Sorø Akademi og Sorø Kloster

I 1142 stiftede den sjællandske stormand Asser Rig og hans to brødre et kloster på den lille ø Sor og lod det bemande med benediktinske munke. Det jordegods, som de tre brødre havde tildelt munkene, var dog ret beskedent, og allerede i 1150’erne stod det angivelig dårligt til i klosteret, både materielt og åndeligt. Brødrenes vigtigste donation var, at Asser Rig blev begravet i klosterkirken, hvilket skulle føre til, at Sorø fik reel status af »slægtskloster« for Hvideslægten.

I 1161 lod Assers søn biskop Absalon klosteret overgå til cistercienserordenen og påbegyndte opførelsen af den nuværende kirke, og både han og broderen Esbern Snare tilførte Sorø en lang række godsgaver og privilegier, hvilket blev fulgt op af lignende tiltag fra slægtens efterfølgende generationer. Til gengæld måtte munkene tillade Hvideslægtens medlemmer at blive gravlagt i kirken, hvor der bestandigt skulle afholdes messer for de afdøde velgøreres sjælefrelse, fx gravlagdes Absalon i 1201 foran højalteret.

Ved indgangen til 1300-tallet kølnedes forholdet mellem munkene og Hvideslægten, men nu fattede kongehuset interesse for Sorø Kloster, hvor flere konger, bl.a. Christoffer 2. og Valdemar Atterdag, blev begravet. Også Margrete 1. blev gravlagt her, inden hendes lig senere blev overført til Roskilde Domkirke. Den nære tilknytning til først Danmarks mægtigste adelsslægt og senere det danske kongehus gjorde, at Sorø Kloster med udgangen af 1300-tallet havde samlet sig et kolossalt jordegods og klart var Danmarks rigeste kloster. Ifølge en jordebog fra 1568, der formentlig også afspejler situationen i senmiddelalderen, ejede klosteret da 625 fæstegårde og indtægten fra ti sognekirker. Hovedparten af godset var samlet på Midtsjælland, men Sorø Kloster havde også besiddelser så langt væk som i Halland.

Cisterciensermunkene var kendt for deres store hydroteknologiske viden, der også kom til udtryk i Sorø, hvor et stort kanalanlæg (Møllediget) blev anlagt for at lede vand fra den opstemmede Sorø Sø og videre til Tuelsø for at drive klosterets vandmølle. Arkæologiske udgravninger omkring klosterkirken har bl.a. vist klosterets håndværks- og værkstedsproduktion, hvor der bl.a. blev røget fisk og brændt teglsten. Efter skiftet til cistercienserordenen blev Sorø bemandet med munke fra Esrum Kloster i Nordsjælland, og selv om Sorø dermed havde rang af datterkloster til Esrum, synes det allerede omkring år 1200 at have vokset sin moder over hovedet i både rigdom og omdømme. Abbederne i Sorø blev regnet blandt rigets fornemste prælater, på Sjælland kun overgået af biskoppen i Roskilde, og ofte havde de sæde i Rigsrådet.

Der synes at være foregået en betydelig litterær virksomhed i Sorø, hvor klosterets munke bl.a. stod bag en krønike om klosterets stiftelse fra 1200-tallet og den danske rimkrønike fra 1400-tallet, foruden en afskrift fra omkring år 1300 af Kong Valdemars Jordebog. Der er endvidere tegn på en åben skole for håbefulde peblinge fra samfundet uden for klosteret, hvor bl.a. søhelten Otte Rud har haft sin gang.

Efter Reformationen blev Sorø Klosterovertaget af kongemagten og gjort til en slags opsamlingskloster for munke fra andre af regionens klostre, ligesom flere andre kirkelige og intellektuelle personer, der havde gjort sig ud til bens med kongen, blev tvangsplaceret i Sorø. Dertil blev klosterets munke pålagt at uddanne protestantiske sognepræster. Klostertiden endte formelt i 1580, da Sorø blev forlenet til staldmester Peder Reedtz, og i 1586 åbnede kostskolen.

Den treskibede korskirke er opført i tegl med detaljer af granit efter den såkaldte Fontenayplan og udgør et af den tidlige romanske teglstensarkitekturs højdepunkter i Danmark.

Østpartiet består af et ret afsluttet kor, hvortil der slutter sig et tværskib med to kapeller mod øst i hver side. Det 4,5 fag lange basilikale skib bringer bygningens samlede længde op på over 70 m. Byggeriet af den harmoniske bygning (påbegyndt i 1161) tog lang tid og strakte sig ind i 1200-tallets første halvdel.

I det søndre tværskib er bevaret den romanske nattrappe, som forbandt kirken med munkenes sovesal i østfløjens overetage. Det viser, at klosteranlægget fra begyndelsen har ligget på kirkens sydside. Østfløjen er i dag nedrevet, men den havde en toskibet planløsning, hvis ruminddeling synes at følge ordenens byggeskik. Både kapitelsalen og sovesalen i overetagen havde murede hvælv, formentlig båret af kraftige, polerede granitsøjler. Der vides ikke meget om syd- og vestfløjen, men spisesalen lå antagelig i den sydlige fløj. Kirken og klosteret brændte i 1247. Herefter blev der indmuret kraftige helstenshvælv i kirken. Klosterfløjene udgjorde sammen med kirken et sluttet firfløjet anlæg med korsgang på alle fire sider af den tilnærmelsesvis kvadratiske gård.

I kirken er bevaret et meget stort og sjældent korbuekrucifiks fra kort efter 1247, hvor den korsfæstede Kristus er skåret i ét med korstræet og dermed lever op til cistercienserordenens oprindelige forbud mod skulpturer, som dog siden blev fraveget, fx med købet af et 8 m højt korbuekrucifiks fra Claus Bergs værksted i 1527. I kirken findes adskillige gravmæler, bl.a. for Ludvig Holberg, hvis marmorsarkofag er udført af Johannes Wiedewelt. Gravmælet over Christoffer 2. og hans dronning Euphemia med støbte bronzefigurer betragtes som et af landets fornemste gravmæler fra middelalderen.

Som det eneste sted i Danmark står klosterporten i Sorø fortsat, og den tilhørende mur, hvoraf dele også fortsat er bevaret, omgav tidligere et areal på 7 ha.

I 1585 gav Frederik 2. en fundats for Sorø Klosters Skole i det oprindelige Sorø Kloster. Året efter og efter endnu en fundats kunne den »besynderlige og bedre« kostskole for 30 adelige og 30 ikke-adelige elever åbne. Skolen skulle være et mønster for andre latinskoler.

Christian 4. oprettede i 1623 Sorø ridderlige Akademi, som skulle drives sammen med den eksisterende skole under ledelse af en hofmester, der også var lensmand på skolens gods. Akademiet skulle give de studerende en solid baggrund for at varetage de politiske embeder, der var forbeholdt adelen. Derudover skulle de dygtiggøre sig i de ridderlige færdigheder, og endelig skulle de have undervisning i moderne sprog, så de kunne begå sig som kongens udsendinge ved fremmede hoffer. I 1643 fik akademiet status som universitet med de samme rettigheder som Københavns Universitet. Der opstod imidlertid hurtigt vanskeligheder med at tiltrække det nødvendige antal studerende til at holde universitetet i gang, og i 1665 hørte universitetet helt op; latinskolen virkede indtil 1737.

Det ridderlige akademi blev genoprettet i 1747 med midler stillet til rådighed af Ludvig Holberg. Ved samme lejlighed blev købstaden Sorø lagt under akademiets styre. Akademiet tilbød nu en uddannelse med hovedvægt på statsvidenskab, jura, historie, filosofi og matematik samt færdighed i fransk og tysk. Dertil kom undervisning i de adelige færdigheder – fægtning, ridning, dans og tegning; tilsammen gav et ophold på akademiet en fornem uddannelse i aristokratisk livsstil. Akademiet måtte dog lukke i 1798.

I 1821 blev det besluttet, at Sorø Akademis hovedbygning skulle genopføres efter en brand i 1813. Der skulle indrettes en akademisk læreanstalt og en opdragelsesanstalt, og i 1826 kunne det tredje Sorø Akademi åbne.

I 1849 blev akademiet imidlertid nedlagt, og skolen blev i 1903 omdannet til gymnasieskole med plads til 150 drenge. I 1907 blev de første piger optaget som dagelever på gymnasiet, og i 1983 kunne piger også blive kostelever. Sorø Akademi er i dag et alment gymnasium for både dagelever og kostelever, der udgør ca. en fjerdedel af de i alt ca. 580 elever. Skolen er landets eneste statsgymnasium.

Sorø Akademi er den eneste ungdomsuddannelse i kommunen. Det er et alment gymnasium (STX) med ca. 580 elever i 2020, heraf omkring 140 kostelever. Stiftelsen Sorø Akademi ejer alle bygninger og anlæg og stiller dem gratis til rådighed for skolen.

Indtil 1958 stod stiftelsen for alle driftsudgifter til skolen, men på det tidspunkt oversteg udgifterne stiftelsens muligheder, og det blev aftalt, at Sorø Akademis Skole driftsmæssigt overgik til staten. Det er Danmarks eneste statsgymnasium og placeret direkte under Undervisningsministeriet.

Mere end halvdelen af eleverne har en naturvidenskabelig retning. De naturvidenskabelige fag på skolen har gode forhold, idet undervisningen siden 2009 foregår på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, som i en cylinderformet bygning opført ved Sorø Sø kan tilbyde en række faciliteter inden for robotteknologi, bioteknologi og nanoteknologi.

Siden 1983 har Sorø Akademi været hjemsted for det årlige uddannelsespolitiske møde, hvor den siddende undervisningsminister inviterer en række fagfolk, forskere og politikere til brede faglige diskussioner.

Sorø Akademis hovedbygning er opført 1822‑27 i klassicistisk stil efter tegninger af Peder Malling efter en brand i 1813, som kun skånede de flankerende pavilloner, der var opført som professorboliger. Disse gulkalkede huse, opkaldt efter deres beboere, Johan Christian Molbech og B.S. Ingemann, med mansardtag og rokokoprægede detaljer, er opført i 1743 og er de eneste rester af det barokprægede akademi projekteret af Lauritz de Thurah og udvidet og færdiggjort af Holger Rosenkrantz. Den gulkalkede rektorbolig er opført 1835‑36 efter Frederik Ferdinand Friis’ tegninger og står ligeledes i streng nyklassicisme, i syv fag og to etager og med et stort opskalket rødt valmtag. Klosterporten blev ombygget i 1883 af J.D. Herholdt. Det toetagers fragment af klosteranlægget fremstår i røde munkesten og med rundbuede vinduer og kamtakkede gavle. Det rummer et tidligere kapel, kaldet Saxos Celle. Alle disse bygninger er fredede.

Andre fremtrædende bygninger på området er Biblioteksbygningen, som har rødder i boldhuset på Christian 4.s ridderlige akademi, men som siden 1861, ved Herholdts mellemkomst, har fremtrådt som en simpel toetagers længe i røde mursten med romanske detaljer. Kapellet er fra årene 1863‑64 af Christian Hansen. Fraterbrønden er fra 1912 og tegnet af Martin Nyrop, der en tid havde gået på Akademiet.

Fra 1886 var F.C.C. Hansen bygningskonduktør ved Akademiet, og han har tegnet Vaskeribygningen fra 1887 i tidstypisk renæssanceimitation og Gymnasiebygningen, som er bagbygning til Rektorboligen fra 1918‑19 i Bedre Byggeskik. Den H-formede naturfagsbygning i ni fag stod kgl. bygningsinspektør Vilhelm Petersen for 1899‑1901. Bygningen rejser sig i to etager i røde mursten med blændinger i gule mursten og krones af et lavt skifertag. Stilen imiterer italiensk renæssance. Alumnatsbygningerne fra 1957‑63 af Hoff & Windinge er opført i pagt med efterkrigstidens funktionelle tradition. Idrætshallen er også i den funktionelle tradition, fra 1985, og tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør Jørgen Stærmose og Karsten Rønnow. BBP Arkitekter har 2001‑02 stået for de to sammenbyggede, hvidpudsede længer, som udgør Skjalm Hvide Alumnat. Stilen er traditionel, mens zinktaget og den varierende vinduestakt er kontrasterende moderne elementer. En anden moderne bygning er den toetagers rotunde i røde mursten, Mærsk Mc- Kinney Møller Videncenter, opført 2008‑09 ved Kjær og Richter.

Akademihaven ligger ud til Sorø Sø, og fra 1100-tallet og op til 1600-tallet var her kloster og klosterhave, kirke og kirkegård. Til Akademibygningen, der blev tegnet af Lauritz de Thurah og indviet i 1747, anlagdes en barokhave med parterrer og lindealléer, hvoraf dele af Lange Allé, Parnas Allé m.fl. stadig findes.

I 1800-tallet forfaldt haven, dog blev en del alléer bevaret og nyplantet. Forstråd, landskabsgartner Rudolph Rothe, der også arbejdede med flere kongelige haver, ændrede fra 1860’erne haven til landskabelig stil med hjælp fra akademigartner Frederik August Voetmann. De bevarede det bedste af de eksisterende haveelementer, indføjede slyngede stier samt indplantede usædvanlige træer fra Orienten eller Amerika.

1888‑1905 videreudviklede landskabsgartner Edv. Glæsel parken. Som akademigartner i årene 1936‑63 udformede Georg Georgsen et friluftsteater for enden af Lange Allé, mindre formelle haver med formklippede planter ved Alumnatet og i samarbejde med landskabsarkitekt Torben Michelsen et nyt stadionanlæg med forbillede i haveplanen for Villa Madama i Rom. Store Plads fik tilføjet en lav, meterbred siddemur i granit i form som et stort cirkelslag af landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson (indviet 2005). I haven findes en del statuer, buster og mindesten, bl.a. Vilhelm Bissens bronzestatue af Ludvig Holberg fra 1898.

Læs mere om Uddannelse, sundhed og omsorg i Sorø Kommune

Læs videre om

• Filadelfia

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg