Traditioner og fortællinger i Aarhus Kommune

Kaproning mellem studerende fra forskellige universitetsfag på Aarhus Universitet. Som en ironisk reference til regattaerne på de gamle engelske universiteter fandt nogle studerende ved Aarhus Universitet i 1991 på at lave en ølstafet i oppustelige gummibåde i den lille sø i Universitetsparken. Siden da har det udviklet sig til et tilløbsstykke og en folkefest en fredag sidst i april eller først i maj.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Seks racerbiler af typen hot rod kører racerløb til Classic Race Aarhus i maj 2019. Over en weekend i maj eller juni har publikum siden det første veteranracerløb i Aarhus i 2010 kunnet nyde de mange forskellige veteran- og racerbiler. Bilerne kører på en bane, der løber rundt om Mindeparken med smuk udsigt til Marselisborg Slot, strand og skov. En velgørende fond står bag løbet, og overskuddet går til børns trafiksikkerhed.

Angelina Owino/Trap Danmark, 2019.

Licens: Begrænset anvendelse

Aarhus Festuge inddrog i 2019 gaderne til at vise street art. Siden 1965 har festugen i ti dage, begyndende den sidste fredag i august, samlet byen om musik, kunst, teater, arkitektur, gastronomi og debatter.

Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2019.

Licens: Begrænset anvendelse

De traditioner, der er knyttet til helligkilderne, er blandt Aarhus’ ældste. Skt. Nicolaus’ Kilde ved Strandvejener knyttet til Hellig Niels, Aarhus’ lokalhelgen. I 1800-tallet blussede valfarten til kilden op, og så sent som i 1980 blev kilden og området omkring reetableret af kommunen. Den verdensberømte idrætspioner J.P. Muller (Müller) blev mystiker på sine ældre dage, og efter inspiration fra den hellige kilde i Lourdes anlagde han i 1935 Kristuskilden ved Moesgård Skov. Helbredelser i stort tal blev det dog ikke til, og nogen levedygtig tradition opstod ikke. Skovene rummer dog stadige ritualer, fx de mange suttetræer, hvor forældre hænger børns sutter op, når de er vænnet fra.

Enkelte ceremonier fra enevældens dage lever endnu. Majestætens ankomst til Aarhus Havn med modtagelse af stiftsøvrighed, borgmester og honoratiores afvikles efter gamle regler. Kongehusets besøg falder ofte sammen med dets ferier på Marselisborg, og enkelte år afholder Margrethe 2. sin fødselsdag her.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab fra 1834 afholder stadig fugleskydning og andre skydninger i Skydepavillonen i Ris Skov. Studenterne danser om springvandsskulpturen Agnete og Havmanden ved Aarhus Rådhus, tidligere foregik det omkring Grisebrønden nærved. Sankthans er især knyttet til Botanisk Have, Universitetsparken og strandene. I enkelte af de mindre lokalsamfund holdes den særlige østjyske fastelavnstradition at »gå soldater« fortsat i hævd, fx i Spørring. Traditionen med at kaste med karameller sidste skoledag kan spores tilbage til afslutningen af mellem- eller realskolen i 1930’erne. De glinsende, men hårde Big Ben-karameller blev i perioden 1939‑95 produceret af Brødrene Christensen Chokoladefabrik i Aarhus.

Siden 1970’erne har beboerforeninger arrangeret gadefester i Aarhus, der især de første år var præget af politiske paroler. De tager ofte sigte på at markere et kvarters identitet og styrke dets attraktionsværdi, fx Latinerfestivalen, der siden 2011 har været afholdt i Latinerkvarteret, og gadefesten Mejlgade for Mangfoldighed, der blev arrangeret i samme kvarter i perioden 2006‑15.

Lions Klubberne har siden 1989 arrangeret Århus Kræmmermarked ved Tangkrogen. Parkunderholdning i Botanisk Have var et fast indslag i sommerlivet fra 1948 til 1999.

Børnehjælpsdagen blev stiftet i 1904 af filantrop og kommunelæge i København Johan Carlsen. Den første børnehjælpsdag blev afholdt samme år i Aarhus. Formålet var at samle penge ind til private organisationer, som arbejdede for at forbedre børns vilkår. Den sidste børnehjælpsdag i Aarhus blev afholdt i 1954, da den private velgørenhed var blevet overflødiggjort af almene offentlige velfærdsinstitutioner.

Århus Journalistforening arrangerede i 1912 det første Rundskuet, hvor medarbejdere for den lokale presse viste rundt i ellers ikke tilgængelige seværdigheder, institutioner og virksomheder i Aarhus. Overskuddet gik til Journalistforeningen. Da Rundskuet stoppede i 1965, tog Aarhus Festuge over samme år. Optog spiller en mindre rolle end tidligere, hvor bl.a. spejderne gik optog, ligesom arbejderbevægelsens 1. maj-fester og grundlovsfesterne ikke længere markeres så synligt i byrummet.

Siden 1962 er et træ blevet rejst foran rådhuset, som tændes af borgmesteren den 1. søndag i advent. Mens de handelsdrivende arrangerer julemandens ankomst, er åbningen af juleudstillingen i Den Gamle By et varsel om julens komme for mange aarhusianere.

Aarhus Festuge

I begyndelsen af 1960’erne var Aarhus ikke et sted, man tog hen for at feste eller blive kulturelt beriget – byens unge ville hellere til Aalborg. Den initiativrige borgmester Bernhardt Jensen og hans byråd fostrede derfor idéen om en ugelang kulturmanifestation i september, netop som de studerende kom til byen. Den første afgørende diskussion greb lige ned i projektets DNA: Skulle det hedde Århus Festuge eller Århus Kulturfestival? Skulle det være finkulturelt eller skulle der festes i øltelte? Man landede på Festuge, og som sådan kunne den åbne første gang d. 4. september 1965 med optog gennem byen, kunstudstillinger, teater, koncerter – med alt det folkelige henlagt til Den Gamle By.

Skiftende generalsekretærer har over årene sat deres personlige præg på festugen med markante personligheder som Poul B. Koch, der var leder 1979‑81, Trevor Davies 1984‑90 og Lars Seeberg 1992‑2000, der løftede festugen op på et internationalt niveau med spektakulære teaterforestillinger, stjernedirigenter, billedkunst fra hele verden og musik i alle genrer, fra jysk folkemusik til store rockstjerner.

Siden 1979 er de omkring 1.000 årlige arrangementer blevet samlet i temaer, der rækker ud til meget forskelligartede publikumsgrupper; ikke desto mindre afsluttes hver festuge vanen tro med en heftig debat om balancen mellem øltelte og finkulturelle events.

Madkultur

I 1957 skabte reklametegner Grethe Rich Karolinekoen som en kollage af klude fra hendes gamle rødternede køkkengardiner fra hjemmet i Aarhus. Logoet blev navngivet af statsminister H.C. Hansen, som i en udsendelse på DR (daværende Statsradiofonien) den 13. februar 1958 trak en stor model af koen ind på scenen i Tivoli og sagde: »Kom så, Karoline«. Med Karolinekampagnen håbede De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation (senere Mejeriforeningen) at få flere danskere til at købe smør, efter at Storbritannien i 1957 havde sænket importen af det lurpakmærkede danske smør. Den 28. maj 1958 afleverede Rich det færdigtegnede logo og rettighederne hertil til Mejeriforeningen.

Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2019.

Licens: Begrænset anvendelse

Foruden talrige caféer, værtshuse og restauranter rummer kommunen også fire restauranter med Michelinstjerne: Frederikshøj, Gastromé, Substans og Domestic. Aarhus er tillige centrum for den store madfestivalFood Festival, som finder sted ved Tangkrogen i Aarhus. Festivalen har fokus på det nordiske køkken og lokale råvarer, og det er også her, at der afholdes Hotdog DM.

Et kulinarisk varemærke, der fra Aarhus har bredt sig til både ind- og udland, er den røde Karolineko. Hun blev lanceret i 1958 som en del af De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisations (senere Mejeriforeningen) nationale kampagne for at få forbrugerne til at købe mere danskproduceret smør. I 1962 åbnede Karolines Køkken i Sonnesgade i Aarhus, og herfra blev der i de følgende årtier udviklet opskrifter, som udkom først som løsblade, siden som små hæfter, der gav inspiration til mange retter på middagsbordene. I 2003 købte Arla Foods Karolines Køkken, og der udvikles stadig opskrifter og nye produkter.

Det var chokoladefabrikken Elvirasminde, der bragte flødebollen til det danske marked. Omkring 1905‑06 begyndte salget af vaffelbunde med sukkerpiskede æggehvider, overtrukket med chokolade. De blev lanceret som »negerkys« og blev hurtigt meget populære. Flødebollerne ændrede i 1988 navn til Samba.

Aarhusegnens hovedtøj

I områderne i det tidligere Århus Amt var bøndernes fine tøj ca. 1675‑1850 præget af moden i købstaden Aarhus. Dog havde kvindernes fine hovedtøj både i byen og på landet i perioden 1800‑50 sit eget præg, som skilte dem ud fra andre områder (dog med blandingsområder i de nordlige sogne i amtet). Således ville folk på denne tid let kunne udpege en kvinde fra Randersegnen og én fra Aarhusegnen. Aarhusegnens hovedtøj fremtræder i to udgaver, der hører til forskellige tidsperioder, men som begge har puldhuen som udgangspunkt. Den ældre fra omkring år 1800 bestod af en almindelig puldhue i fløjl eller i 1700-tals-brokadestof, pyntet med silkebånd lagt i wienerlæg (folder) samt hvide vinger ved ørene. En yngre fra 1840’erne bestod af en mindre puldhue i tyl med broderet nakke og meget store hvide pibede vinger med tylsbroderi ved ørene. Her lægges hen over huen en hvid snip (firkantet tørklæde lagt i en trekant over kors) pyntet med tønderknipling og med et frontstykke i tylsbroderi.