1536-1850 i Sorø Kommune | lex.dk

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Sorø Kommune.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

/DE DANSKE LANDBRUG (1928), HISTORISK-GEOGRAFISK ATLAS (2008), GEUS.

Licens: Begrænset anvendelse

Bebyggelsen i perioden var domineret af landsbyer, som hovedsagelig var små. I den sydlige, skovklædte del af kommuneområdet var der dog kun begrænset bebyggelse. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted ca. 1780‑1810; her valgtes som oftest en kombination af stjerne- og blokudskiftning. Sorø blev købstad i 1638, men handelens betydning var begrænset.

Administrativ inddeling

Inden amtsreformen i 1662 fordelte den nuværende Sorø Kommune sig på tre len: Området omkring Ruds Vedby og Skellebjerg lå i Sæbygård Len, området omkring Niløse, Dianalund og Stenlille i Holbæk Len, og det resterende og langt største område lå i Sorø Klosters Len. Med amtsreformen blev lenene til hhv. Sæbygård Amt, Holbæk Amt og Sorø Amt uden nogen grænseændringer. Sæbygård Amt blev i forbindelse med reformen i 1793 indlemmet i Holbæk Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 14 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Sorø. Reerslev-Ruds Vedby, Niløse, Tersløse-Skellebjerg og Stenlille Sognekommuner lå i Holbæk Amt; de resterende i Sorø Amt. I 1843 blev Pedersborg-Kindertofte Sognekommune delt i to. Området i det nuværende kommuneareal blev til Pedersborg Sognekommune, mens Kindertofte lå i den nuværende Slagelse Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Sorø Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Generelt oplevedes en vækst i 1500-tallet, en stilstand og undertiden tilbagegang i 1600-tallet, der igen blev til en vækst i 1700-tallet. Svenskekrigene og epidemier gik ud over området i midten af 1600-tallet, men det var spredt; således ramtes Alsted af dysenteri i 1652, mens Fjenneslev gik fri. Omvendt ramtes Fjenneslev af pest i 1654, mens Alsted gik fri.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Sorø Kommune 7.168 indbyggere, heraf 509 i Sorø. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 14.218, heraf 901 i Sorø.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Ved matrikuleringen 1688 var det nuværende kommuneområde domineret af landsbyer, hvoraf de fleste var små. Der var nogle få enkeltgårde navnlig på kanten til Åmose i nord og i Lynge Sogn i syd. I Åmose var der ingen bebyggelse, og i den skovrige sydlige del var bebyggelsen sparsom. De største landsbyer var Stenmagle med 29 gårde, Tersløse og Lynge med hver 23 og Alsted og Vester Broby med hver 22. Der var på dette tidspunkt kun få husmænd med jord, mindre end en for hver ti gårdmænd. Flest var der i Lynge Sogn. Antallet af husmænd uden jord var nok lidt større.

Ved udskiftningen af landsbyerne ca. 1780‑1810 var det et spørgsmål om, hvor mange gårde der skulle flyttes ud. De fleste ønskede at lade gårdene blive i landsbyen, men jo flere som flyttede ud, jo bedre ville den enkelte gårds jorder blive afrundet. Gennemgående blev valgt en kombination af stjerne- og blokudskiftning, hvor nogle gårde blev liggende inde i landsbyen, mens resten blev flyttet ud. Det skete på en måde, så gårdene inde i landsbyen fik pænt afrundede jorder. Alsted var en undtagelse; her blev gårdene lagt i blokke langs vejen fra Knudstrup til Sigersted. I forbindelse med udskiftningen opstod flere steder husmandskolonier, bl.a. i landsbyerne Stenmagle, Lynge og Hylstrup. I løbet af 1700-tallet blev der flere og mindre gårde. Antallet af huse steg kraftigt, navnlig i forbindelse med udskiftningen, mens der efter 1810 kun kom få nye huse til. I 1840 var der cirka lige så mange huse som gårde.

Siden middelalderen kendes der mindst ti herregårde i Sorø Kommune. Der var enkelte mellemstore, men ellers var de små. De fleste tilhørte på et eller andet tidspunkt Sorø Akademi. Fem af dem var blevet oprettet i middelalderen, Mørup, Hellestrupgaard, Vedbygård, Sorø Lille Ladegård og Tersløsegård, og bortset fra den sidste overlevede de perioden ud. Ved matriklen 1688 var Sorø Store Ladegård størst med 80 tønder hartkorn herregårdsjord, de næste var Vedbygård med 47 og Sorø Lille Ladegård med 46 tønder. Tilknytningen til Sorø Akademi eller stamhuse forsinkede i nogen grad bøndergodsets overgang til selveje.

Der var omkring 1780 mindst fire vindmøller og fem vandmøller i Sorø Kommune. To af vandmøllerne lå ved Tuelå, en ved Tudeå og de to sidste lige nord for Tystrup Sø.

Bebyggelse og erhverv i byen

Sorøs nye status som købstad i 1638 var fra statens side ikke tænkt som, at byen skulle være et handelscenter, men som service for det daværende ridderakademi. Selv om omegnen var rig, blev handelen stærkt begrænset af, at købstaden lå på en ø kun med forbindelse mod nord. I 1641 blev bønderne i Alsted Herred pålagt torvetvang, dvs. at de skulle sælge deres varer i Sorø, men det er næppe blevet overholdt. Derimod var der bedre muligheder for håndværkere. Det var en støtte for udviklingen, at amtets centrum i 1798 blev lagt her, ligesom Fægangsvejen, anlagt ca. 1808, gav bedre adgang til oplandet. En beskeden industri kom omkring 1840 i form af jernstøberi og maskinværksted.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen