Rundhøj, mv., Emmelev Mark

©
Oversigtsfoto set fra V
.
Licens: Begrænset anvendelse
Oversigtsfoto set fra S
.
Licens: Begrænset anvendelse
Oversigtsfoto set fra S
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
201874
Sted- og lokalitetsnummer
140114-56
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Kulturlag, Stenalder (dateret 2450 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Begravelsesplads, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1501 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stenbygget grav, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Helleristning/billedsten, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 2018:74 Gravhøj. 12 m i diameter og 2 m høj. I foden mod NV ses en sten (80 x 60 cm). Enkelte randsten.

Undersøgelseshistorie

1974
Dyrkning/land- og skovbrug - Djurslands Museum
1978
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning
1978
Anmeldelse fra privat - Djurslands Museum
1978
Museal besigtigelse - Djurslands Museum
1978
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 2419/78, DJM 78-28 og RFF F. 54-394. Sb. 14.01.14-56. Fundanmeldelse samt 2 stk. kort med fundsted afsat, modtaget på N01 d. 21/6 1978. Overpløjet høj, bronzealder, m. sten med skåltegn. Rimsø. Sb. 14.01.14-56. Anmeldt til DJM d. 26/5 1978 af Lærer Mogensen, Rimsø. Fundsted besigtiget d. 26/5 1978 af Bjarne Flou, DJM. Rasmus Rasmussen, Emmelev, lodsejer. Svend Kristensen, Emmelev, forpagter. Den overpløjede høj har længe været kendt. Randsten og sten med skåltegn fremkommet i forbindelse med markarbejde. Forpagterens hustru har blotlagt randsten. Højen er beliggende i kanten af en plantage, men på dyrket mark. Diameter af høj regnet til fremkomne randsten ca. 12 meter. I vestside er blotlagt randsten (½-1 m i diameter). sten ligger i to rækker med ca ½ meter imellem. Der er frilagt 7 sten af den ydre og 6 sten af den indre fodkæde. For ca. 4 år siden oppløjedes i højens top en ca. 1½x1 m stor sten med skåltegn. Stenen er stærkt beskadiget af plov og markredskaber. Skåltegn sidder i tæt berøring med hinanden på stenens ene side samt kanter. De er hver ca. 3-4 cm i diameter og knap 1 cm dybe. På den synlige del af stenen kan erkendes 25-30 gruber. Højen er stærkt nedpløjet til ca. 75 cm fra kammer. For ca. 20 år siden skulle der være fundet et lerkar i højens top. Ellers intet spor eller fund af oldsager. Sagen vedhæftet: 8 stk. avisudklip af 1978-79 fra forsk. aviser, ang. udgravningerne i højen. Korrespondance af d. 27/12 1978 og d. 18/1 1979 ml. DJM og N01.
1988
Museal udgravning - Djurslands MuseumArkæologisk undersøgelse af en overpløjet gravhøj med kulturlag fra sen enkeltgravskultur, stenkiste fra dolktid (undersøgelse uafsluttet), gravfelt med 3 grave fra tidlig bronzealder under dækkende stenkappe, 1 stendynge med egekistegrav med del af tandsæt og en bronzebæltekrog, 1 dobbeltgrav med brændte knogler, 2 fodkranse med 19 helleristningssten med i alt 69 skålgruber og 1 hjulkors. 1 brandgrav ved højfod. Udført for Djurslands Museum af museumsinspektør Niels Axel Boas periodisk i 1978, 1979, 1981 og1988.
1988
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 2419/78, Fundberetning Nr. 5029. DJM 1887. Sb. 14.01.14-56. Overpløjet høj med sten med skåltegn, bronzealder. Rimsø. Sb. 14.01.14-56. Undersøgt i 1978-79 af Niels Axel Boas, DJM. Herfra DJM 1887x1-21. Fundberetninger og -dokumentation (foto- og fundliste, fotografier, plantegninger) fra N. A. Boas, DJM, arkiveret på N01 d. 3/6 1988. Sagen vedlagt: Fundanmeldelse samt 2 stk. kort med fundsted afsat, jvf. DJM 78-28, modtaget på N01 d. 21/6 1978. Manuskript af Niels Axel Boas, DJM, om "Bronzealderkult ved Rimsø". Jvf. DJM 1887.
1989
Planlagt byggeri/anlæg - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
2009
Tinglysning - KUAS, FortidsminderBesigtigelse af delvist udgravet høj for vurdering af fredning. Jf. besigtigelsesnotat af 5.11 2009. Besluttedes at søge højen genopført for beskyttelse af gravanlæg og helleristningssten (randsten). Højem er ikke totaludgravet, i det anlæggene ikke er fjernet. Jf. plantegning under Digital dokumentation. J.B.
2014
Institutionssag uden journaldata - Museum ØstjyllandHøjen var forkert afsat. Den er nu flyttet til den rigtige position.
2016
Museal besigtigelse - Moesgård MuseumGravhøj. Højen måler 12 m. i diameter og er 2 m. høj. I foden mod NV ses en sten (80 x 60 cm.) hvorpå kan anes formodede skåltegn. Enkelte randsten er synlige - formentlig findes der flere under græsset. Højen er bevokset med græs og krat.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er bevokset med græs og krat.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links