Albertslunds arkitektur

På Robinievej ligger Herstedhus, der er fælleshus i grundejerforeningen Herstedlund. Området består af række- og klyngehuse og bygger på en masterplan af JUUL FROST Arkitekter fra 2002. Det specielle fælleshus er tegnet af arkitektfirmaet Dorthe Mandrup.
.
Bydelen Albertslund Syd gennemskæres af en kanal med en fodgængergade, Kanalgaden. Til venstre ses et område med gårdhavehuse og til højre etagehuse i tre plan. Bebyggelsen er fra 1960’erne og omfattede oprindelig ca. 2.200 boliger. Albertslund Syd indgår i det omfattende renoveringsprogram for Albertslund Kommunes store bebyggelser.
.
Rækkehusene i Albertslund Syd gennemgik i perioden 2012‑15 en omfattende renovering, der bl.a. omfattede en total renovering af facade, nyt tag, nye køkkener og badeværelser samt tilføjelse af glaskarnapper. Dette var en del af den større Masterplan Syd, som er et samarbejde mellem Albertslund Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening, BO-VEST, og Albertslund Kommune om renoveringen af etagehusene, rækkehusene og gårdhavehusene i Albertslund Syd. På billedet ses Elefantens Kvarter.
.

I efterkrigstiden flyttede en større del af Københavns befolkning til forstæderne. Med Fingerplanen (1947) blev principperne for udbygningen af bl.a. Københavns Vestegn fastlagt.

Vestegnen i byplanlægningens tegn

I efterkrigstidens byplanlægning blev idealet den funktionsopdelte forstad med bycentre og boliger, industrikvarterer og rekreative arealer. Mellem de bebyggede »fingre« var der sikret grønne kiler, der på Vestegnen blev domineret af Vestskoven, som med sine ca. 1.340 ha er det største sammenhængende grønne areal på Vestegnen. Erhvervskvarteret Hersted Industripark var ved anlæggelsen i 1960’erne Nordens største, men blev hurtigt overhalet af industrikvarteret Avedøre Holme.

Albertslund var en af de første byer, der indgik i Fingerplanen, og som modsvar til mellemkrigstidens blokhusbyggeri og efterkrigstidens højhuse blev Albertslund Syd banebrydende inden for byplanlægning. Initiativtageren var daværende borgmester Hans Nielsen, der fik en af ophavsmændene bag Fingerplanen, Peter Bredsdorff, samt Knud Svensson og daværende kommuneingeniør J.C. Høegh til at udforme en plan for Albertslund. Et bærende planprincip blev trafikadskillelse for kørende trafik og fodgængere og cyklister med vidtforgrenede stisystemer, der forbinder boligområder med de øvrige kvarterer.

Altanen ned på jorden

Ved siden af Statsfængslet i Vridsløselille stod de almennyttige boliger i Albertslund Syd fra 1960’erne klar. Ud fra devisen om, at altanen skulle ned på jorden, blev der opført en ny tæt-lav bebyggelsestype med række- og gårdhavehuse med egne haver og fællesarealer. Bebyggelsen blev anlagt på begge sider af et øst-vest-gående hovedstrøg med områdets eneste etageblokke beliggende mellem kanalen og de boulevardbrede Kongsholm Allé og Nordmarks Allé, der mod øst er forankret i centeret omkring stationen.

Anlæggelsen af Albertslund Syd indgik i en regeringsbeslutning om at støtte opførelsen af 7.500 industrielt producerede boliger i Albertslund Syd, Høje Gladsaxe, Ballerupplanen og Sydjyllandsplanen i en periode over fire år. Rammen var montagecirkulæret fra 1960, der blev startskuddet til industrialiseringen af boligbyggeriet i Danmark. Byggeteknisk blev der sat nye standarder med anvendelsen af præfabrikerede moduler. Ikke kun bygninger, men også de mellemliggende friarealer blev en del af planlægningen i form af grønne områder. De løber fra den enkelte boligs atriumhave og boliggruppernes torve med kanalen og bydelsparker til det åbne landskab, hvor Kongsholmparken og Store Vejleådal fortsætter i Vestskoven i nord og Strandparken i syd. Rådgivere var Fællestegnestuen, Dominia og landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård samt Måns Ginman, Søren Harboe og Peder Borup, der trådte ud af Ole Nørgårds tegnestue og efterfølgende arbejdede sydligst i området.

Albertslund Syd blev integreret med den nye bydel Albertslund Centrum fra 1960’erne med bymidte og S-togsstation (1963), rådhus (indviet 1971) og Albertslundhuset (1974 under navnet Aktivitetshuset) med bl.a. bibliotek.

Efter afholdelsen af en arkitektkonkurrence blev det almennyttige byggeri Galgebakken opført 1972-74 på grænsen til Vestskoven.

Bebyggelsen Hyldespjældet stod færdig i 1976.

Velfærdssamfundets kulturarv

De nye forstæder blev udskældt og af kritikere kaldt kedelige, fordi beboerne forlod deres boligkvarter om morgenen for at tage på arbejde i fx et industriområde og derfor kun var hjemme om aftenen og natten. Også deres ensformige og tilrettelagte karakter blev kritiseret i medierne. Dog har Vestegnens kommuner haft fokus på sportslige, sociale og kulturelle aktiviteter for at skabe liv og imødekomme dette kritikpunkt. Albertslund Kommune var fx den første kommune, der fik en fritidsforvaltning (1969). Galgebakken, Hyldespjældet og Albertslund Syd anses i dag for at være bevaringsværdige som en del af velfærdssamfundets kulturarv. Med de mange udbyggede arealer vil en del af fremtidens investeringer gå til renovering af den eksisterende bygningsmasse med henblik på energibesparelser for at nå kommunens mål om at være CO2-neutral i 2025. En helhedsplan er udarbejdet, og frem til omkring 2020 vil ca. 6.000 almene boliger blive renoveret, herunder i Albertslund Syd, Hyldespjældet og Galgebakken.

Videre læsning

Læs mere om Albertslund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur