Hjøhøj/Jyhy'e

Den overpløjede høj blev første gang registreret i 1938, og siden blev der flere gange fundet stumper af brændt ben og lerkarskår. I februar 1949, lige efter pløjning, fandtes en bronzeragekniv med skibsfigur (B 14002) i overfladen af højen. Fundet gav – med Nationalmuseets tilladelse – anledning til en udgravning samme forår ved amatørarkæolog A. Wortmann. Derved afdækkedes tre grave under plovfuredybde samt en fjerde underliggende grav. Grav A: en 1,40 x 0,80 m stor stenlægning, som var forstyrret og kun indeholdt brændte ben. Grav B: 1,10 x 0,45 m, forstyrret, med brændte ben. Grav C: en lille stenpakning, der ud over brændte ben indeholdt en syl og en ragekniv (B 14003-04). Under højbunden udgravedes en lille stenkiste (D), omgivet af en pakning af fortrinsvis flade sten. Heri fandtes en syl, en fragmenteret ragekniv af bronze (B 14006-07), brændte ben samt spor af træ, formentlig efter en træbeholder; uden for graven fandtes en bronzepincet (B 14005).

Ved fortsat undersøgelse i 1959 fandt A. Wortmann randsten og rester af en stenkrave omkring højen. Af grave afdækkedes en ved pløjning ødelagt urne med brændte ben, pincet og syleskaft af rav (Urne 2); en urne med låg, indeholdende en stangknap, to bronzenåle, hvoraf den ene var over 25 cm lang, og lidt rav (Urne 3) samt flere brandgrave uden gravgods.