Kirken i Kirke Såby, der stammer fra 1100-tallet
Kirken i Kirke Såby, der stammer fra 1100-tallet. Af . Begrænset anvendelse

Middelalderen i Lejre Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Lejre Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Kirken i Kirke Såby set fra syd.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den nordlige del af det nuværende kommuneområde var fuldt udbygget ved periodens begyndelse; de sydlige dele var endnu stort set skovdækkede, men i løbet af hele middelalderen blev der ryddet skov og anlagt udflytterbebyggelser her. Med Roskildes voksende betydning fra middelalderens begyndelse mistede Lejreområdet sin magtposition, og bl.a. Roskilde Domkirke ejede meget jord i området. I løbet af 1100-tallet blev der bygget stenkirker. Et karakteristisk træk for området var de mange vandmøller, der især lå langs Lejre Å og Elverdamså.

Administrativ inddeling

Lejre Kommune var i middelalderen inddelt i 17 kirkesogne. 14 af disse sogne udgjorde tilsammen Volborg Herred. Dertil lå tre af sognene, Glim, Herslev og Kornerup, i Sømme Herred, mens ét, Rorup, hørte til Ramsø Herred. I den kongelige forvaltning lå næsten hele kommunens område til Harritsborg Len; Rorup Sogn i Ramsø Herred dog til Skjoldenæs Len. I kirkelig henseende hørte området til Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Landskabet i Lejre Kommune har budt på lidt forskellige betingelser for middelalderens bondebefolkning. Det højtliggende, men ganske jævne morænelandskab mellem fjordene i nord har med sine lette lerjorder tidligt tiltrukket så mange og tætliggende bebyggelser, at området har fremstået fuldt bebygget ved indgangen til middelalderen. Næsten samtlige kommunens sognekirker synes opført i 1100-tallet, men hvor mange af disse fik udvidet pladsen i kirkerummet i 1400-tallet, skete det karakteristisk nok kun for én af de fem i det nordlige område, hvilket indikerer, at sognene her allerede ved middelalderens begyndelse var så befolkede, som de blev.

I området syd for fjordene var jorderne generelt mere lerede, og terrænet mere kuperet, hvilket også afspejler sig i middelalderens befolkningstæthed. Mest attraktivt var der langs den nuværende kommunes østgrænse, hvor terrænet også er mest jævnt, og hvor der lå en række landsbyer. I modsætning til kommunens nordlige del var ressourcerne dog ikke mere udnyttede her, end at der i løbet af middelalderen anlagdes en række udflytterbebyggelser, langt overvejende med stednavneendelsen -torp (i dag: -rup og -strup). Den primære befolkningstilvækst synes her at være sket i de sydligste sogne.

Det kuperede landskab i den sydvestlige del lå forholdsvis ubebygget og skovdækket hen ved periodens begyndelse. I løbet af middelalderen skete her en decideret nykolonisation med en mængde smålandsbyer og enkeltgårde, overvejende med navneendelsestyperne -torp og -tved, men trods alt ikke mere, end at skoven fortsat stod ganske tæt ved middelalderens slutning. Befolkningstilvæksten og kolonisationen i skovlandet synes at være sket gradvis gennem hele perioden, hvor mange af torp-navnene først kendes fra 1300-tallet, og hvor samtlige områdets sognekirker måtte udvides i 1400-tallet – i Kirke Såby endda en ekstra gang i begyndelsen af 1500-tallet.

18 % af Lejre Kommunes kendte middelalderbebyggelser blev nedlagt inden 1680’erne, hvilket er forholdsvis meget efter østdanske forhold. Især er det bemærkelsesværdigt, at relativt få af disse landsbynedlæggelser skete i forbindelse med herregårdsoprettelser (6 %), og at en del synes at være forsvundet allerede i middelalderen (7 %). Dette kunne indikere, at flere af de anlagte enkeltgårde og smålandsbyer i det kuperede skovland ikke varede ved; nogen større bebyggelsesnedlæggelse eller befolkningsnedgang er der dog ikke tegn på.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Hele området må i middelalderen have fungeret som opland til de nærmeste købstæder Holbæk, Skibby samt frem for alt Roskilde. Færdselsårerne, der som tidligere var bestemt af de naturgivne forhold, passage af åer og vandløb, var domineret af den vigtige rute Roskilde-Holbæk-Kalundborg, som løb midt gennem området i øst-vest-gående retning. Mod syd i Bidstrup Skovene ses rester af Valdemarsvejen, der forbandt Haraldsted (i den nuværende Ringsted Kommune) med Roskilde.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Lejres tid som sjællandsk magtcentrum i jernalderen og vikingetiden synes at være endt ved indgangen til middelalderen. Allerede under kong Harald Blåtand synes Sjællands nye magtbase at være flyttet til Roskilde, og Lejres tid som blot lokalt stormandssæde ser ud til at slutte i midten af 1000-tallet. Beboelsen fortsatte dog tilsyneladende som en stormandsgård i 1100-tallet, hvoraf dele af en stenkælder og en vandmølle er udgravet. En anden stormandsgård med stenkælder fra 1100-tallet er udgravet ved Rye lige vest for den romanske stenkirke, der må opfattes som sammenhørende med stormandsgården, ligesom spor af en stormandsgård fra 1200-tallet, som var i brug frem til 1600-tallet, er fundet nordvest for Ledreborg. I den senere del af middelalderen lå et par privatejede borge med voldsteder i Lindholm og Nebbe.

Kommunens middelalderlige bebyggelsesstruktur afspejler forskellene i landskabet og de heraf afledte muligheder for landbrug. På de bedste agerjorder i nord tog bebyggelsen form af tætliggende, mellemstore landsbyer, mens de kuperede skovjorder i syd blev bebygget med smålandsbyer og enkeltgårde; i øst og vest var bebyggelsen præget af en blanding af de to former. Bebyggelse fra middelalderen er kun udgravet få steder, mest omfattende ved Gershøj, hvor der er udgravet spor af 20 bygninger med jordgravede stolper fra tiden frem til 1300-tallet samt en klokkerstøbergrube fra ca. år 1200. At forholdsvis få spor af middelalderbebyggelsen er blevet arkæologisk undersøgt, skyldes sandsynligvis, at en del landsbyer blev etableret på deres nuværende beliggenhed inden begyndelsen af middelalderen. Dette bekræftes af metaldetektorfund omkring landsbytofterne i bl.a. Herslev, Glim, Øm, Gershøj og Gevninge.

Området har ikke haft specielt mange middelalderlige herregårde, i gennemsnit kendes mindre end én pr. sogn, og mange af dem, der var, blev nedlagt allerede i 1400- og 1500-tallet. Til gengæld var området ekstraordinært rigt på vandmøller, ikke mindst langs Lejre Å og Elverdamså, hvoraf de mest kendte er Vintre og Tadre Mølle, hvor der tillige blev udvundet frådsten bl.a til regionens middelalderlige kirkebyggeri.

Middelalderens primære beskæftigelse var, som i det øvrige Danmark, landbrug. Overalt i kommuneområdet dyrkedes agerjorden i trevangsbrug, hvor der hvert år lå én vang brak, mens de to andre var besået med skiftevis byg og rug samt i supplerende omfang havre. Dertil havde man dyr på græsning i ejerlavets enge, moser, overdrev og skove. Forholdet mellem de forskellige produktionsretninger varierede dog betydeligt inden for kommunen. Landsbyerne på de lette og jævne lerjorder mod nord havde taget næsten alt arealet under plov og koncentreret dyrkningen på rug, der netop trives på let jord. På de tungere jorder omkring Lejre i den østlige del var opdyrkningsgraden mere moderat, og her var hovedvægten lagt på byg. I de sydlige dele af kommunen fyldte agerjorden kun ganske lidt omkring de små landsbyer og enkeltgårdene, hvor man i stedet lagde hovedvægten på malkekvæghold til produktion af smør. Dertil har man i landsbyerne ud mod fjordene og langs åerne kunnet supplere landbruget med fiskeri.

Den primære godsejer i kommuneområdet ved middelalderens slutning var Roskilde Domkirke. Desuden ejede de lokale adelige herregårde, kronen og nonneklostrene i Roskilde også en del fæstegods rundtomkring. Tilbage i højmiddelalderen var den adelige andel formentlig noget højere.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Lejre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder