Store Ludshøi/Lyshøi

Den højt beliggende "Lyshøj" hævede sig i 1871 ca. 30 alen (næsten 19 m) over det omgivende terræn, men havde oprindelig været endnu højere, for en tidligere ejer af Lyshøjgaard havde på et tidspunkt gravet omkring 1,5 m af toppen. Hele den østlige halvdel af højen var nu fjernet og brugt dels til opfyldning, dels til mergling. Under dette gravearbejde havde en karl på bunden af højen fundet en lille stenkiste, bestående af fire sten på højkant, en stor sten i bunden og en dæksten. Selve gravrummet var jordfrit og indeholdt en række kostbare genstande fra begyndelsen af yngre bronzealder (periode IV): et bronzesværd med bevarede rester af hornbeklædning på grebet, en ragekniv med en guldtrådsbevikling på grebet, en bronzekniv, bronzebeslag formentlig til et pilekogger samt en nål, en dobbeltknap og en pincet af guld. På bunden af graven var der spor af hår fra et dyreskind, som de brændte knogler havde været anbragt på eller pakket ind i.

Efter meddelelse fra en gårdejer på egnen tog C.F. Herbst og Henry Petersen til Lyshøj for at besigtige graven og gøre optegnelser om fundforholdene. Oldsagerne fra stenkisten foræredes til Museet af Lars Larsen, som bestyrede Lyshøjgaard for sin moder.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte V. Boye i 1886 Blistrup sogn og beskrev lokaliteten således: ""Store Ludshøi" (Lyshøi) paa et langveis fra synligt Høidepunkt. Den østlige Halvdel er sløifet og Toppen stærkt affladet, da en Pastor emeritus har brugt den til Kartoffellægning. Forskjellig farvede Jordlag sees hist og her. Diametren V. – Ø. udgjør 107 [formentlig: fod]. Nu er Høien 13' høi, men maa have været mindst 20' høi. Midt i Høien og omtrent paa dens Bund stod en Steenkiste i Retningen V. – Ø., bestaaende af 4 Sidestene, 1 stor Bundsteen og 1 Overligger; heri laae det i 1871 til Museet indsendte Fund fra Bronzealderen (NM B 709- B 717)."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1937 var H. Norling-Christensen i Blistrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev fredet med følgende beskrivelse: "Store Ludshøj ( Lyshøj ). Diameter N-S nu ca. 30 m Højde 9-10 m Østre Halvdel af Højen bortgravet ligesom østre Del af Bakken hvorpaa Højen ligger. Ved Højens vestre Fod ses tre Randsten, sandsynligvis er adskillige flere i Behold. Mod Nord fører en Trappe op til Højens Top. Den Del af Toppen der er tilbage kan ikke siges at være " stærkt affladet " (Boye), selv om den ganske vist ikke er helt regelmæssig. Den største uregelmæssighed skyldes Planering ved Opsættelse af en Bænk, der stadig staar der. Forneden paa Bakken ligger mod Øst flere store flade Sten, der antagelig engang har udgjort den Stenkiste, som Boye omtaler blev fundet "midt i Højen og omtrent paa dens Bund". Fra Højen er der en storslaaet Udsigt. Ejeren har aabnet offentlig Adgang til Højen. Højen er græsklædt. Ejeren, der er meget interesseret i Højen lader dens Omgivelser ligge udyrket hen. Boye fortæller i sin Sognebeskrivelse at Toppen er " stærkt affladet da en Pastor emeritus har brugt den til Kartoffellægning". Spor heraf kunde ikke nu ses. Endvidere fortæller Boye: "Midt i Højen og omtrent paa dens Bund stod en Stenkiste i Retningen V-Ø, bestaaende af 4 Sidestene, 1 stor Bundsten og 1 Overligger; heri laa det i 1871 til Museet f.d.n.O. indsendte Fund fra Bronzealderen Mus. B. 709-17 ".

Videre beretter Boye: Om Store Lyshøj ved Lyshøj ( No.75 ) see "Maglehøj " (No.5) i Græsted Sogn. En Trold skal have boet i Højen og engang have rakt Ejeren af Lyshøjgaard en Drik af et Bæger; men denne hældte Drikken ud paa Jorden og beholdt Bægeret, som en Tid lang bevaredes paa Gaarden. Om Maglehøj (Nr. 5 i Græsted Sogn) staar følgende i Sognebeskrivelsen: I længst forsvunden Tid tog en Kvinde Jord fra "Dybendal", hvor der er en stor Fordybning, kom det i sit Forklæde og drog saa hen ad Blistrup, men tabte undervejs noget deraf, hvorved Maglehøj fremkom og kaldtes saaledes af den Grund at det var en "magelig Klat"; det øvrige hun i Nærheden af Blistrup, hvorved Lyshøj (Blistrup Sogn No.75) opstod."

Længde: 0,94 m; bredde: 0,63 m (opmålt i 1871)