Covid-19-pandemien 2020-22 betød lukkede butikker, restauranter og caféer. Ville man mødes og drikke kaffe, måtte man gøre det udenfor. Her ensrettet vandring ved Kastellet i København i vinteren 2021.
.

Med organiseringen af arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1900-tallet fulgte overenskomstfastsatte ferier, gradvis indførelse af weekender og ottetimers arbejdsdag. Hermed var forudsætningerne for et bredt funderet fritids- og ferieliv i befolkningen skabt, og fritidslandskabet, dvs. de landskaber, som befolkningen søger til, når de har fri, begyndte at tage form. En del af dette friluftsliv blev knyttet til arbejdet og dagliglivet i kolonihaverne samt i parcelhus- og sommerhushaverne, som fik stor udbredelse op igennem 1900-tallet. Hertil kommer det, som man normalt betegner »friluftsliv«, nemlig de fritids- og ferieaktiviteter, som voksede frem i stigende afstand fra byerne, og især strande og skove blev magneter for befolkningens friluftsaktiviteter.

En forbedret mobilitet og den øgede mængde fritid bidrog også til ny fritidsbetinget bebyggelse. Jernbanerne gjorde det muligt for borgerskabet at opføre sommervillaer uden for byerne og for arbejderklassen at få adgang til kolonihaver, feriekolonier, teltlejre mv. Indtil 2. Verdenskrig var fritidsfaciliteter dog altovervejende lagt i de større byers umiddelbare nærhed. Friluftslivet ændrede sig gradvis fra mest at have været et overklassefænomen til at blive en del af tilværelsen for den brede befolkning, og bebyggelser og anlæg til brug for ferier og fritid bredte sig kraftigt. Gennem de tre første årtier efter 2. Verdenskrig blev der udstykket sommerhusgrunde i titusindvis, næsten alle beliggende ved kysterne. Jorden blev i reglen solgt af lokale landmænd, der var interesserede i at komme af med den ofte dårlige jord ved kysten.

Gennem 1900-tallet blev der i stigende grad foretaget offentlige investeringer i friluftsfaciliteter og opkøb af arealer til friluftsformål. Strandparker og andre badefaciliteter ved kysterne blev etableret, fx Bellevue Strandpark fra 1931, som har dannet forbillede for de senere anlagte badestrande ved Køge Bugt og på Amager. Offentlighedens ret til færdsel i statsskovene blev sikret med Naturfredningsloven af 1917, mens 1969-loven inddrog de private skove over 5 ha. Fra 1973 gennemførte staten som en del af den såkaldte Lov 230 en række større opkøb af natur- og landskabsområder til friluftsformål, bl.a. ved Røsnæs ved Kalundborg, Skallingen nord for Esbjerg og Klinteskoven på Møns Klint.

Selv om adgang til naturen gennem et helt århundrede har haft politisk bevågenhed, var det først i 2015, at den første nationale friluftspolitik blev udarbejdet.

Sådan defineres friluftsliv

De danske skove danner rammen for en række forskellige friluftsaktiviteter, og i de seneste årtier er der kommet flere og flere til – fx mountainbiking, stavgang og rollespil. Langt de fleste skovgæster gik en tur og oplevede naturen ved den seneste undersøgelse i 2008. Sådan var det også ved undersøgelserne i 1977 og 1994. Ud over at give rum for den »stille skovoplevelse« benyttes skovene også i stigende grad til fysisk aktivitet – 22 % motionerede i forbindelse med deres skovbesøg i 2008. Ofte foretager man sig mere end én ting, når man er i skoven. For den gennemsnitlige skovgæst er der tale om ca. tre af aktiviteterne vist i figuren.
.

I forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks første nationale friluftspolitik i 2015 blev friluftsliv beskrevet på denne måde:

»Friluftsliv er ophold og aktiviteter udendørs. Det kan udfolde sig i byen, på landet, i luften eller i vandet. Som udgangspunkt er friluftsliv lystbetonet og knyttet til vores fritid. Det er et grundlæggende træk, at friluftsliv giver os en oplevelse af at komme nærmere naturen. Friluftslivet i Danmark er mangfoldigt. Det kan – udover i fritiden – også finde sted som et afbræk i arbejdsdagen, i forbindelse med undervisning (…) eller som led i et behandlingsforløb. Friluftsliv kan være roligt, afslappende eller fysisk krævende. Det kan rumme leg, konkurrence eller transport. Formålet kan være en god oplevelse, at møde andre, blive dygtigere, klogere eller sundere. Der opstår hele tiden nye former for friluftsliv.«

Danskernes friluftsliv i dag

Den danske natur tiltrækker en stor del af befolkningen, idet ni ud af ti voksne danskere (15-78 år) ifølge den seneste undersøgelse i 2008 kom ud i de områder, der betragtes som natur, mindst én gang om året. Skoven er den naturtype, der tiltrækker flest besøgende med ca. 70 mio. årlige besøg. Herefter følger strandene/kysterne med godt 40 mio. besøg og det åbne landbrugslandskab med godt 35 mio. En »tur ud i naturen« indebærer ofte besøg på flere naturtyper på den samme tur, typisk to-tre forskellige. Tages der højde herfor, viser beregninger, at den voksne befolkning totalt havde ca. 110 mio. årlige besøg i den danske natur.

Der er konkurrence om befolkningens fritid, men de danske skove er vedblevet med at være et populært besøgsmål. Undersøgelser fra midten af 1970’erne, 1990’erne og senest i 2008 viser, at den almindelige dansker (medianen af den danske befolkning) årligt har 10-11 skovbesøg. Dog ses der en ændring i den tid, de besøgende opholder sig i skoven. Den gennemsnitlige varighed af besøgene er faldet med ca. 20 minutter fra 1970’erne til 2008.

Motion i naturen

Fysisk inaktivitet anses i dag for at være en af de største risikofaktorer for tidlig død, og i den sammenhæng kan natur og folkesundhed gå hånd i hånd. Faktisk er naturen det sted, voksne oftest anvender til motion, efterfulgt af veje, gader og fortove og derefter motionscentre. Når børn motionerer, foregår det mere traditionelt primært i idræts- og svømmehaller samt på fodboldbaner.

Selv om det for de fleste danskere stadig er selve naturoplevelsen, der er den vigtigste motivation for at tage ud i naturen, er muligheden for fysisk aktivitet en af de faktorer, der har haft størst stigende betydning fra 1990’erne til 2008.

Fred og ro i naturen

Et fremtidigt fokus på naturens muligheder for fysisk aktivitet bør imidlertid ikke overse behovet og ønsket om et frirum fra byens støj og dagens stress og jag. Efter selve naturoplevelsen angiver befolkningen da også »fred og ro« som den væsentligste motivationsfaktor for naturbesøg. Naturen giver nemlig en enestående mulighed for plads til fred, ro og eftertænksomhed, man slapper af og opbygger ny energi. I 2019 bookede flere end 210.000 plads til en primitiv overnatning i det fri på en af Naturstyrelsens lejrpladser, hvilket er mere end en fordobling siden 2013, hvor man begyndte at registrere antallet af bookinger. Denne udvikling kan måske også ses som et udtryk for et stigende ønske om at bruge naturen som et fristed.

Udviklingen i skovture med hensyn til turens varighed. Den seneste undersøgelse blev foretaget i 2008. En skovtur på en til to timer er i alle tre undersøgelsesår den hyppigst forekommende med ca. to tredjedele af skovbesøgene. Men fra midten af 1970’erne over 1990’erne til 2008 er der sket en jævn nedgang i varigheden af danskernes skovture – måske pga. større konkurrence om befolkningens fritid og flere bynære skovområder med kortere besøg.
.

Udviklingen i friluftsaktiviteter

En roer på vej til at sætte sin kajak i vandet ved Bellevue Strandbad i Klampenborg.
.

Der er gennem de seneste årtier sket en betydelig udvikling i antallet af forskellige friluftsaktiviteter, der dyrkes i det danske landskab. Mountainbiking, gerne i kuperet skovterræn, er en af de mest markante nyere aktiviteter. Men kysten og de ferske vande er også genstand for en stor diversitet i aktiviteter, lige fra solbadning til stand up paddleboarding. I den senest nationale undersøgelse af »det blå friluftsliv« indgår der ikke færre end 92 forskellige aktiviteter. Den øgede aktivitetsdiversitet betyder dog ikke, at de mere traditionelle aktiviteter som lystfiskeri og jagt er gået i glemmebogen.

Siden 1993 har som hovedregel alle mellem 18 og 65, der ønsker at udøve lystfiskeri i Danmark, skullet købe et statsligt lystfiskertegn. I 2019 blev der udstedt 137.133 årstegn, 22.645 ugetegn og 32.389 dagstegn. I forhold til 2005 har der været tale om et fald på ca. 15 % for årstegnenes vedkommende, mens der for uge- og dagstegnene har været tale om en stigning på hhv. 40 og 115 %. Dertil kommer udstedelsen af 28.059 fritidsfiskertegn i 2019 – dvs. mulighed for udøvelse af ikke-kommercielt fiskeri med fx garn og ruser. Omsætningen af lyst- og fritidsfiskertegnet udgjorde ca. 39 mio. kr. i 2016, og beløbet anvendes til fiskepleje, dvs. fiskeudsætninger, vandløbsrestaurering og forskning samt administration og information om fiskeplejen. Lystfiskeriet har også en lokal økonomisk betydning. Ser man fx på Skjern Å, hvor laksefiskeriet har været i fremdrift siden åens genslyngning 1999-2003, viser beregninger fra 2013, at lystfiskeriet i åen betyder et forbrug i lokalområdet på godt 14 mio. kr. om året.

Også jagt er en ganske udbredt friluftsaktivitet. For at kunne gå på jagt skal man løse jagttegn, og antallet af jagttegnsløsere har siden 2010 været over 170.000 personer. Antallet af danskere med jagttegn er næsten fordoblet over de sidste 80 år, og i jagtsæsonen 2019/20 løste i alt 177.130 personer jagttegn i Danmark, heraf 6,7 % kvinder.

Mere friluftsliv i fremtiden?

Mere end halvdelen af danskerne vil gerne være mere friluftsaktive, end de faktisk er. I forhold til et velfærdsperspektiv er det centrale spørgsmål, hvordan den offentlige planlægning og forvaltning kan understøtte befolkningens friluftsliv. Her kan det konstateres, at skovene nærmest ens bopæl er blevet vigtigere, idet en stadig større andel af danskernes skovbesøg foregår i den skov, der er nærmest bopælen. I midten af 1990’erne var det to tredjedele af alle skovbesøg, der gik til skoven nærmest ens bopæl, mens det i 2008 var steget til tre fjerdedele, så nærhed må forventes også at være en vigtig faktor i fremtiden. Det er også en faktor, der kommer frem, når den danske befolkning bliver bedt om at komme med et bud på, hvilke forandringer i naturen/landskabet i nærheden af ens bopæl der ville betyde hyppigere besøg. Her peger 30-40 % på, hvad der kunne kaldes noget »mere og bedre« natur, fx flere naturområder og skove samt renere strande og søer, og med topscoreren »flere vildtlevende dyr i naturen, så der er større chance for at se dem«. Den næstvigtigste gruppe af tiltag har relation til adgang og information, hvor ca. 25 % peger på tiltag som flere stier såvel ud til som i naturområderne og bedre oplysning om områdernes muligheder.

Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk

En undersøgelse fra 2013 viste, at danske husstande i gennemsnit brugte lige godt 11.000 kr. på friluftsaktiviteter her i landet, hvilket betyder, at befolkningen havde et samlet årligt forbrug i forbindelse med deres friluftsaktiviteter på ca. 29 mia. kr. De dyreste aktiviteter er ridning, jagt og sejlads. Men ser man på det nationaløkonomiske aftryk, er det de mere almene aktiviteter som at »være på tur i naturen« og cykling (inkl. mountainbiking), der bidrager mest til BNP pga. den brede deltagelse i disse aktiviteter. Disse to aktiviteter bidrager med hhv. godt 5 mia. kr. og knap 3 mia. kr. ud af friluftslivets samlede bidrag på godt 18 mia. kr., svarende til ca. 1 % af det samlede BNP og godt 28.000 fuldtidsjobs.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks natur og landskab

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om friluftsliv