, der skal gøre det i stand til at modstå tilfælde af voldsom stormflod. Diget skal laves i samarbejde mellem kommunen og det private Juelsminde Digelag. I andre dele af kommunen – bl.a. omkring Løsning og Hedensted – handler planerne for klimatilpasning om tilfælde med ekstrem nedbør.

• Hedensted Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Hedensted Kommune

Læs videre om

• Politik 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Hedensted Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Hedensted Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Hedensted Kommune

Se alle artikler om Politik og planer