Indvundne mængder af råstoffer på land i Danmark.
.

Et råstof er et naturligt forekommende materiale, der indvindes for at udnytte det i en produktionsproces. På land indvindes i Danmark mere end 30 mio. m3 om året, så råstofindvinding er et ganske omfattende erhverv, der også har stor betydning for de erhverv, der benytter råstofferne, især i bygningsindustrien. Af de indvundne råstoffer udgør sand, grus og sten over 25 mio. m3. De resterende ca. 5 mio. m3 omfatter ler, ekspanderende ler, kalk og kridt, granit, sandsten og tørv.

Råstofferne i undergrunden er en naturressource, som ikke kan genskabes, og indvindingen påvirker ofte miljøet på både kort og langt sigt. På land kan indvindingen af råstoffer påføre omgivelserne gener i form af støv, støj, rystelser, sænket grundvandsspejl eller øget trafik af tunge køretøjer. For at sikre en bæredygtig udnyttelse er der i Danmark strenge regler for indvinding af råstoffer. Når der gives tilladelse til råstofindvinding, fastlægges rammerne for, hvordan arbejdet skal udføres, og områderne efterbehandles efter endt indvinding. Således har man i mange områder skabt nye landskaber, der rummer store biologiske og rekreative værdier.

Sand, grus og sten

Luftfoto af Oksbøl Grusgrav i Varde Kommune. I bassinet tv. indvindes sand og grus fra søens bund. Herved hvirvles sediment op i vandet, og giver det en gulgrøn farve, der adskiller sig markant fra det grønne vand i bassinet th., hvor vandet er mere stillestående.
.

Sand og grus udgør den absolut største del af de indvundne råstoffer i Danmark. Det meste sand og grus, der graves, er aflejret af smeltevand fra gletsjerne i Pleistocæn. Der indvindes dog også fra marine aflejringer og fra prækvartære aflejringer samt på havet, hvor materialerne suges op fra havbunden.

Sand og grus anvendes til mange ting, især som anlægs- og vejmaterialer, asfaltmaterialer og betontilslag. Det bruges som fyld ved større anlæg og veje, men også til vejmaterialer, hvor man stiller meget høje krav til kornstørrelsesfordelingen. Materialet sorteres derfor i forskellige kornstørrelser og kan så sammensættes efter behov. Sand og grus til beton stiller store krav til kvaliteten. Her må der især ikke være porøs flint i sandet, hvis betonen skal være stærk og kunne tåle aggressive miljø- og klimapåvirkninger. Den porøse flint kan reagere med kalken i betonen, hvilket medfører en ekspansion, der igen får betonen til at revne.

Kvartsand

Kvartssand består næsten udelukkende af kvartskorn og kan derfor anvendes til en række specialprodukter. Kvartssand indvindes fra Odderup Formationen fra Miocæn i Midtjylland. Det rene og slidstærke kvartssand er velegnet til sandblæsning og anvendes også til filtersand i forbindelse med etablering af vandforsyningsboringer. Det rene kvartssand er også velegnet til støbesand og til glasfremstilling. Det bruges til beton, når det skal være ekstra stærkt og fri for skadelige korn. Desuden anvendes det i golfbaner og ridebaner.

Ler

Hesselbjerg lergrav i Skive Kommune er stadig aktiv. På fotografiet fra 2019 ses, hvordan leret ligger i lag med forskellige farver.
.

Til teglproduktion anvendes hovedsagelig pleistocænt smeltevandsler. Desuden anvendes senglacialt marint ler og prækvartært marint ler, dog undtaget ekspanderende/plastisk ler. Disse lertyper har normalt en gunstig kornstørrelsesfordeling, der kan indgå i de fleste teglprodukter. Moræneler bruges i mindre omfang; her kan sten være et problem i produktionen.

Kalkindholdet har betydning for, hvilken farve den brændte sten får. Kalkfrit ler bliver til rødbrændt tegl, og kalkholdigt ler bliver til gulbrændt tegl. I det kalkfri ler er kalken udvasket af regnvandet, og det er normalt de øverste 1‑2 m, der er kalkfri. Der er således mindre ler til rådighed til rødbrændende ler end til gulbrændende ler.

Ekspanderende ler

Ekspanderende eller plastisk ler finder man i de marine palæogene aflejringer. Plastisk ler har et meget højt indhold af smektitiske lermineraler, som bevirker, at de under optagelse af vand ekspanderer, hvilket gør dem velegnede til specialprodukter som fx borehulsforsegling, lossepladsmembraner og letklinker, bl.a. til isolerende byggematerialer.

Moler

Moler findes sammen med askelag i Fur Formationen fra Eocæn, der befinder sig i det vestlige Limfjordsområde. Moleret består af kiselskaller fra kiselalger og en mindre andel af lermineralet smektit. Moler benyttes til absorberende materiale, fx kattegrus, til fremstilling af varmeisolerende og brandhæmmende sten, som bindemiddel til dyrefoder m.m.

Kalk og kridt

Stevns Klint med Højerup Kirke. Kirken er bygget af lokal kalksten. I 1928 styrtede kirkens kor i havet, og siden er bygningen blevet afstivet og sikret mod yderligere nedstyrtninger. Stevns Klint er kendt for det tynde lag af fiskeler, der markerer grænsen mellem de geologiske perioder Kridt og Tertiær.
.

De overfladenære forekomster består af skrivekridt fra Kridt og kalksandskalk, bryozokalk, slamkalk og koralkalk fra Danien. Kalken er tæt på overfladen mange steder i Limfjordsområdet og det østlige Sjælland. Den største indvinding foregår i Aalborg Kommune, men der indvindes kalk også i Vesthimmerland, Thisted, Stevns og Faxe Kommuner samt i mindre omfang i Høje-Taastrup og Randers Kommuner. Skrivekridt er en finkornet (slammet) kalkbjergart med relativt lavt flintindhold og varierende lerindhold, mens danienkalken varierer i kornstørrelse fra slamkalk over kalksiltskalk til kalksandskalk med et højere flintindhold end skrivekridt. Koralkalk er i modsætning til den øvrige danienkalk kendetegnet ved at være en meget ren kalktype.

Til cementfremstilling anvendes i Danmark skrivekridt, da skrivekridtet indeholder få farvende komponenter som jern og mangan, hvilket også gør det muligt at fremstille hvid cement.

Jordbrugskalk til kalkning af landbrugsjord stiller få krav til renhed, og alle danske kalk- og kridtforekomster kan derfor anvendes til dette formål.

Kridt kan bruges til papirfyldstof. Det fremmer papirets hvide farve, nedsætter gennemsigtigheden og øger overfladeglansen. For at undgå misfarvning af papiret stilles der her store krav til kridtets renhed.

Industrikalk anvendes som en samlebetegnelse for kalk til flere formål, herunder rensning af røggas. Der anvendes overvejende bryozokalk til fremstilling af kalk til røggasfiltre.

Koralkalk er stærkt hærdnende og har et lavt indhold af flint, hvilket gør denne kalk særlig egnet til fremstilling af brændt kalk. Hvis man tilsætter vand til let brændt kalk, får man hydratkalk, der typisk benyttes til fremstilling af mørtel. Bryozokalken, der blev brudt i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, blev også brugt til mørtelfremstilling.

Kalk, som bruges til foder, stiller krav til et højt indhold af kalcium.

Tidligere anvendte man også kalksten som bygningssten, idet man let kunne skære blokke ud i de ønskede størrelser. De ses i mange kirker på Stevns og omkring Grenaa.

Granit

Granit indvindes kun på Bornholm, hvor det udgør en af de prækambriske grundfjeldsbjergarter. Granit omfatter forskellige typer og kvaliteter og har mange forskellige anvendelsesmuligheder, fx som bygningssten, brosten, gravsten, fliser m.m., men også til fremstilling af kvalitetsvejskærver til asfalt og til betonskærver. Især opsprækningen af granitterne har stor betydning for anvendelsesmulighederne, idet en stærk opsprækning begrænser størrelsen af de blokke, man kan bryde.

Sandsten

Sandsten indvindes kun på Bornholm, hvor de hårde sandsten fra Kambrium er velegnede som bygningssten. I dag indvindes kun Nexø Sandsten, som anvendes til murfriser, trappesten og sokler. Sandsten bruges også til fliser, til belægning og som skærver.

Tørv

Indtil 1960’erne blev tørv stadig anvendt som brændsel, men siden har det primært været udnyttet som jordforbedringsmiddel samt i gartnerier og private haver. Tørv indvindes i Store Vildmose, Lille Vildmose og ved Pindstrup på Djursland.

Flint

Flint forekommer i de danske kalkbjergarter fra Kridt og Danien. Den blev forarbejdet til redskaber i stenalderen og er et af de ældst kendte råstoffer. Flinten har været let tilgængelig ved de danske kalkklintkyster, men er også blevet brudt i miner ved Hov og Bjerre i Thy. Man har også brændt flint og brugt det til fajance. Kugleflint, der er afrundet i strandvolde ved kalkklinter, har været brugt til bl.a. nedknusning af materialer. Flint bruges nu til sandpapir, og brændt flint kan farves og anvendes til facadebeklædning.

Kaolin

Kaolin er et lermineral, der dannes ved forvitring af feldspat. Det findes på Bornholm, lidt øst for Rønne, hvor det er dannet i Jura som et nedbrydningsprodukt af den prækambriske Rønne Granit. Kaolin anvendes i porcelænsfremstilling og som fyldstof i papir.

Brunkul

I Danmark forekommer brunkul flere steder i Midt- og Vestjylland, især i brunkulslejerne mellem Søby og Fasterholt. Kullagene er en del af Fasterholt Leddet, der igen er en del af Odderup Formationen fra Midt Miocæn. Under og lige efter 2. Verdenskrig blev der produceret over 2 mio. tons brunkul pr. år i Jylland, og brunkul var ligesom tørv en vigtig brændselsressource i Danmark i den periode.

Råstofferne i havet

Fordelingen af forskellige typer af havbundssedimenter i de danske havområder.
.

De danske havområder rummer vigtige råstoffer, der kan anvendes i mange områder af samfundet. De øverste lag af havbunden er spækkede med sand og grus, som er til stor nytte for bl.a. bygge- og anlægsindustrien, mens der i de dybere lag ligger olie og gas.

Sand og grus

Der indvindes råstoffer på ca. 100 forskellige lokaliteter i de danske farvande. Omkring halvdelen af råstofferne bliver indvundet i Nordsøen, og den anden halvdel i de indre danske farvande. Efterforskning efter sand i havene omkring Danmark begyndte for omkring 100 år siden, og i takt med at sandressourcerne forbruges på land, eller at man ønsker at anvende gamle grusgrave, fx til rekreative formål, er behovet for efterforskning efter sand i havet steget kraftigt.

I 2015 blev der i havet indvundet omkring 5 mio. m3 sand, 1 mio. m3 grus og 1 mio. m3 ral og sten. Sandet benyttes hovedsagelig til kystfodring og havneudbygning, mens gruset overvejende bliver anvendt som anlægs- og vejmateriale. Ral og sten fra havbunden er efterspurgt som element i fremstillingen af beton, da de ofte findes i de gode kvaliteter, der efterspørges. I 1930’erne var stenfiskeri meget benyttet, hvor de store sten blev anvendt til opbygning af havnemoler og kystsikring. Stenene blev hovedsagelig hentet på lavvandede rev, hvor de var relativt lette at fiske op. I dag arbejder man på at genetablere stenrev, da de er en vigtig habitat for mange dyre- og plantearter.

Miljøpåvirkninger og regulering af sand- og grusindvinding

Sandfodring ved Vejlby vest for Lemvig. I 2021 blev der fodret ca. 990.000 m3 sand ved Vejlby Strand og flere mio. m3 langs hele Vestkysten som et led i kystbeskyttelsen.
.

De væsentligste miljøpåvirkninger ved indvinding på havet er de lokale påvirkninger af planter og dyr på havbunden og i havbundens øverste lag. Overfladen ændrer form og sammensætning, når sedimentet fjernes, og finkornede partikler hvirvles op i vandet. Det samme gælder, når frasorterede materialer hældes tilbage og dækker havbunden. Langtidseffekterne for havmiljøet i og omkring et indvindingsområde afhænger bl.a. af vanddybde, strømforhold, indvindingsmetode, samt hvor tit og hvor meget der indvindes. Indvinding af råstoffer i de marine områder udfordres af ønsker om at bevare havmiljøet, udpegning af Natura 2000-områder, fiskeri og områder med havkabler mv.

I 2010 trådte en ændring i Råstofloven i kraft, der primært vedrørte råstofindvinding på havet. Stenfiskeri blev forbudt, og de virksomheder, der indvinder sand og grus på havet, skal erhverve sig en tilladelse til indvinding samt betale et vederlag til statskassen, idet råstoffer på havbunden tilhører staten. Tilladelser til indvinding gives for en tidsbegrænset periode og til en begrænset mængde råstoffer. For at forhindre erosion i kystzonen er det ikke tilladt at foretage sandsugning på vanddybder mindre end 6 m.

Olie og gas i havbunden

Anlæg af nye produktionsplatforme i gasfeltet Tyra II, som ligger 225 km ude i Nordsøen. Verdens største flydende kran, Sleipnir, er i brug under det komplicerede anlægsarbejde, hvor platformene bliver forbundet med brokonstruktioner. Feltet blev lukket i 2019, men forventes genåbnet i 2023. Det skønnes, at feltet vil kunne nå op på en topproduktion svarende til ca. 60.000 tønder pr. dag.
.

Det danske havområde bestod i de helt tidlige geologiske tider, Prækambrium og Kambrium, af varme, tørre ørkenlandskaber med sandklitter og saltsøer. De lå i et stort superkontinent, Pangæa. Da Pangæa splittede op, blev der dannet markante nordsyd- orienterede gravsænkninger. I Perm var det danske område dækket af et varmt indhav, der kun havde forbindelse til Verdenshavet gennem et smalt stræde mod nord. Den kraftige fordampning medførte, at der afsattes tykke lag af salt i den centrale del af indhavet.

I Trias og især i Jura kulminerede opbrydningen af Pangæa, og det danske område bevægede sig fra det varme, tørre klimabælte ind i et mere fugtigt klima og blev gradvis overskyllet af havet. Midt i Jura skete en markant landhævning af det danske område, hvor både den centrale del af Nordsøen, Ringkøbing-Fyn-højderyggen og Skåne blev hævet pga. tektoniske bevægelser i jordskorpen. Sent i Jura sluttede de tektoniske bevægelser med dannelsen af dybe, asymmetriske gravsænkninger, hvor der blev aflejret meget tykke lag af ler og mudder med et højt indhold af organisk materiale, som under stigende temperatur ved den fortsatte indsynkning og aflejring af yngre lag ovenpå udvikledes til kildebjergarter for hovedparten af olie- og gasdannelsen i Nordsøen.

I Kridt steg det globale havspejl, og kysterne rykkede langt væk fra det danske område, som blev dækket af flere hundrede meter vand. Derfor består aflejringer fra Kridt hovedsagelig af kalkskaller fra de vandlevende organismer, der levede i vandsøjlen. Disse tykke kalklag er det vigtigste reservoir for olie og gas i det danske område. På overgangen mellem Kridt og Paleocæn faldt havspejlet drastisk i flere omgange. Ler fra Paleocæn og senere perioder virker som segl for olie- og gasfælderne i kalklagene. Selve strukturerne, hvor olien og gassen koncentreres, er dannet på forskellige måder. De fleste danske olie-gas-felter er dannet ved, at Perm-saltet langsomt er flydt hen mod højtliggende partier i undergrunden og har dannet puder eller nærmest en slags store bobler i de overliggende lag. Olien og gassen er så strømmet hen mod disse opbulede dele af kridtlagene, hvor det er blevet koncentreret.

Olieudvinding i Danmark

Olie- og gasdannende processer.
.

Allerede i 1850’erne havde man fundet olieholdigt sand og kridt under Holsten, syd for den nuværende grænse mod Tyskland. Danmark genoptog undersøgelserne i slutningen af 1950’erne, og her forsøgte et tysk selskab at få koncession i Danmark. Derfor gik A.P. Møller Gruppen af nationale hensyn ind i branchen og fik i 1962 eneret på at efterforske og indvinde olie og gas fra undergrunden i 50 år.

I løbet af 1960’erne besluttede landene omkring Nordsøen at dele området mellem sig. A.P. Møller indgik i et forretningsmæssigt samarbejde med Shell og Gulf (senere Chevron) om olieudvindingen, og sammen dannede de Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med Shell som hovedaktionær. Den første danske boring fandt sted i 1966; olieproduktionen begyndte i 1972 og er siden steget støt.

1972 og er siden steget støt. I 1974 skulle DUC’s koncession vurderes og genforhandles, og i lyset af den netop opståede oliekrise vurderede man fra de danske myndigheders side, at DUC ikke havde været aktive nok. Man endte forhandlingerne med oprettelsen af det statsejede Dansk Olie og Naturgas (DONG), der skulle tilbydes en del af gassen, hvorved en større del af indkomsten fra naturressourcerne i Nordsøen ville tilfalde staten.

I 1981 blev en særskat på olieproduktion, kulbrinteskatten, indført, og det blev aftalt, at DUC-gruppen skulle afgive dele af deres eneretsområde. I 1984 kom den første åbne udbudsrunde, hvor interesserede olieselskaber kunne byde på ledige områder, og flere aktører trådte ind på markedet i den danske del af Nordsøen. I 2017 solgte A.P. Møller – Mærsk sin del af DUC til det franske selskab TotalEnergies. Den ottende udbudsrunde blev åbnet i 2018, men opgivet i december 2020, samtidig med annonceringen af, at al ny efterforskning efter olie og gas blev suspenderet.

Den nye energiverden

Klimaforandringerne betyder, at man har besluttet at tænke en grøn omstilling ind i Danmarks energiforbrug. Vindenergi er allerede nu den mest udbredte form for vedvarende energi i Danmark, hvor mere end en tredjedel af elproduktionen stammer fra vindmøller. I 1991 etablerede Danmark som de første i verden vindmøller til havs, i et område syd for Lolland, og i 2002 etableredes Horns Rev 1, som var verdens første havvindmøllepark i storskala, i Nordsøen. Der blev i 2021 truffet en politisk beslutning om at anlægge en kunstig energiø i Nordsøen, der skal samle og fordele energien fra de omliggende vindmølleparker.

Der forskes desuden i geotermi, hvor man udnytter det varme vand i undergrunden til udvinding af energi. På havet ønsker man at undersøge andre former for udnyttelse af de eksisterende bygningsstrukturer fra udtjente oliefelter, bl.a. til lagring af CO2. Udnyttelsen af solenergi tænkes traditionelt som solpaneler, men vil i takt med den teknologiske udvikling også kunne bruges på havet i forbindelse med vindmølleparkerne.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks natur og landskab

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om geologi