Politik og planer i Skive Kommune

Den oprindelige Skive Kommune fusionerede i forbindelse med Strukturreformen fra 1. januar 2007 med de tre mindre Sallingkommuner, Sallingsund, Sundsøre og Spøttrup, mens Fjends og Vinderup Kommuner valgte at slutte sig til henholdsvis Viborg og Holstebro Kommuner.

Begge de oprindelige Fjends og Vinderup Kommuner grænsede relativt tæt op til byen Skive. Derfor blev det en del af den landspolitiske aftale om Strukturreformen, at der skulle holdes to lokale folkeafstemninger. I Mogenstrup i Vinderup Kommune besluttede et flertal på 61 % af de afgivne stemmer imidlertid at følge resten af kommunen og blive en del af den nye Holstebro Kommune. I den vestlige del af Fjends Kommune besluttede borgerne med 60 % af de afgivne stemmer at sige ja til at følge resten af kommunen i fusionen med Viborg Kommune.

Resultatet blev, at Viborg Kommune kom til at strække sig næsten ind til Skives sydlige bygrænse, og Skive Kommune har således geografisk sin tyngde mod nord.

Sallingkommunerne sluttede sig efter en vis tøven til Skive, og heller ikke hos sidstnævnte var begejstringen for en udvidelse af kommunen mod nord udelt.

I landkommunerne var der frygt for at miste identitet. Med tilsammen omkring 20.000 indbyggere sonderede de tre landkommuner i første omgang mulighederne for at gå sammen i en ren Sallingfusion, men det nåede dog aldrig forbi idéfasen.

Borgmesteren i Sallingsund Kommune, Venstremanden Jens Jørn Justesen, advokerede for en tredje løsning for sin egen kommune: en Limfjordsfusion med Morsø Kommune, men hverken politisk eller folkeligt var der opbakning til planen, som strandede, da kommunalbestyrelsen endte med at sige ja til Skive.

I Skive var betænkelighederne af en anden karakter. Venstre sad solidt på borgmesterposterne i to af de tre Sallingkommuner, og Skives socialdemokrater med daværende borgmester Per B. Jeppesen i spidsen anede konturerne af et magtskred.

Skive og Salling har haft ry som højborg for Radikale Venstre, men det hang både før og efter fusionen tættere sammen med Skive Folkeblads partitilknytning end aktuelle politiske realiteter. Efter årtusindskiftet har byrådet aldrig haft flere end to radikale medlemmer, og ved valg til Folketinget har partiet ikke længere opnået en større stemmeandel end på landsplan.

Skive har til gengæld udgjort en socialdemokratisk bastion. Før en enkelt periode under konservativ ledelse i 1990’erne sad der uafbrudt i 80 år socialdemokrater og en enkelt SF’er på borgmesterposten. Ved valget i 2001 var Socialdemokratiet næsten dobbelt så stort som Venstre i byrådssalen med ni medlemmer mod fem.

Det spillede ind på Skives høflige og meget lidt aggressive adfærd under forhandlingerne om de nye kommunegrænser. Også i Vinderup Kommune dominerede Venstre, og jo flere nabokommuner Skive fusionerede med, jo større var risikoen for tab af socialdemokratisk indflydelse.

Frygten viste sig velbegrundet. Ved valget i 2005 fik S og V hver 13 mandater, og det gjorde Sundsøres borgmester, Flemming Eskildsen (V), til den nye storkommunes førstemand med konstitueringshjælp fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Det lykkedes ikke Socialdemokraterne at genvinde magten ved de følgende valg i 2009, 2013, 2017 og 2021, hvor partiet samlet tabte mandater. Venstre begrænsede i samme periode tabet til et enkelt mandat eller to. Socialdemokraterne måtte ved valget i 2013 nøjes med otte byrådspladser, men gik et enkelt mandat frem ved valget fire år senere uden at kunne fravriste Venstres Peder Christian Kirkegaard borgmesterposten.

En af årsagerne var, at Radikale Venstre valgte borgerligt ved konstitueringen. En anden forklaring var en politisk skandale med tidligere borgmester og socialdemokratisk stemmesluger Per B. Jeppesen som ufrivilligt midtpunkt.

Per B. Jeppesen vandt borgmesterposten fra d. 1. januar 2002 og forvaltede posten med folkelig opbakning ved at gøre op med kommunens traditionelle forsigtige image. Per B. Jeppesen satte gang i offentlige projekter og skabte en positiv dialog med erhvervsliv og investorer. Selv om Socialdemokratiet gik tilbage som parti, beholdt Per B. Jeppesen sin personlige popularitet, og ved valget i 2009 satte han stemmerekord med næsten hver fjerde af samtlige stemmer.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Efter at have mistet borgmesterposten efter valget i 2005 blev Per B. Jeppesen direktør for KulturCenter Limfjord. Her blev han afskediget fra i 2011, da revisionen afslørede uregelmæssigheder i kulturcenterets regnskaber.

Byretten i Viborg fandt i 2012 Per B. Jeppesen skyldig i samtlige tiltaler, og eksborgmesteren blev idømt seks måneders betinget fængsel og samfundstjeneste.

Per B. Jeppesen gik af som 2. borgmester i Skive og forlod Socialdemokratiet. Ved kommunalvalget i 2017 gjorde han imidlertid comeback i lokalpolitik på den nydannede Skive-Listen. Her blev han ikke blot valgt ind med næsten 900 personlige stemmer, men fik også selskab af forretningspartneren Knud Bjerre på listens andet mandat.

Det gav et potentielt flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Skive-Listen og den radikale Bent Dyrberg, men Dyrberg afviste muligheden, hvorefter Peder Christian Kirkegaard (V) kunne fortsætte som borgmester med støtte fra Dansk Folkepartis to mandater plus det enlige radikale mandat.

Kommunalvalget i november 2021 betød et farvel til Radikale Venstre i byrådet efter 100 år. Venstre beholdt sine 12 mandater og kunne konstituere sig med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Dermed kunne den 66-årige Peder Christian Kirkegaard (V) tage fat på sin tredje periode som borgmester.

Foruden den siddende borgmester er der blandt de 27 i byrådet to tidligere borgmestre: Per B. Jeppesen, Skive-Listen og Peder Christensen (S), der var borgmester i Spøttrup før sammenlægningen. Den 63-årige Peder Christensen havde satset meget på et borgmestercomeback ved kommunalvalget i 2021 og sagt sit job som politikommissær op, så han havde tid til valgkampen. Men han havde også allerede før valget besluttet, at det skulle være sidste forsøg.

Nye Borgerliges kandidat Erik Mortensen havde før valget udtalt, at han ikke ville afvise at støtte en socialdemokratisk borgmester. Udtalelsen betød, at partiet ekskluderede ham, men da var det for sent tage ham af stemmesedlen. Han blev valgt og kom ind i byrådet som løsgænger.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Det kommunale serviceniveau og udskrivningsprocenten ligger i Skive Kommune tæt på landsgennemsnittet. Kommunens samlede udgifter pr. borger var i 2017 6,4 % højere end gennemsnittet i Region Midtjylland. En afgørende faktor er udgiftspresset fra den større andel af ældre i Skive Kommune.

På hvert enkelt af de store kommunale udgiftsområder var udgifterne pr. borger lavere end i resten af regionen. Udgifterne til folkeskolen i 2017 var således 10 % lavere end i regionen målt pr. folkeskoleelev. Tilsvarende var udgifterne til dagtilbud 13 % lavere målt pr. 0‑10-årig.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

En central faktor i kommunens økonomi er det faldende befolkningstal. I diskussionen om de rette modtræk indgår også erfaringen fra bl.a. Viborg, Herning og Holstebro Kommuner, hvor prestigeprojekter inden for kultur og erhverv har haft til formål at tiltrække nye indbyggere og arbejdspladser.

Skive Kommune har markeret sig med mere praktiske indsatser. Når det gælder borgere på overførselsindkomst, har kommunen haft gode resultater med at aktivere ledige og kontanthjælpsmodtagere. Kommunen har nærmest dannet skole med aktiveringsindsatsen, og den såkaldte Skivemodel, som sender rekordmange gennem ungdomsuddannelserne, har været med til at holde udgifterne til passiv forsørgelse nede og ledighedsprocenten under landsgennemsnittet.

Samtidig har kommunen sikret gode vilkår for sporten. I et facilitetsindeks udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut i 2017 er Skive Kommune kun overgået af Læsø, Varde og Lemvig Kommuner som topleverandører af idrætstilbud i forhold til indbyggertal.

Skive har i konkurrencen med de større nabobyer søgt en alternativ profil og har de senere år lagt sig fast på en grøn strategi: Natur, miljø og vedvarende energi skal gøre Skive til en attraktiv kommune at besøge og slå sig ned i og samtidig skabe nye arbejdspladser.

Planen er at bygge videre på de styrker, egnen allerede har i form af aktive borgere, fjorden, gode fødevareoplevelser og bæredygtig energi.

Den seneste planstrategi for perioden 2019‑31 har hovedtemaet »RENT LIV«. Med det rene liv som pejlemærke og identitet for kommunen skal planen samtidig indarbejde FN’s verdensmål.

GreenLab Skive er et fælles kommunalt og privat projekt, som ved Kåstrup midt i Skive Kommune skal udvikle en stor erhvervspark med fokus på vedvarende energi.

BigBlue Skive er et sideløbende projekt, som skal udnytte Skives placering ved Limfjorden og åen, der snor sig gennem byen, til at skabe nye miljøer, boliger og erhverv. Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) udarbejdede i 2015 med støtte fra Spar Vest Fonden en helhedsplan for udnyttelse af fjord og å. Planen rummer et kulturhus placeret ude i fjorden, boliger med store vinduespartier frithængende ud over åen og et spirallignende udkigstårn placeret ved stien, som løber gennem ådalen.

Der er ikke kommunal finansiering til at realisere ambitionerne i deres helhed, men kommunen vil arbejde med delelementer i forsøget på at sikre en ny stærk identitet bygget på grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Læs mere om samfund og erhverv i Skive Kommune

Læs videre om

• Politik og social omsorg 1850-1920
• Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Skive Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Skive Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Skive Kommune

Se alle artikler om Politik og planer