Østlige Rævhøi

Omkring 1860 var gårdejeren begyndt at pløje henover to velbevarede gravhøje på sin mark. Efterhånden stødte han i den østlige side af højens top på flere og flere sten, og da han i 1875 begyndte at bryde dem op, viste de sig at danne en stenlægning, hvorunder han fandt et bronzesværd. Han gravede derefter et hul ned til højens bund, hvor han stødte på en dynge af strandsten, der dækkede over en stenkiste. Ved at stikke hånden ned imellem kistens dæksten, kunne han føle, at den indeholdt noget tøj, som han heldigvis lod ligge. Efter at have anmeldt fundet til sognefogeden, dækkede han omhyggeligt kisten til og drog selv til Museet i København for dels at aflevere sværdet, dels at tilbyde, at graven kunne blive nærmere undersøgt. Ved Henry Petersens efterfølgende udgravning viste det sig, at kisten indeholdt større stykker uldent klæde, der havde været svøbt om de brændte knogler af et menneske. Oven på tøjet fandtes endvidere rester af bast, der havde dannet en art overtræk. Udover tekstilresterne indeholdt graven kun en bøjlenål af bronze.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte V. Boye i 1889 Gundsømagle sogn og beskrev lokaliteten således: "Den østl. Rævhøi, undersøgt 1875 af Dr. Henry Petersen (Mno. B 1265-B 1268)."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1982 var U. Fraes Rasmussen i Gundsømagle sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: "Overpløjet høj, mål ca. 25 x 1 m, i ager."

Længde: 1,66 m; bredde: 0,49 m (opmålt i 1875)

Dækket af en stendynge.