Skaanshøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1877 Ejstrup sogn og beskrev lokaliteten således: ""Skaanshøj", nedpløjet."

I en gravhøj i Øster Gludsted, sandsynligvis "Skaanshøj", blev der i 1929 fundet en urnegrav. Højen målte da 15 m i diameter og 2 m i højden, og urnen stod midt på højbunden, omgivet af sten og dækket med en flad sten. Den var fyldt med brændte ben, og ned i disse var der stukket en bronzenål med svanehalsbøjet stilk. På bunden af lerkarret lå en øreske med vredet skaft og øksen i enden, en ring dannet af en bøjet bronzetråd samt et brudstykke af en ravperle. Urnen er ornamenteret med bølgelinier og en række af små dyre- eller fuglefigurer. Over urnens dæksten lå et ca. 6 tommer tykt lag af kul og aske. Fundet indsendtes til Nationalmuseet godt et halvt år senere.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1951 var H. Norling-Christensen i Ejstrup sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: "Høj, "Skånshøj". Overpløjet. Vistnok herfra B 12370-74."