Huulhöi/Huelhyv

Af H.C. Strandgaard indsendtes en guldring og et bronzesværd, der var fundet på gårdmand Niels Sørensens mark i en høj ved navn "Huelhyv". Højen havde en stor fordybning i toppen, deraf navnet. Stenkisten bestod af flade sidesten og var brolagt i bunden. Den lå i retning N-S og målte 4 alen i længde og 1 alen i bredden. Sammen med guldringen og bronzesværdet lå opløste ben.

"I Aasted Sogn findes 33 Höie. 9 ere slöifede, saa at der altsaa tidligere har været 42.Den störste af dem alle er store Huulhöi paa Gaardmand Niels Sörensens Mark (No. 6.) i Aasted By. I den östlige Side af den blev i Foraaret 1867 funden et Gravkammer, hvori var et Broncesværd og en Guldarmring, hvilke ere indsendte til Museet tilligemed en nærmere Beretning om Fundet og selve Höien. I Efteraar har Eieren begyndt at lade den udgrave, idet han har ladet gjöre et Spor af 1 1/2 Alens Brede fra Øst ind til Midten og ligesaa fra nordre Side. Men der er Intet funden i den siden og der er hverken Steen eller Kammer I Midten af den."

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte Aa. Brusendorff i 1910 Åsted sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.20) således: "Anselig Höjrest. Af den oprindelig 28.00 br. Höj ca. en Tredjedel bortgravet mod NØ. Höjens Midte desuden udgravet ved en nu 2.00 d., 9.00 vid, tilgroet Sænkning. Tilbage kun en halvrund Kam, 26.00 br. i NV-SØ, 20.00 br. i NØ-SV, 4.15 h. Siden mod Ø og SØ stærkt afgravet i ny Tid. Fod mod S bortplöjet. Mod V og S to smalle Render opad Siden. Lyng- og græsgroet i Ager. Herfra B 130-33: Sværd, Kniv, Böjlenaal, Pincet, af Bronze, samt Guldarmring, f. i "Huulhyv", en stor Höj med korsformede Stier over og et mandsdybt Hul i Toppen, hvorfor det fortælles, at der i gamle Dage boede Ellefolk i Höjen, men da Korset gravedes over den, droge de væk, Höjen sank og Hullet fremkom. – B 130-33 laa i en godt mandslang Gravkiste, ompakket med Ler og Stene, med Dæksten og brolagt. Kisten, der stod yderlig i Siden mod SØ, var krum. Ubrændte Ben. Ved en senere Udgravning har Ejeren intet fundet."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1949 var T. Mathiassen i Åsted sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 20 blev beskrevet: "Høj, 4 x 20 m, stærkt afgravet i NØ og herfra en 4 m br. udgravning til midte. Mindre gravninger i S og N. V-foden nedtrampet. Græs i ager."

Længde: 2,51 m; bredde: 0,63 m (opmålt i 1867)