1920-1970 i Sorø Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på 16 kommuner, hvoraf de 12 lå i Sorø Amt og de resterende fire i Holbæk Amt. I 1950 blev Sorø Købstads Landdistrikt indlemmet i købstadskommunen. I 1966 skete en række sammenlægninger i området: Niløse, Ruds Vedby og Tersløse-Skellebjerg Sognekommuner blev lagt sammen til Dianalund Sognekommune, Lynge og Vester Broby Sognekommuner blev til Lynge-Broby Sognekommune, områdets lille hjørne af Tystrup-Haldagerlille Sognekommune blev del af Fuglebjerg Sognekommune, og Alsted-Fjenneslev Sognekommune gik sammen med Bringstrup-Sigersted og Gyrstinge Sognekommuner, begge i den nuværende Ringsted Kommune, og blev til Fjenneslev Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i området steg kun langsomt fra 22.222 i 1921 til 24.923 i 1970, dog med en kortvarig stigning under Besættelsen. I købstaden Sorø steg befolkningstallet i samme periode fra 4.881 til 8.683, en stigning, der dækker over indlemmelsen af omkringliggende sognekommuner. Befolkningstallet i stationsbyen Dianalund steg især efter Besættelsen, mens antallet af beboere i flere af landsognene faldt.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Persontrafikken på Sorø-Vedde-banen blev i 1933 udkonkurreret af et udbygget rutebilnet og stigende privatbilisme. Godstransporten ophørte på strækningen Sorø-Vedde i 1950, mens den fortsatte mellem Sorø Bystation og Landstation indtil 1970.

For at fremme industriudviklingen nord for Sorø udbyggedes vejnettet ved Nordmarksvej i 1960’erne, og A1 blev udvidet gennem Sorø omkring 1960 for at modvirke trafikpropper. Elproduktionen i Sorø stoppede i 1949, og i stedet kom den indtil 1953 fra Slagelse Kommune, hvorefter Andelsselskabet Nordvestsjællands Elektricitetsværk (NVE) var leverandør. Fremstilling af bygas ophørte i 1966.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I Sorø udbyggedes villakvarterer fra 1940’erne endnu længere mod nordvest, og fra 1960’erne blev der anlagt parcelhusområder i byens udkant. Også ved Sønderskov nær Sorø, i Stenlille og i Dianalund voksede parcelhuskvarterer frem.

Flere industrivirksomheder blev etableret i perioden. I Slaglille blev Dansk Trækulsindustri etableret i 1939 på baggrund af den kulmileafbrænding, der fandt sted i de nærliggende skove. Teknisk Korkindustri A/S, der lå i Pedersborg i årene 1929‑76, fremstillede isoleringsmateriale, først af kork, siden af kunststof. Kongskilde Maskinfabrik blev etableret i 1949 i Lynge-Eskilstrup, hvor de slog sig op på produktion af landbrugsmaskiner, også med filialer i udlandet. Ved fabrikken anlagdes en bebyggelse for funktionærer og arbejdere. Nærum Nylon åbnede en fabrik i Sorø i 1961 og kom til at beskæftige især kvindelige arbejdere frem til lukningen i 1974.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den 9. april 1940 overfløj tyske fly Sorø, og motoriserede soldater besatte torvet, hvor rådhuset lå. Tyskerne indkvarterede sig i Borgerskolens gymnastiksal, og hele skolen blev fra oktober 1943 brugt som kaserne. Tyske flygtninge fik dog plads her efter nytår 1945. Modstandsgrupper i Sorø og Frederiksberg var aktive ved engelske våbennedkastninger nær Sorø. En tragedie indtraf d. 5. maj 1945, da modstandsfolk uforsætligt skød fire af deres egne i Albertikrydset i Sorø.

Videre læsning

Læs mere om historie i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970