Fortidsminde set fra syd
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34159
Sted- og lokalitetsnummer
080507-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 14/8-1888 (skænket til fr.: Kommunen) Afmærkn.: MS (1890). En fritstående gangbygning (jættestue). Kammeret er bygget af 9 sidesten og er 3,10 m langt, 1,75 m bredt, med 2 dæksten. Gangen, der vender mod sydøst, er 3,45 m lang; den har 3 sidestene til den ene, 2 til den anden side, men mangler dæksten. Udgravet af G. Rosenberg. Velbevaret, smukt mindes- mærke.

Undersøgelseshistorie

1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Matrnr. 2 a staar en Gangbygning (se Fredlysningsdekl. af 1888). Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1892
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille jordhøj med kammer og gang mod øst. Udenfor gangen fandtes udrømningslag fra ældre jættestuetid. Både i kammer og gang fandtes skeletdele og oldsager, heriblandt en enkeltgravs-stridsøkse.
1931
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn fritstående gangbygning (jættestue). Kammeret er bygget af 9 sidestene, er 9'10" langt, 5'6" bredt, med 2 dæksten. Gangen der vender mod sydøst, er 11' lang, den har 3 sidestene til den ene, 2 til den anden side, men mangler dæksten. Fredlyst af kommunen 1888. Udgravet af G. Rosenberg. 1953: Tilstand som ovenfor. Velbevaret smukt mindesmærke.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, omgivet af lav høj. Kammer 3,3x1,9 m., orienteret NNØ-SSV, bestående af 9 bæresten, 3 mod N, 2 mod Ø, 2 mod S og 2 mod V. Kammeret er nærmest pæreformet, og overdækket af 2 store kæksten, hvor der på den vestlige ses 15-20 skåltegn, på den syd-østlige del af overfladen. Et gangparti udgår fra kammeret imod SSØ, og består af 5 bæresten, 3 mod vest og 2 mod øst. Gangen er 0,5-0,7 m bred og er delvis tilgroet med krat. Mod nord, for tæt pløjning, indtil ca. 0,9 m fra kammeret. Tørmurenes tilstand: Bæresten 3-4 tørmur bev. indtil 0,4 m over bund. 4-5 tørmuren udskredet, jordudskridning i kammer. 5-6 intakt tørmur. 7-8 0,3 m tørmur bev. i bunden, 0,4 m mangler foroven, jordudskridning i kammer. 8-9 jordudskridning. 0,2 m tørmur mangler nederst. 9-10 nederste 0,3 m tørmur mangler, jordudskridning i kammeret. 10-11 Nederste 0,3 m tørmur, bevaret, øvre del stoppet med brokker. Jordudskridning. 11-12 Tørmur mangler, jordudskridning i kammer. En mindre restaurering bør foretages af Fredningsstyrlsen, samt oprensning af kammer. . Mål: 1,2x6x6 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et særdeles velbevaret jættestuekammer, beliggende tæt ved bebyggelse, med forholdsvis let adgang, langs med et dige. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links