Maglehøjene

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen og J.B. Løffler i 1876 Magleby sogn og beskrev lokaliteten således: "Paa Bakkeryggen syd for Gaarden har ligget tre Høje, Maglehøjene kaldede. Af den ene er kun en svag Tomt tilbage, den anden er indraget i Gaardens Have, den tredje er halvt bortgraven fra Vest. Fylden i denne bestaar af rødt Ler og Sten og menes af Lodsejeren snarest hentet i den flade Jord om Noret. Højen er nu c. 4 Al. høj, men skal vise Spor til tidligere at have været under Plov. Ved Bortgravningen af dens vestlige Del fandtes en 1 1/2 Al. l. 1 Al. br. Dynge Haandstene i Retningen S-N. Den indeholdt 3-4 "grønne Tombaks" knapper og omtr. lige saa mange glatte Haandledsringe. Knoklerne var aldeles fortærede, naar undtages Emailleskorpen til 9 Tænder."

Lidt nord for toppen af bakken viste der sig tæt under overfladen en stærkt forstyrret stenlægning (grav A), som bestod af en massiv ramme af lidt større sten. I midten lå nogle mindre sten, som formentlig var nedstyrtet. Af skelettet var en enkelt knogle ved sydenden bevaret. Forskellige steder i graven fandtes nogle jernnagler og -søm, som stammede fra en trækiste. I gravens nordlige del frilagdes skår af flere lerkar og syd for midten en lille bronzering samt nogle bronzefragmenter fra et drikkehorn. 2 m dybere viste sig på højens bund en 3,4 x 1,4 m stor stenlægning (grav B) med en trugformet sænkning i midten efter en stammekiste af egetræ. Kisten var anbragt på en tæt brolægning af mindre sten. Midt for gravens vestlige side på bunden en bronzekniv. Syd for kniven fragmenter af en bronzetutulus. Syd for grav B afdækkedes en del af en randstenskæde. Mellem kæden og graven fandtes en kulholdig plet, som var nogle cm tyk og hvor jorden var pletvis rødbrændt. Heri en lille klump bronze, som var brændt og smeltet på bålet. I den sydøstlige del af højen viste der sig en 4,2 x 2,2 m stor stenlægning (grav C), som havde omgivet en trækiste. I midten lå enkelte nedstyrtede større sten, som havde ligget på låget. Kisten havde været dækket med bændeltang. Spredt over hele kistens bund fandtes brændte menneskeben. Midt i graven et bronzesværd med træskede, nordvest for sværdet en bøjlenål af bronze og tæt øst for sværdet en dobbeltknap af bronze.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1947 var T. Mathiassen i Magleby sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev erklæret ikke fredningsværdig: "Højrest, 10 x 11 m, 3 m høj, stejlt afgravet paa alle Sider."

Fredningsstyrelsen har ved det igangværende tilsyn af landets fredede fortidsminder konstateret, at den såkaldte C-høj 4518:17 ikke mere er omfattet af Naturfredningslovens § 48.

Længde: 2,5 m; bredde: 0,8 m (opmålt i 1906)

Længde: 2,9 m; bredde: 0,9 m (opmålt i 1906)

Længde: 0,94 m; bredde: 0,63 m (opmålt i 1876)

Dækket af en stendynge.

Længde: 3,25 m; bredde: 2,1 m (opmålt i 1906)

Længde: 3,5 m; bredde: 1,7 m (opmålt i 1906)