4104-35-1
.

Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
410435
Sted- og lokalitetsnummer
210202-17
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Rettersted, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Emmerlev, art.nr. 94, bd. I, bl. 90. Tingl.: 22/3 1923, Emerlev sogneråd. Afmærkn.: MS 1923, Th. Thomsen, hælder stærkt. "Galgehøj", 5 x 28 m. I toppen en 7 m bred sænkning. Foden i S, V og N stejlt afskåret. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Til Beskrivelsen er benyttet: "Sognekrønike for Emmerlef Sogn. Begyndt i Vaaren 1855 af Johannes Hansen". Johannes Hansen (24/4 1808-8/2 1896) var Lærer i S Sejerslev 1832-62. Manuskriptet i 2 Foliobind bevares hos hans 2 ugifte Døtre i S. Sejerslev. Citeret nedenfor som J.H..] Galgehøj (udtales Gallehy.) 5 M. høj 28 M. i Diam. I Toppen en c 7 M. stor flad Sænkning. Foden er i Syd, Vest og Nord stejlt afskaaren. I Vest ses 3 tætstillede mindre Randsten. Lyng- og græsgroet i Ager. J.H. siger 1855: "1770 stod endnu en Galge. Ingen kan huske nogen Henrettelse". - Senere hedder det: "rejst 1856 paa Foranledning af Tønder Amtshus [?]: "Hvidmalet Granitsten med sort paamalet Indskrift: Hoyer Herreds Rettersted". - Denne Sten er fjernet for ikke mange Aar siden og skal efter bestemt Udsagn endnu henligge i Grøften ved søndre Fod. Den er i saa Fald tilgroet. 1876 hedder det (J.H. II 25g), at Prof. Hændelmann har udgravet den: "Fra 26-29 Juni har 5 Mand gravet et temmelig stort firkantet Hul fra Toppen til Jordfladen paa Højens østlige Halvpart. Derved traf man blot paa en Hob Kampesten, iblandt hvilke flere store, som sandsynligvis maa have udgjort den sædvanlige Stenfyld. Under denne mærkedes ingen ordentlig Stenkiste, men blot en gennemvædet blaaligsort Masse, der maaske turde være en Opløsning af Menneskeknogler, som under Paavirkning af Jærndele er forvandlede til Pulver, saaledes som dette efter sagkyndiges Dom viste sig at være Tilfældet ved Udgravningen af Nøragerhøj ([sb.] No 39) for 20 Aar siden [1856]. Fra Højbunden undersøgte man med en 8 Fod lang Søger den sydlige, vestlige og nordlige Side uden at støde paa nogen fast Stensætning, men Udgravning i disse Retninger foretoges ikke. Med den opkastede Jord blev Hullet atter fyldt og Højen saaledes sat omtrent i sin forrige Skikkelse. Ved dette Arbejde fandtes i Fyldjorden en massiv 6 Tommer lang Pile- eller Lansespids af Sten. Meget mærkeligt er det, at Udgravningen blot har givet dette tarvelige Udbytte, da Højen dog er den anseligste i sin Slags her paa Egnen, men tænkeligt er det, at Middelalderens Højbrydere ogsaa her har drevet deres Uvæsen". Bevoksning: 1983: Græs
1925
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Galgehøj", 5 x 28 m. I toppen en 7 m bred sænkning. Foden i s., v. og n. stejlt afskåret. Græs i ager.[[MS hælder stærkt]].
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForslag om restaurering af den i toppen ødelagte "Galgehøj".
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorI højtoppen en 6 x 7 m. bred og 0,5 m. dyb forsænkning. Ø-foden begrænset af skeldige. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links