Oversigtsfoto
.
Oversigtsfoto
.
Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
24131
Sted- og lokalitetsnummer
150101-12
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Kultanlæg, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Stenlægning/Stensamling, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Dødehus, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Tre af Danmarks bedste bevarede egekistegrave fra bronzealderen stammer fra Borum Eshøj ved Århus. Det har oprindelig været en af Danmarks største gravhøje, over 7 m høj og 40 meter i diameter. I dag er der kun en sørgelig rest tilbage. I 1871 begyndte ejeren af den nærliggende Højballegaard at grave den mægtige Borum Eshøj væk for at bruge fylden til gødning på sine marker. Et godt stykke inde i højen stødte arbejdsfolkene på en egestamme. De lod den i første omgang ligge, fordi de troede, det var en naturlig træstamme. Da det viste sig at være en egekiste, blev den gennemrodet i håb om at finde kostbare skatte. Heldigvis fik museet i Århus hurtigt nys om fundet, og det lykkedes at få samlet det meste af egekistens indhold. Graven havde indeholdt liget af en 50-60-årig kvinde, som havde ligget på et koskind. Hendes dragt af uldent stof var meget velbevaret, og hun havde haft flere bronzesmykker på. I 1875 foretog Nationalmuseet en udgravning af Borum Eshøj og fandt to egekistegrave mere. I centrum af højen stod en egekiste, som indeholdt skelettet af en 50-60-årig mand. Også hans klædedragt var meget velbevaret. Den sidste egekiste blev fundet mellem den ældre mands grav og kvindegraven. Måske har den unge mand været søn af de to ældre mennesker? Begge mændene var iført et lændeklæde af vævet uld. Og begge lå på et koskind med deres kappe over sig som et tæppe. En årringsdatering af de to mandsgrave har vist, at den gamle mand formentlig er blevet begravet ca. 1353 f.Kr., og den unge mand i ca. 1345 f.Kr.

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet af Geodætisk Institut 4/3 1932, 1 m. omkring stenen "Borum Eshøj", højrest, 6 x 19 m., med stejle sider i Syd og Vest.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links