Bjergmandshøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1877 Hammer sogn og beskrev lokaliteten således: ""Bjergmandshøj" en anselig Høj, en Gang overpløjet "for at give den en smuk Runding"."

Nogle år før 1894 var ejeren af Grønbjerggaard gået i gang med at sløjfe den store Bjergmandshøj, hvis fine, stenfri fyld skulle bruges til opfyldning af en ufrugtbar lavning i en nærliggende mark. Mange år forinden var en tidligere ejer af gården gået i gang med samme projekt, men han havde, efter hvad gamle folk i sognet fortalte, hurtigt opgivet sit forehavende, da han blev bange for en lyd, han syntes kom fra højens indre. Det lød nærmest, som når et kistelåg bliver slået i, og han kastede derfor hullet til igen. Den nuværende ejer havde i forbindelse med sløjfningen fundet et urnegrav (yngre bronzealder, periode VI) indeholdende en trapezformet ragekniv, hvis greb er udformet som en dyrefigur, en smal pincet og en klump uforarbejdet rav. Urnen og dens indhold solgtes til en privatsamler i Horsens.

Da kaptajn Smith fra Museet i Århus i 1894 fik besked om sløjfningen af Bjergmandshøj, traf han aftale med ejeren om en undersøgelse for Nationalmuseet af den tilbageværende del. Da udgravningen påbegyndtes, var kun højens centrale parti intakt. Kort forinden var sløjfningsarbejdet blevet indstillet ved fremkomsten af et system af stenlægninger på højens bund. I nærheden af stenlægningerne, som desværre var fjernet inden kaptajn Smiths ankomst, havde stået en urne fra yngre bronzealder omgivet af håndstore sten og med et mindre lerkar oveni (B 5774-75). Kaptajn Smith undersøgte et felt i centrum af højen. Under grønsværen fandt han nogle større og mindre sten samt spredte skår af jernalderkeramik, formentlig fra en grav, der var blevet forstyrret ved en tidligere afgravning af højtoppen. Højen bestod af et 1 m tykt lag af gulligt, muldblandet sand og derunder af et 2 m tykt sort, tørveagtigt lag. I bunden af dette lag fandtes en urnegrav fra yngre bronzealder (periode VI), anbragt i en lille kiste af flade sten. Som låg på urnen var anvendt et mindre hankekar, og sprækken mellem de to lerkar var tætnet med harpiksmasse. Oven på de brændte ben i urnen lå en dragtnål med stangformet hoved og store runde plader, en mindre nål og en øskenring, det hele af bronze (B 5776-80). Under det sorte tørvelag bestod højen af rødsand. Lagfølgen tyder på, at højen er opført ad tre omgange. I toppen af det røde sandlag afdækkedes en diffus stenlægning, der dog mod nordøst antog form af en mere regelmæssig firkant. I midten af denne 2½ x 1½ m store, øst-vest orienterede stenlægning var en "senglignende" fordybning, sandsynligvis efter en bortrådnet trækiste. Imellem stenene fandtes spidsen af flintdolk (A 12328), og i østenden af "stensengen" opsamledes en håndfuld brændte menneskeknogler. Ca. 1 m nede i det røde sandlag var der nedgravet en yngre bronzealders urne, og hullet over den var opfyldt med små sten. Urnen indeholdt foruden brændte ben en simpel bronzepincet (B 5781-82). I tilslutning til urnegraven registreredes en regelmæssig stenlægning af større sten. Der fandtes ingen gravanlæg i forbindelse hermed. ½ m under højens bund fremkom en tredje stenlægning, som viste sig at dække en grav fra enkeltgravskultur. Graven var markeret af en øst-vest orienteret ramme af større sten (1,8 x 1,13 m), og den indeholdt to stridsøkser (A 12326-27).

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Kjær i 1909 Hammer sogn og beskrev lokaliteten således: "Ødelagt."

Omgivet af en stenramme.