Som en lille økommune har Ærø et arbejdsmarked, hvor handel, færgefart, turisme og den offentlige sektor spiller en stor rolle for beskæftigelsen. Størstedelen af erhvervslivet betjener indbyggere og turister. En af de markante undtagelser er Søby Værft.
Erhverv og arbejdsmarked i Ærø Kommune
Arbejdspladser fordelt på brancher
Ved udgangen af november 2019 var der 1.954 (16‑64‑årige), som arbejdede på 432 arbejdssteder i Ærø Kommune. I forhold til regionen som helhed er der relativt flere ansatte i transporterhverv og i den offentlige sektor, mens der er færre ansatte inden for især industri.
Landbruget er præget af en række større gårde med malkekvæg. Der er også gårde med svin og kødkvæg. Hertil kommer mindre producenter af frugt og grønt. Landbrugsarealet udgør ca. 75 % af øen, hvoraf det meste bruges til byg, hvede, raps og majs. Distribution og salg foregår primært gennem de landsdækkende andelsselskaber.
En virksomhed, der når ud over Ærøs grænser, er det lille Rise Bryggeri fra 2004. Deres øl forhandles flere steder i landet.
Med 18,3 % af beskæftigelsen (2019) spiller transport, forsyning samt bygge og anlæg en større rolle for beskæftigelsen på Ærø end i de fleste andre kommuner i Region Syddanmark. Transport tegner sig alene for 8,2 %. Det skyldes ikke mindst de fire færgeforbindelser til Fyn, Als og Langeland. Busruterne drives på kommunens regning af Ærø Turistfart, også kendt som Jesper Bus, og er gratis at benytte.
Forsyningsvirksomheder står for under 1 % af beskæftigelsen, men rummer store investeringer i vedvarende energi. Ved Rise står seks 100 m høje 2MWmøller, der på årsplan producerer mere el, end der forbruges på hele øen. Overskuddet sælges via det danske elnet. Marstal Fjernvarme har et af Europas største solfangeranlæg, der leverer varme til byen. Ærøskøbing Fjernvarme har et anlæg baseret på sol, halm og træpiller.
Hoteller, restauranter og caféer udgør den største del af turistbranchen med 6,5 % af beskæftigelsen. Med til at løfte turistbranchen i 2010’erne har været satsningen på at gøre Ærø til en populær bryllupsø for udenlandske par. Det toppede foreløbig i 2018, hvor 5.316 udenlandske par valgte at rejse til Ærø for at blive gift. På grund af bekymring for et voksende antal proformaægteskaber blev retten til at tillade bryllupperne fra 2019 flyttet fra kommunerne til en fælles statslig enhed. Det førte til, at antallet af vielser i 2019 faldt til 2.195 par. 202021 betød coronarestriktionerne et yderligere fald. Ærø Kommune skønner, at hvert ægtepar i gennemsnit bruger omkring 6.000 kr. under deres ophold på øen.
Den offentlige sektor stod i 2019 for 38,4 % af den samlede beskæftigelse. Størst var socialsektoren med 18,8 % af alle arbejdspladser.
Pendling
Transporttiden med færgerne begrænser pendlingen. Dagligt pendlede 397 i november 2019 til arbejde i andre kommuner, svarende til 18,6 % af de beskæftigede med bopæl på øen. Flest pendlede til Svendborg (50). Omvendt var der 199, der pendlede fra andre kommuner til Ærø, svarende til 10,2 % af de beskæftigede på øens arbejdspladser.
Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed
43,4 % af kommunens befolkning var i 2018 i arbejdsstyrken. Det er en del mindre end andelen for både regionen og landet som helhed. De øvrige 56,6 % af befolkningen er primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64‑årige er der en erhvervsfrekvens på 72,7 %, som er noget under niveauet for regionen og landet.
Socialgrupper, indkomster og formue
Med en gennemsnitsindkomst på 269.000 kr. lå ærøboerne i 2018 en del under landsgennemsnittet på 326.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.761.000 kr. mod et landsgennemsnit på 1.997.000 kr. På Ærø er uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten 24,8 (2019), hvilket er lavere end landsgennemsnittet (29,8).
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Ærø Kommune
Læs videre om
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
- Udnyttelsen af landskabet i dag i Ærø Kommune
- Bebyggelse og erhverv i middelalderen
- Bebyggelse og erhverv på landet 1536-1850
- Bebyggelse og erhverv i byerne 1536-1850
- Bebyggelse og erhverv 1850-1920
- Bebyggelse og erhverv 1920-1970
- Bebyggelse og erhverv 1970-2007
- Søfartskommunen Ærø
Læs også om
- Befolkning og boliger i Ærø Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Ærø Kommune
- Politik og planer i Ærø Kommune
Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked