Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390816
Sted- og lokalitetsnummer
200402-102
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Beskyttelsesanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Bevtoft, art.nr.2, bd.I, bl.28, kortbl.5, parcel nr.29/7. Høj, 3,5 x 25 m. Afgravet hele vejen rundt og står mod nord og vest med delvis ubevokset skrænt. Top og sider iøvrigt meget hullede, men dog tilgroet. Bevokset med græs og gyvel. (Der pløjes for tæt mod vest, øst og nord).

Undersøgelseshistorie

1862
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning ved Eng- og Afrivningsmester P.P. Bang. Højen var 120 alen i omkreds og 8-9 alen høj, omgivet af en op til 2 1/2 alen tyk stensætning i kanten. Lodsejeren havde nogle år tidligere opgivet at sløjfe den på grund af den store mængde sten. I en stenkiste ved højens østre kant fandtes bronzesagerne mus.nr. 20646-51: 2 parerstænger til et bidsel, en armring, 10 blikrør og brændte menneskeben, samt en smykkeplade, 2 flade knapper og 4 blikknapper, der er importeret fra Centraleuropa, og som sandsynligvis har været monteret på hesteseletøjet. Nær højoverfladen fandtes et par urner, og i den ene bronzenålen mus.nr. 20652. Genstandene foræredes i første omgang til Rødding Højskole, som gav dem videre til Museet for de Nordiske Oldsager.
1862
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1928
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 3.50-3.75 M. høj, Diam 28 M. Den har aabenbart været udgravet med Udkastning mod Øst, senere har der været "Unterstand" i den. Lyng- og græsgroet i Ager (Pl V). [HAM-sb.: Fund: NM 20646-51: Br. ring, bidsel, knapper, rør (af blik), beslag, nål]
1928
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 3,5 x 25 m. Afgravet hele vejen rundt og står mod nord og vest med delvis ubevokset skrænt. Top og sider iøvrigt meget hullede, men dog tilgroet. Bevokset med græs og gyvel. (Der pløjes for tæt mod vest, øst og nord).
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links