Baunehøi #1

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte V. Boye i 1886 Blistrup sogn og beskrev lokaliteten således: ""Baunehøi", en stor Høi, der er stærkt afgraven ved Foden; i dens vestlige Side har staaet et Stykke af en Steenkreds."

I den østlige side af Baunehøj skete der i foråret 1898 et jordskred som følge af mergelgravning. Derved blotlagdes en stendynge, som ejeren, Ole Pedersen, et stykke tid efter fik lyst til at undersøge for oldsager. Mellem de håndstore sten fandt han en halskrave og en stor tutulus af bronze samt en løkke af en læderrem. Desuden bemærkede han nogle "forkullede" træstumper, der sandsynligvis skal tolkes som rester af en næsten bortrådnet, men ikke brændt kiste. Genstandene indsendtes i 1899 til Nationamuseet af student Tormod Jørgensen. I dusør for fundet udbetaltes 80 kr. til finderen.

En ingeniør og privatsamler fra Vedbæk foretog i 1918 en udgravning af Baunehøj og fandt i den forbindelse en urnegrav fra yngre bronzealder. Urnen, som var omgivet af flade granitfliser, indeholdt en guldbelagt bronzearmring, en dolkklinge, en ragekniv med skibsfigur, en pincet, en syl, et fragment af en segl samt brudstykker af et ornamenteret benstykke. Finderen indleverede genstandene til registrering og konservering på Nationalmuseet, men nægtede at afgive andet end den guldbelagte armring, som var danefæ. Han var dog villig til at indgå den aftale, at Museet overtog fundet, når det engang i fremtiden var blevet udbygget og brandsikret, mod at det nu bekostede konserveringen af stykkerne og til sin tid gav ham tilsvarende oldsager i erstatning.

Gravfundet fra yngre bronzealder købt af Nationalmuseet for 50 kr.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1937 var H. Norling-Christensen i Blistrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev fredet med følgende beskrivelse: ""Baunehøj" Diameter N-S 20 m Diameter Ø-V 28 m Højde 8 m Højen afgravet meget stærkt paa alle fire Sider og er nu kun en Ruin, dog en særdeles statelig Ruin. Set fra Koldsbæk-Unnerupvejen tegner Mindesmærket sig smukt som Høj. Mod Vest er nær Toppen gravet en Rende der tjener som Leje for Trætrin. I den sydlige afgravede Højskrænt ses øverst oppe Profilen af en nedgravet kulfyldt Grube 45 cm bred og 30 cm dyb; denne undersøgtes men intet fandtes uden Kulstykker paa Størrelse med en Negl. I den nordlige afgravede Højskrænt ses øverst oppe en Samling Sten, haandstore lidt mindre lidt større. Midt paa Toppen af Højen ses en firkantet lav Nedgravning, der efter hvad der siges har tjent som Leje for de Bavn, der siges at have givet Højen Navn. Højen staar dels nøgen dels græsklædt. Grunden hvorpaa Højen ligger er under Dyrkning og herved kan Højen yderligere beskadiges.

Dækket af en stendynge.