Jernbanen kom til området i anden halvdel af 1800-tallet, og stationsbyerne Kirke Hvalsø og Lejre opstod. Tidlig industri, især med tilknytning til landbruget, kom til med bl.a. Vintre Møller.
På dette foto fra omkring 1906 ses gården Præstholmgård i Ejby med landmandsfamilien, tjenestefolk og medhjælpere. Af Chr. Hansen/Lejre Arkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Lejre Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Lejre Kommune.
Landbrug var længe det altdominerende erhverv i området. På dette foto fra omkring 1906 ses gården Præstholmgård i Ejby med landmandsfamilien, tjenestefolk og medhjælpere. Gårdens ejer, Lars Jørgen Kristian Lorentzen, står som nummer tre fra venstre. Hans hustru, Anne Margrethe, står mellem parrets børn.
Administrativ inddeling
Den nuværende Lejre Kommune var i 1850 fordelt på ti sognekommuner, der alle lå i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. Der skete ingen administrative grænseændringer i perioden.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I den nuværende Lejre Kommune var der over hele perioden en lille stigning på 669 personer – fra 10.200 i 1850 til 10.869 i 1921. Fra 1870 var der et mindre fald i befolkningstallet, mest i perioden 1890‑1901, hvor det faldt fra 10.405 til 9.876, hvorefter det begyndte at stige langsomt igen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Jernbanen fik stor betydning for den infrastrukturelle udvikling i området. Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg åbnede for drift i december 1874. Det betød nye distributionsforhold og afsætningsmuligheder for oplandet til de to stationsbyer Kirke Hvalsø og Lejre.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Landbrug og kvæghold var hovederhverv i området i perioden. Landbruget var koncentreret omkring de udflyttede gårdmiljøer og især ved herregårdene (Ledreborg, Lindholm, Egholm, Krabbesholm, Sonnerupgård, Ryegård og Trudsholm). Andelsbevægelsen kom til området i perioden, hvor bl.a. andelsmejeriet Landmandslyst blev etableret i Osted i 1887. Andre vigtige erhverv var skovbrug og fiskeri. Fiskerierhvervet oplevede i perioden en vækst, især ved Lyndby, Ejby og Herslev. I 1861 blev der optalt 30 fiskere og 11 både ved Herslev og 27 fiskere og 17 både ved Ejby. Strømmen i Elverdamså blev fortsat udnyttet som grundlag for et mindre industrikompleks, Vintre Møller. De fem vandmøller i Vintre Møller fungerede i perioden som beslægtet erhverv til områdets landbrug med bl.a. mel- og grynforarbejdning og slibning af høleer. I området var der desuden limkogeri, papirproduktion, klædefabrik, uldspinderi og væveri. Skullerup Teglværk ved Kisserup var i perioden en af områdets største arbejdspladser.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Lejre Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Lejre Kommune
- Middelalderen i Lejre Kommune
- 1536-1850 i Lejre Kommune
- 1920-1970 i Lejre Kommune
- 1970-2007 i Lejre Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
