Staldhøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H.C. Broholm i 1927 Skrydstrup sogn og beskrev lokaliteten således: "En Høj, "Staldhøj", 4.50 m x 27 m. I Toppen en fladagtig, gammel Sænkning, 6 m i Tværm. Ca. 1 m dyb. Heri er der 1926 gravet et lige til Bunden gaaende Hul. Mod SØ. en gammel Fordybning fra Top nedad Siden. Siden mod SØ. er afgravet og store Partier af Fodkransen er fjærnet. I Foden mod S. og Ø. gamle Kartoffelkuler. Fod mod N. bortgravet og staar med 0.75 m høj Brink. I N.-Siden gamle Kartoffelkuler. Foden mod V. bortgravet tilligemed en Del af Siden og staar med Brink, 1.50 m. høj. Her er paa en 10 m lang Strækning fremkommet 16 store (0.75 m høje) Randsten. Der synes at have været 2 Fodkranse. Større Afgravning mod SV."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1937 var H.C. Broholm i Skrydstrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 57 blev fredet med følgende beskrivelse: "En Høj, "Staldhøj", 4,50 x 27 m. Gammel Sænkning i Top 1,50 m dyb; mod SØ en Indskæring fra Fod til Top. SØ-Siden noget afgravet. V-Siden afgravet til 1,50 m's Højde; her ses en Rand af 16 Sten 3/4 m høje. Gamle Huller ved Fod. Bruddene delvis eftergroede."

Højen udgravedes 1944 pga. anlæggelse af tysk flyveplads. Selve højen syntes opført i én etape med randstenskæde og en indre stenkreds, hvorimellem der lå en pakning af svære sten. Højen indeholdt en (Grav I), måske to (Grav II) primære grave, begge kvindegrave. Grav I var meget veludstyret. Den indeholdt bl.a. en unik fibula i gennembrudt arbejde, guldøreringe, halskrave og bælteplade (B 13725-B 13735). Grav II var mere beskeden. Den indeholdt kun en ørering og en dolk (B 13736-B 13737). Højen indeholdt desuden følgende sekundærgrave: Grav IV med et ubrændt lig og en ildslagningssten som den eneste genstand (B 13741). Grav III indeholdt en brandgrav i en egekiste. Det var en mandsgrav med rester af en dolk- eller sværdklinge, en pålstav foruden nogle bronzefragmenter (B 13738-B 13740). Endvidere var der nedsat en urne i højen i yngre bronzealder (B 13742). I højfylden fandtes en dolk, som ikke med sikkerhed kunne siges at stamme fra en overset/ødelagt grav. Højen var noget ødelagt af gravninger, og flere af gravene er da også forstyrret. Mod NØ i højen var der tidligere fundet en flintdolk (ikke bevaret). Endelig skal det nævnes, at højnavnet efter sigende skulle stamme fra, at man tidligere brugte højen til fåre- og kvægfolde.

Længde: 2,45 m; bredde: 0,6 m (opmålt i 1944)

Dækket af en stendynge.

Længde: 1,92 m; bredde: 0,55 m (opmålt i 1944)

Bredde: 0,6 m (opmålt i 1944)

Længde: 1,8 m (opmålt i 1944)