Silkeborgskovene

På stammerne af gamle ege og bøge i Knagerne i Vesterskov kan man finde den sjældne alm. lungelav, som kan kendes på sine aflange, uregelmæssigt tvegrenede og grubede lober (lavets »løv«). Laver er dobbeltorganismer, som består af svampe, der lever i symbiose med alger. Da laverne udviser meget forskellig følsomhed over for urenheder i luften, er de gode miljøindikatorer. Eksempelvis betyder tilstedeværelsen af alm. lungelav, at luftforureningen er yderst beskeden.
.
Grønt mos dækker de væltede bøgestammer i Knagerne i Silkeborgskovenes Vesterskov. Hvor navnet på den ca. 5 ha store bevoksning af mere end 200 år gamle bøge stammer fra, vides ikke med sikkerhed, men når det blæser, så knager det i hvert fald hørbart i de gamle træer. Knagerne blev fredet i 1952 og har ligget nogenlunde urørt siden 1957. De er derfor et godt eksempel på, hvordan dele af Silkeborgskovene på sigt kan udvikle sig.
.
Silkeborgskovene set fra nordvest ved Kobskov. I billedets forgrund ses Ferskvandscentret og AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborgs sydøstlige udkant. Øst herfor anes Gudenå og bagved denne breder Nordskoven sig ud.
.
Fra en åbning i skovkanten i Sønderskov er der udsigt over Slåensø, hvis blanke vandoverflade spejler himlen og den tætte, omkringliggende skov.
.
Thorsø langs sydsiden af Vesterskov.
.

Artikelstart

Silkeborgskovene ører til blandt de største sammenhængende skovområder i Danmark. Skovområdet består af plantager. Det omfatter dog også større arealer med gammel, urørt skov som Knagerne i Vesterskov.

Da ejeren af Silkeborg Hovedgård gik fallit i 1823, kom et stort skovområde syd for Silkeborg på tvangsauktion. Staten købte området, som i dag dækker 5.600 ha og strækker sig rundt om Silkeborgsøerne i primært Silkeborg Kommune og videre ind i Skanderborg Kommune. Størstedelen af Silkeborgskovene ligger dog i Silkeborg Kommune, hvor de omfatter Kobskov, Lysbro Skov, Nordskoven, Vesterskov, Østerskov og Sønderskov på i alt 3.200 ha.

Knap to tredjedele af det statsejede areal er skovbevokset, mens resten udgøres af søer, enge, moser og overdrev. Løvtræ dækker under halvdelen af det skovbevoksede areal, mens resten er nåletræ, især rødgran og sitkagran. Den vestamerikanske douglasgran klarer sig usædvanlig godt, og i Sønderskov står en douglasgran fra 1895, som med sine 53,7 m er Nordens højeste træ.

Skovene drives overvejende efter naturnære principper. Der er en del vedproduktion, og Silkeborgskovene har bl.a. leveret douglasgran til skibsmaster samt til restaureringen af Nyborg Slot. Dertil kommer en vis produktion af pyntegrønt og juletræer. I 2040 skal 18 % af arealet være udlagt som urørt skov, mens 18 % skal fremstå som en blanding af græsningsskov, stævningsskov og skov med plukhugst.

Terrænet er ret kuperet, og jordbunden varierer fra mager, sandet morbund til fed muldbund. Det giver en tilsvarende stor variation i plantelivet, som på skovenes morbund domineres af bølget bunke, blåbær, hedelyng, majblomst og skovstjerne, mens muldbunden bl.a. huser hvid anemone, stor fladstjerne og dunet steffensurt. Visse steder findes desuden sjældenheder som grøn buxbaumia, alm. kambregne, skovrørhvene, tandrod og skovkohvede samt alm. lungelav, der bl.a. vokser på de gamle mosbegroede bøgestammer i Knagerne.

Insekter og edderkopper er rigt repræsenterede i skovene, men når deres største mangfoldighed i lysninger og andre åbne områder. Nordlig fugleedderkop er fx fundet ved Lovisehøj, mens den sjældne grøn mosaikguldsmed lægger æg på vandplanten krebseklo i Sokær i Nordskoven. Hvor dødt ved får lov at ligge på skovbunden, findes en mangfoldighed af smældere, borebiller og træbukke, og i Knagerne kan man bl.a. møde den mørkebrune garver, som med sine op til 4,5 cm er Danmarks største træbuk.

Tidligere ynglede sort stork i Silkeborgskovene, men den er i dag forsvundet. Derimod huser skovene gode ynglebestande af ravn og musvåge. De mange gamle, hule træer er ynglested for en af landets største bestande af sortspætte samt en række andre hulrugende fugle som grønspætte, huldue og flere mejsearter.

Rådyr og dådyr er talrige i alle Silkeborgskovene, og Sønderskov har en fast bestand af krondyr. Derudover udnytter bl.a. skovmåren og en række forskellige flagermus de hule træer som dagsskjul og overvintringssteder.

For at bevare de gamle bøgebevoksninger blev Knagerne i Vesterskov fredet ved deklaration i 1952. Derudover er ca. 1.455 ha af Silkeborgskovene udpeget som habitatområde.

I 2016 indviede Silkeborg og Skanderborg Kommuner den ca. 40 km lange Himmelbjergruten, der mellem Silkeborg og Ry løber gennem Silkeborgskovene hhv. nord og syd om Silkeborgsøerne.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove