Baunehøie #2

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte V. Boye i 1886 Blistrup sogn og beskrev lokaliteten således: "Baunehøi, beliggende ved det sydlige Skjel; stærkt afgraven imod Nord."

Gårdejer Peter Christiansen, Græsted, var i sommeren 1890 ved at bortgrave resterne af en gravhøj på sin mark. Da han under dette arbejde havde fundet otte urner med brændte ben og "forskellige prydelser", henvendte han sig til Nationalmuseet og forhørte sig, om museet var interesseret i at sende en mand, der kunne undersøge højen.

Ved arkæologen Vilhelm Boyes ankomst få dage senere stod kun den vestlige tredjedel af højen tilbage. Der var på daværende tidspunkt fundet 13-14 urnegrave i forskellig højde. De fleste af dem kunne dateres til bronzealderen, men der var også jernalderlerkar imellem. Én af urnerne, som var omgivet med håndstore sten og bændeltang, indeholdt et stykke af et sneglehus, en halsring, en nål med bøjet stilk, en syl, en dobbeltknap og en kniv med antenneformet greb (yngre bronzealder, periode V). Ved sin undersøgelse fandt Boye endnu en urnegrav, en stendynge med brændte ben, som muligvis havde været nedlagt i en trækasse, samt yderligere en stendynge, der kun indeholdt brændte ben og ingen oldsager.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1937 var H. Norling-Christensen i Blistrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: "Baunehøj. Sløjfet. Svagt synlig i Terrainet."

Dækket af en stendynge.