Med organiseringen af arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1900-tallet fulgte overenskomstfastsatte ferier, gradvis indførelse af weekender og ottetimers arbejdsdag. Hermed var forudsætningerne for et bredt funderet fritids- og ferieliv i befolkningen skabt, og fritidslandskabet, dvs. de landskaber, som befolkningen søger til, når de har fri, begyndte at tage form. En del af dette friluftsliv blev knyttet til arbejdet og dagliglivet i kolonihaverne samt i parcelhus- og sommerhushaverne, som fik stor udbredelse op igennem 1900-tallet. Hertil kommer det, som man normalt betegner »friluftsliv«, nemlig de fritids- og ferieaktiviteter, som voksede frem i stigende afstand fra byerne, og især strande og skove blev magneter for befolkningens friluftsaktiviteter.
En forbedret mobilitet og den øgede mængde fritid bidrog også til ny fritidsbetinget bebyggelse. Jernbanerne gjorde det muligt for borgerskabet at opføre sommervillaer uden for byerne og for arbejderklassen at få adgang til kolonihaver, feriekolonier, teltlejre mv. Indtil 2. Verdenskrig var fritidsfaciliteter dog altovervejende lagt i de større byers umiddelbare nærhed. Friluftslivet ændrede sig gradvis fra mest at have været et overklassefænomen til at blive en del af tilværelsen for den brede befolkning, og bebyggelser og anlæg til brug for ferier og fritid bredte sig kraftigt. Gennem de tre første årtier efter 2. Verdenskrig blev der udstykket sommerhusgrunde i titusindvis, næsten alle beliggende ved kysterne. Jorden blev i reglen solgt af lokale landmænd, der var interesserede i at komme af med den ofte dårlige jord ved kysten.
Gennem 1900-tallet blev der i stigende grad foretaget offentlige investeringer i friluftsfaciliteter og opkøb af arealer til friluftsformål. Strandparker og andre badefaciliteter ved kysterne blev etableret, fx Bellevue Strandpark fra 1931, som har dannet forbillede for de senere anlagte badestrande ved Køge Bugt og på Amager. Offentlighedens ret til færdsel i statsskovene blev sikret med Naturfredningsloven af 1917, mens 1969-loven inddrog de private skove over 5 ha. Fra 1973 gennemførte staten som en del af den såkaldte Lov 230 en række større opkøb af natur- og landskabsområder til friluftsformål, bl.a. ved Røsnæs ved Kalundborg, Skallingen nord for Esbjerg og Klinteskoven på Møns Klint.
Selv om adgang til naturen gennem et helt århundrede har haft politisk bevågenhed, var det først i 2015, at den første nationale friluftspolitik blev udarbejdet.