Botanisk Have (København)

Artikelstart

Botanisk Have med det centrale væksthus Palmehuset blev anlagt 1872‑74 på Københavns nedlagte voldterræn. Inspirationen til Palmehuset blev hentet fra Crystal Palace i London, der blev bygget til verdensudstillingen i 1851.

Botanisk Have strækker sig i dag, sammen med parkanlæg som Ørstedparken, Østre Anlæg og Kastellet, som et grønt bælte gennem København.

Botanisk Have er analgt af landskabsgartner Henrik August Flindt og har sirligt svungne gangstier, og voldterrænet med voldgrav er modelleret meget om, nogle steder til næsten bjergagtige høje. Flindt udformede også Ørstedsparken og Østre Anlæg på det tidligere voldterræn. Brygger J.C. Jacobsen skænkede væksthuset til Københavns Universitet i 1874. Det blev tegnet af P.C. Bønecke under ivrig medvirken af J.C. Jacobsen selv.

Botanisk Have var den fjerde og i dag eneste tilbageværende af Københavns Universitets botaniske haver, der alle var placeret i Indre By. Den første botaniske have ved universitetet, Hortus Medicus, blev skænket af Christian 4. i år 1600. I havens frø- og genbank opbevares i dag truede og sjældne arter.

Med sine mere end 13.000 forskellige plantearter er det naturligt nok plantelivet, som karakteriserer Botanisk Have. Parken er dog også levested for flere sjældne insekter, heriblandt den australske uldlusmariehøne, der er indført som biologisk bekæmpelse af uldlus, og den forholdsvis nyindvandrede kustodetæge, som blev fundet i Danmark for første gang i 1992. I en årrække har søen desuden huset en lille bestand af udsatte rødørede terrapiner.

I 2001 blev Statens Naturhistoriske Museum dannet ved en sammenlægning af Botanisk Have, Zoologisk Museum og Geologisk Museum. Statens Naturhistoriske Museum forventes i 2023 at flytte ind i en ny bygning i Botanisk Have.

Ifølge VisitDenmark havde Botanisk Have i 2018 821.000 besøgende.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv