De ældste bindingsværkshuse i Lolland Kommune blev bygget med fodrem på stensyld. Tavlene var oprindelig lerklinede, senere erstattet af lersten og brændte mursten. Husene var først kalket over stok og sten, altså både over tavl og tømmer, senere blev tømmeret fremhævet og malet sort. Husene blev tækket med strå, typisk med skrånende gavl ender og afvalmede gavle. Valmen var ofte forlænget ud over gavlmuren til en såkaldt skyne, der fx gav læ for redskaber. Tilsvarende kunne et udskud, dvs. et mindre rum langs den ene side af huset, rumme grise, høns, brændsel eller alkover i tilknytning til hovedhuset. Stine Daths hus på Magletving Møllevej 23 tæt på Pederstrup på Vestlolland er typisk for den lollandske byggeskik i slutningen af 1700-tallet. Huset har også den holstenske syede mønning, der kom til Lolland omkring år 1900 fra Holland og Tyskland og blev egnstypisk for Lolland.
Det murede byggeri uden egnspræg vandt indpas fra midten af 1800-tallet. Det var typisk murede længehuse med strå- eller tegltag, holdt i et klassicistisk udtryk.
I 1860’erne kom den tyske trempelkonstruktion til Sydhavsøerne og indgik i årtier i den egnstypiske byggeskik. De grundmurede ydervægge blev forhøjet med en 1-1,5 m høj trævæg, så loftrummet blev mere anvendeligt, mens taghældningen blev væsentlig lavere. Kristianssædes husmandsudstykning fra 1934 blev opført som rødstenshuse med en trempelbygget udlænge, som fx ses på Ammestuevej 11 i Vester Skørringe.
Fabrikant C.F. Kiehns arbejderboliger, der blev opført 1897-1900 i Maribo som enetages gavlhuse i blank gul mur på kløvet granitsokkel, dannede også skole i landsbyerne.
I Tågerup ligger en såkaldt polakkaserne. Kasernen er opført af herregården Lungholm i 1911 og tegnet af H.C. Glahn. Den ligner meget de bygninger, der blev opført til især sæsonarbejdere i Tyskland. Kasernen havde en stue med spisesal, der var køkken og en afdeling til en tilsynsførende med kontor, værelse og køkken. På første etage var der sovesal til hhv. de kvindelige og de mandlige sæsonarbejdere.
I 1911 stod den nye fiskeri- og trafikhavn færdig syd for Rødby, tegnet af ingeniør Jon Julius Munch-Petersen. Til de mange medarbejdere ved jernskibsværftet bygget under 1. Verdenskrig blev Torvebyen i Bedre Byggeskik anlagt vest for den brede hovedgade, der fører direkte ned til havnen. Byplanen blev tegnet af Andreas Clemmensen. Torvegade fik enetages tofamilieshuse i havebystil beregnet til funktionærer og skibsbyggere. I Højbogade opførtes toetagers karréer beregnet til arbejdere. På Fælandsvej (i dag: K.H. Kofoedsvej) blev der bygget enetages dobbelthuse og enfamilieshuse. Fugleflugtslinjens danske endestation med 19 større og mindre bygninger er et monument over den typiske 1960’er-funktionalisme.
Skrænter, vejkrumninger og dæmninger langs motorvejen fra Sakskøbing til Rødbyhavn er 1942-51 tilplantet med skovbræmmer og lunde af eg og robinie efter plan af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen.
