Politik og planer i Gribskov Kommune

Vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 stillede krav om større kommuner, men der var i Nordsjælland ingen opbakning til at lave meget store kommuner, og i hverken Helsingør eller Hillerød Kommuner var der i byrådene flertal for at indgå i fusioner.

Det betød, at Helsinge Kommune og Græsted-Gilleleje Kommune selv måtte finde en løsning. Det blev ikke let, da begge byråd var delte. I Græsted-Gilleleje Kommune var der i byrådet flertal for en sammenlægning. Det ville samtidig betyde opbakning til den plan, der var lanceret af det tidligere byrådsmedlem, daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Der blev peget på stordriftsfordele og på, at den ligeledes Venstredominerede Helsinge Kommune var en oplagt partner.

I byrådet i Helsinge var flertallet af en anden mening. Her var der ingen tro på stordriftsfordelene, men til gengæld en bekymring for lokaldemokratiet. Derfor ville et flertal gerne fortsætte alene, selv om kommunen med knap 20.000 indbyggere lå på den nedre grænse for den størrelse, der var hensigten med reformen.

De to delte byråd og en stor offentlig debat førte til en fælles aftale om at gennemføre en folkeafstemning, der blev afholdt d. 23. november 2004. Den endte i begge kommuner med et klart flertal for en sammenlægning. I Helsinge Kommune sagde 61,7 % ja, og i Græsted-Gilleleje Kommune 65,0 %.

Med til at bane vejen for den nye kommune var, at den kom til at bygge på to kommuner med en række fællestræk. De havde begge borgerlige flertal og lå begge ud til kysten med mange sommerhuse og overvejende små virksomheder.

Forhandlingerne om driften af den nye kommune var fra begyndelsen vanskeliggjort af, at politikerne fra Helsinge havde lidt nederlag i folkeafstemningen. Helsinge endte med at få rådhuset, men navnet gav store problemer. Selv om den store Gribskov kun delvis lå i den nye kommune, endte den til sidst med at være navnet, der kunne samle et flertal.

Den nye kommunes første tid blev præget af økonomiske problemer, der blev forstørret af følgerne af den generelle økonomiske krise i 2008/09.

Blandt de store politiske debatemner i den nye kommune har været den praktiske udførelse af kommunens omfattende udlicitering samt ændringer i skolestrukturen, hvor den brede enighed om at bevare de små skoler udfordres af de relativt høje udgifter pr. elev.

Formand for sammenlægningsudvalget og den nye kommunes første borgmester blev Jannich Petersen (V) der siden 1990 havde været borgmester i Græsted-Gilleleje. Ved det første valg i 2005 fik Venstre absolut flertal med flest personlige stemmer til borgmesteren.

Den politiske situation blev ændret markant ved valget i 2009. Venstre gik tilbage og mistede det absolutte flertal. Med støtte fra Socialdemokratiet blev Jan Ferdinandsen (K) ny borgmester. Den politiske uro gav i det nye byråd stødet til, at en bred udbrydergruppe skabte en ny borgerliste – nytgribskov – der ifølge sin egen programerklæring stod for »…

nytænkning, borgerdeltagelse og bredt,tværgående samarbejde«. Bag listen stod folk med en fortid i bl.a. SF, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Listen fik fire mandater ved valget i 2013, men med fremgang til Venstre var der fortsat et borgerligt flertal, der sikrede borgmesterposten til Kim Valentin (V). I første omgang blev der lavet en bred konstituering, men den holdt kun til behandlingen af budgettet for 2017. Her mente Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at nytgribskov-listen og Socialdemokratiet stillede urealistiske krav. Det fik det borgerlige flertal til at lave en ny, smal konstituering med ny fordeling af udvalgsposter.

Med virkning fra 2014 havde et bredt flertal i byrådet besluttet at lave en ny omfattende forøgelse af udliciteringer, der nu også omfattede store dele af det sociale område. Den største kontrakt på det sociale område blev frem til 2020 vundet af plejefirmaet Attendo. Gribskov Kommune var i 2016 klart den kommune i landet, der havde den højeste grad af udlicitering. Derfor gav det også en landsdækkende debat, da Attendo blev kritiseret for ikke at have opfyldt servicemålene, og da flere mindre firmaer opsagde deres kontrakter eller endte i konkurs. I takt med at problemerne viste sig, forsvandt også det brede flertal bag den omfattende udlicitering. Det spillede samtidig ind, at samarbejdet i byrådet i det hele taget var præget af uro og skiftende alliancer.

Under flere byrådsmøder var der medlemmer, der udvandrede i protest over debatformen og borgmesterens mødeledelse.

Ved valget i 2017 mistede den borgerlige blok lige netop flertallet efter en tilbagegang for Venstre. En smal konstituering gjorde Anders Gerner Frost fra nytgribskov-listen til borgmester med opbakning fra Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Svingkommunen Gribskov svingede ved valget i 2021 endnu engang. På valgaftenen løb Venstre fra det blå valgforbund i kommunen, der kunne have skabt et borgerligt flertal. I stedet konstituerede Venstre sig i første omgang med SF, Enhedslisten, nytgribskov, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Den 60-årige venstremand Bent Hansen blev dermed ny borgmester med opbakning fra 15 ud af 23 mandater.

Valgforbund er ikke juridisk bindende, men konstitueringen var ikke mange timer gammel, før den mødte stor kritik fra både Det Konservative Folkeparti, der var gået markant frem til seks mandater, og fra en vred borgergruppe, der på få dage fik flere tusinde medlemmer. Mandag efter valget arrangerede borgergruppen et fakkeltog, hvor formålet ifølge gruppen var at protestere mod: "... den rævekage, der blev lavet ved vores kommunevalg."

Efterfølgende blev der lavet en konstituering, som omfattede alle partier.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Gribskov Kommune indtager en klar førsteplads, når det gælder brug af private leverandører. Ud af den del, kommunen må udlicitere, varetages 44,2 % (2016-tal) af private, mod tilsvarende 26,7 % på landsplan.

Den gennemsnitlige driftsbalance i budgettet har i perioden 2015‑17 været den 11.-laveste blandt landets kommuner og afspejler en presset økonomi. Skatteprocenterne er nogenlunde som på landsplan.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Kommunens Udviklingsstrategi 2016 fokuserer på at tiltrække nye borgere og virksomheder. Det skal bl.a. ske gennem at synliggøre det attraktive og særegne ved Gribskov Kommune, herunder ikke mindst de rammer, historien og naturen har givet. På velfærdsområdet er målet at give alle mulighed for at klare sig selv og at sikre effektivitet gennem konkurrence.

En vigtig del af strategien er deltagelse i samarbejderne Greater Copenhagen og Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Gribskov Kommune ser sig selv som en del af det storkøbenhavnske vækstområde og med så attraktive rammer og boligpriser, at der er grundlag for et vækstscenarie med flere tilflyttere, flere arbejdspladser og flere turister.

Langs Gribskov Kommunes 34 km lange kyststrækning er der gennemført flere sikringstiltag for at undgå kysterosion. At der er store kræfter på spil, kunne man konstatere efter stormen Bodil i 2013, som rykkede klinten ved Heatherhill over 5 m tilbage. Storme som Bodil kan få havvandstanden til at stige op til omkring 2 m, hvilket gør de kystnære områder særlig eksponerede for oversvømmelser. I Gilleleje Havn førte stormen i 2013 til oversvømmelser af havnearealet. De forhøjede vandstande øger også risikoen for, at havet stuver tilbage ind i vandløbene. Dette er et problem ved både Esrum Å og Højbro Å, hvor ekstreme højvandshændelser kan få vandløbene til at gå over deres bredder. Ved Højbro Å i Rågeleje har man udvidet åens kapacitet ved bl.a. at lave et dige langs brinkerne på en strækning af åen.

Ekstreme nedbørshændelser skal i Gribskov Kommune håndteres ved lokal afledning, hvor man forsinker og nedsiver overfladevandet. For at sikre en større afledning væk fra Helsinge overvejer kommunen at lægge Ammendrup Å uden om Helsinge. I kommunens mange sommerhusområder kan nye vandløbssystemer til bedre afledning af overfladevandet, pumper og diger langs vandløbene være løsninger.

• Gribskov Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Gribskov Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Gribskov Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Gribskov Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Gribskov Kommune

Se alle artikler om Politik og planer

• www.gribskov.dk