Med en bemanding på ca. 500 soldater og medarbejdere skulle det tyske luftvåbens danske hovedkvarter varetage mange praktiske funktioner. I Dyrehaven i Skanderborg blev anlagt barakker og bunkers samt garager. Efter krigen fik bunkerne lov til at blive liggende, da de viste sig at være for omfattende at fjerne.
.
Mens antallet af beskæftigede i landbruget faldt igennem 1900-tallet, steg antallet af maskiner. Omkring Skanderborg kunne landbrugsmaskinerne ovenikøbet rekvireres hos den lokale producent A. Blom & Søn A/S. Som denne halmpresse, der i 1965 erstattede tidligere tiders landarbejdere.
.
På Aage Pedersens fabrik, Hørnings Kemiske Fabrikker, senere med navnet Kemisk Teknisk Fabrik, på Skanderborgvej i Hørning bliver der pakket buddingpulver. Fabrikken havde en varieret produktion, idet der også blev fremstillet musekorn, madkulør, geværolie m.m. Foto fra 1948.
.

Industrien voksede og beskæftigede efterhånden flere end landbruget. Dette affødte en vandring fra land til by, og mens der kom flere indbyggere i de større byer, stagnerede væksten i landområderne, hvor der ikke fandtes stationsbyer. Besættelsestiden affødte aktiviteter i Skanderborg, da Luftwaffes danske hovedkvarter fra 1944 var placeret i byen.

Administrativ inddeling

I 1920 bestod området af 16 kommuner, der alle lå i Århus Amt. I hhv. 1934 og 1937 blev Skanderborg Købstadskommunes sydlige del – omkring selve bykernen – udvidet på Skanderup-Stilling Sognekommunes bekostning. I 1956 overgik et mindre stykke af Skivholme-Skovby Sognekommune syd for Galten til Storring-Stjær-Galten Sognekommune, og i 1962 opstod Hørning Sognekommune ved sammenlægning af Adslev-Mesing og Blegind-Hørning Sognekommuner. I 1963 blev Skanderup-Stilling Sognekommune indlemmet i Skanderborg Købstadskommune. I 1966 opstod Galten Sognekommune ved en sammenlægning af Storring-Stjær-Galten og Sjelle-Skørring Sognekommuner. Samme år blev Rye, Alling-Tulstrup og Dover Sognekommuner sammenlagt til Ry Sognekommune. I 1942 genoprettedes Skanderborg Amt, hvorefter hele området, undtagen Galtenområdet, igen blev del af Skanderborg Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i den nuværende Skanderborg Kommune var ved folketællingen i 1921 på 24.908. Herefter holdt befolkningstallet sig nogenlunde stabilt med enkelte udsving, således at det i 1950 var 26.965. Frem til 1970 steg befolkningstallet til 33.542.

Perioden var karakteriseret ved vækst i byerne og stagnation i landområderne. Især Skanderborg voksede betragteligt. Her var der i 1921 3.938 indbyggere, et tal, der voksede til 11.344 i 1970 fordelt på sognene Skanderborg Slotssogn (6.412), Skanderup (3.610) og Stilling (1.322), der i 1963 blev slået sammen til ét sogn. Stationsbyerne Hørning og Ry oplevede begge en stor vækst fra hhv. 903 og 1.235 indbyggere i 1921 til 2.006 og 2.699 indbyggere i 1970. Dover og Galten var andre sogne, hvor befolkningen ligeledes voksede som følge af vandringen fra land til by samt infrastrukturel udvikling. Derimod stagnerede udviklingen i landsogne som Veng og Rye med hovedbyen Gammel Rye.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I perioden blev godstransporten i nogen grad overtaget af lastbiler, og det var medvirkende til, at sejladsen på Mossø mellem Klostermølle og Alken ophørte i 1932. Havnebanen fra Alken Station til bredden af Mossø, der hidtil havde forsynet bådene, blev nedlagt i 1936.

Skanderborg Vandværk, der var blevet etableret i 1907, blev udvidet i hhv. 1924 og 1930, og i 1950 blev der bygget et helt nyt. Skanderborg Gasværk lukkede i 1969.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I begyndelsen af perioden beskæftigede landbruget stadig langt størstedelen af befolkningen i det nuværende kommuneområde. Dog betød den voksende industrialisering en betydelig tilgang til andre erhverv. I 1960 var der således under en fjerdedel, der levede af primære erhverv, hvorimod håndværk og industri ernærede over en tredjedel af den daværende Skanderborg Kommunes indbyggere. Fiskeriet i Mossø fik øget betydning i begyndelsen af perioden, og i 1930’erne blev der etableret fast eksport af fisk til Tyskland. Der blev især fisket ål, og da bestanden svandt ind mod periodens slutning, gjorde antallet af erhvervsfiskere det samme.

Som konsekvens af industrialiseringen voksede byen Skanderborg betragteligt. Et af de helt store, stadig eksisterende firmaer i kommunen, toiletsædefirmaet Pressalit, blev etableret i Ry i 1954. Derudover udmærkede kommunen sig ved konfektionsvirksomheder, eksempelvis blev Skanderborg Konfektion grundlagt i 1940 og A/S Jørgen Suder i 1946. En anden betydningsfuld virksomhed i perioden var A. Bloms Landbrugsmaskinforretning fra 1940.

Skanderborg Grynmølle, der efter sin grundlæggelse i 1922 udvidede til en virksomhed af en vis størrelse, gik konkurs i 1938.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og social omsorg

I perioden stod Socialdemokratiet stærkt i byerne, mens de borgerlige partier dominerede i landområderne. Skanderborg havde i overvejende grad socialdemokratiske borgmestre, med undtagelse af en årrække under og efter Besættelsen, hvor borgmestrene kom fra Borgerlisten. Skanderborgkredsens repræsentanter i Folketinget vekslede i perioden mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.

Indtil begyndelsen af 1920’erne havde omsorgen for kommunens ældre været overladt til fattighuse eller familien. Men da plejehjemmet på P.B. Lundsvej i Skanderborg blev etableret i 1924, indledtes en periode med større fokus på offentlig hjælp til kommunens ældre. Institutionen for udviklingshæmmede Sølund blev oprettet i begyndelsen af 1930’erne.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Skanderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970