Langhøj, mv., Kongedyssen

©
Oversigt - set fra S
.
Licens: Begrænset anvendelse
Foto, oversigt
.
Licens: Begrænset anvendelse
Foto, detalje
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28298
Sted- og lokalitetsnummer
010403-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1899 e.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

I Tokkekøb Hegn ligger ca. 15 mere eller mindre velbevarede dysser fra den tidlige bondestenalder. Den smukkeste af dem er uden tvivl den store "Dæmpegårds-" eller "Kongedysse" i skovens nordlige udkant, nær den gamle skovridergård. Den 45 lange og 13 m brede langdysse har to kamre, hvoraf navnlig det ene virker meget malerisk med sin vældige dæksten. Gravanlægget er omgivet af 51 randsten, der står som en regelmæssig indhegning hele vejen rundt. Navnet "Kongedysse" skyldes Frederik 7., som i 1859 lod sin livskytte, H.C. Jørgensen, foretage en udgravning af det mindste gravkammer. Der blev dog hverken fundet skeletter eller gravgaver, kun en enkelt mennesketand. Året efter udgravningen besøgte Frederik 7. selv stedet. Til minde om den begivenhed lod han indhugge sit navnetræk og datoen 30-5 1860 på en af randstenene. Bogstaverne LD, der er indhugget på den store dæksten, står for (grevinde) Louise Danner.

Original fredningstekst

Tingl.: 25/6 1903 (Landbrugsministeriet). Fredlysningen er under 16/9 1904 tinglæst på ejen- dommen (ifølge notits fra herredsfogedkontoret i anledning af tvangsaktion 1909). Afmærkn.: MS 1930 På "Dæmpegaard" en stor velbevaret langdysse, ca. 45 m lang, ca.13 m bred. 22 oprejste randsten i hver langside, 5 for hver ende, 2 kamre.

Undersøgelseshistorie

1809
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1809
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeskrivelse af dyssen.
1859
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning i sydlige kammer. 1860 indskrift til minde om Fr. d. VII på en af randstenene.
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Skoveridergaarden Dæmpegaard ligger den store Langdysse, som Professor I. Magnus Petersen har opmaalt og tegnet. Bevoksning: 1988: Græs
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Uspecificeret aktivitet - Uspecificeret institution
1902
Tinglysning - Uspecificeret institution
1912
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1912
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTyndnakket økse "fra dyssen" modtaget som gave.
1928
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af sydlige kammer og restaurering af dyssen.
1928
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institutionOm adgangsforhold.
1940
Uspecificeret aktivitet - Uspecificeret institution
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa "Dæmpegaard" en stor, velbevaret Langdysse, ca. 45 m l., ca. 13 m br. 22 oprejste Randsten i hver Langside, 5 for hver Ende. 2 Kamre.
1944
Uspecificeret aktivitet - Uspecificeret institution
1944
Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institutionAvisudklip.
1955
Uspecificeret aktivitet - Uspecificeret institution
1955
Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institutionOm bevoksning.
1956
Uspecificeret aktivitet - Uspecificeret institution
1956
Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institutionOm bevoksning.
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1965
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDet mindste kammer ligger i en ældre rundhøj, det største måler 2,25 x 1,45 m og er 1,40 m højt.
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdaterede fotos.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLængde iflg. blå kort ikke eftermålt, vist lovlig stor. Bredden kun 9 m. (afskridtning). Antal randsten ikke optalt. To-faset opbygning: Syd-kammeret, kisteformet, af 4 bæresten og 1 dæksten, er centrum i en lille runddysse, 6 m. i tværmål og indtil 0,5 m. høj, omsat med små randsten (indtil mands byrde), hvoraf 12 er synlige. Uden om runddyssen og med længderetning modsvarende sydkammerets er langdyssen opført på en sådan måde, at nordkammerets afstand fra N-gavlen er identisk med sydkammerets fra S-gavlen. Nordkammeret, rektangulær stordysse af 4 bæresten og 1 dæksten, er omgivet af en lav, stenbygget høj med dimensioner modsvarende runddyssen om sydkammeret, men uden randsten. Øvrige område indenfor randstenene uden højning. Bevokset med 2 gamle birke ved sydgavl og 1 nær nordgavl. Iøvrigt græsdækket, men noget afslidt sine steder. Beliggende højt i terrænet på naturfredet areal af overdrevskarakter med højt græs og spredte træer. I god afstand skilles arealet fra områder med permanent græs af trådhegn. Lidt affald i S-kammeret kunne ikke fjernes uden rive. Affaldet i N-kammer fjernedes ved besigtigelsen. ** Seværdighedsforklaring ** Trestjernet seværdighed, yderligere fremhævet af det naturfredede areal. Fodsti fra offentlig vej i N. Her bør skiltes! Bevoksning: 1988: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links