Munkholmbroen forbinder Lejre og Holbæk Kommuner og blev bygget i 1951‑52
Munkholmbroen forbinder Lejre og Holbæk Kommuner og blev bygget i 1951‑52. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Lejre Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Lejre Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Munkholmbroen. Foto af fra 1957.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Landbruget havde fortsat stor, men gennem perioden faldende betydning. Fra 1920’erne kom flere husmandsbrug. Der begyndte at opstå nye boligområder omkring byerne.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på ti sognekommuner, der alle lå i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. I 1933 blev Osted-Allerslev Sognekommune delt i to. I 1935 blev området omkring Øm, der indtil da havde ligget i Gadstrup-Syv Sognekommune, indlemmet i Rorup-Glim Sognekommune. I 1966 blev Osted, Allerslev og Rorup-Glim Sognekommune sammenlagt til Lejre Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i Lejre Kommune steg til 12.414 i 1950 og videre til 15.652 i 1970. Udviklingen var svagt stigende i hele perioden, dog med undtagelse af en forholdsvis stor stigning på ca. 2.000 personer mellem 1965 og 1970. Befolkningstallet i Kirke Hvalsø steg fra 676 i 1921 til 1.830 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I årene 1919‑28 etableredes Midtbanen på Sjælland fra Ringsted til Frederikssund, som krydsede Nordvestbanen på Hvalsø Station. Foruden stationerne i Kirke Hvalsø, Kirke Såby og Kirke Hyllinge havde banen mindre trinbrætter bl.a. ved Bjergskov, Torkilstrup og Biltris. Midtbanen var dog kun i drift indtil 1936.

Munkholmbroen fra Langtved til Munkholm blev indviet i 1952, hvilket betød, at færgefarten, der i en lang årrække havde haft rute fra Langtved, blev indstillet. Lejreområdet var i 1925 udpeget som potentielt ressourceområde for vandforsyningen til København. Lejre Vandværk blev derfor bygget i 1939.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var fortsat et vigtigt erhverv i perioden. Områdets herregårde spillede en central rolle ved indgangen til perioden, men med lensafløsningen i 1920’erne skete en omfordeling af jorden til bl.a. husmandsbrug. De mindre landbrug gav et godt fundament af andelshavere til andelsmejerierne. Fiskeriet som erhverv svandt kraftigt ind i årene efter 1. Verdenskrig, selv om der stadig blev drevet marsvinefangst i Bramsnæs Vig op i 1920’erne.

Udstykninger til parcelhuskvarterer ved områdets byer tog for alvor fart i 1960’erne og 1970’erne. Sommerhusbyggerier i den nordlige del af kommunen var i kraftig vækst i 1960’erne, hvor der ikke mindst blev opført mange sommerhuse ved Isefjord.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 var der en del modstandsaktivitet i Lejreområdet. Særligt spillede nedkastninger i Bidstrup Skovene en væsentlig rolle. Der var især tale om nedkastninger af våben til modstandskampen. I 1944 sprængte besættelsesmagten stuehuset på Valborup Skovridergård som gengældelse for nedkastningerne. Den 9. august 1944 blev 11 modstandsfolk fra grupperne BOPA og Holger Danske likvideret af danske kollaboratører og tyske Gestapofolk ved landsbyen Rorup under en transport mod Frøslevlejren.

Videre læsning

Læs mere om historie i Lejre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970